Bookmark and Share

28. november 2012

Europæisk fagligt netværk

November blev det europæiske faglige og sociale netværk "Alter Summit" lanceret, da 4000 europæiske græsrødder mødtes i Firenze.

image
Læs mere om dette emne

Alter Summit er et europæisk netværk af faglige organisationer og sociale bevægelser, som går sammen for at bekæmpe EU’s nedskæringsdagsorden.
Ud fra en erkendelse af, at det ikke kan lykkes at bekæmpe nedskæringspolitikken alene, lægger bevægelsen op til at koordinere kampen mod EU’s nedskæringspolitik ved fælles aktioner.
14. november hvor det ”halve Europa” strejkede og demonstrerede ses som et startskud på en samlet bevægelse, som retter kampen direkte mod EU’s krisepolitik.
Netvæket peger direkte på den såkaldte Trojka, som består af EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den internationale Valutafond, som en af de ansvarlige for nedskæringspolitikken.

Men også forbundskansler Merkel og andre statsledere anklages for at bruge krisen til at ”påtvinge en neoliberal orden, som fremmer markedet og konkurrence på bekostning af folks behov”, som det hedder.

Også banker og multinationale selskaber er under anklage for score større profitter end nogen sinde, mens nedskæringerne regner ned over Europas befolkning.

Fælles køreplan

Der lægges op til, at der i januar og februar mobiliseres til demonstrationer i de enkelte lande på en fælles dato og med fælles paroler, som ikke er besluttet endnu.

Når EU-lederne mødes til foråtstopmøde i Bruxelles til marts lægges op til demonstrationer både i Bruxelles men også andre steder i Europa.

Bevægelsen mødes til “alternativt topmøde” d. 7. og 8. juni i Athen, hvor rammen bliver det olympiske station.


Back to Top