Eurocrash

Finanskrisen har blotlagt svaghederne i den fælles valuta. For at redde euroen er EU klar til at ofre 6 millioner jobs i EU,
Samtidig ser det ud til, at EU-Kommissionen op til at bruge krisen til et hop frem i integrationen i EU. De nationale budgetter skal under skarp overvågning, og lande som bryder disciplinen skal kunne straffes på pengepungen.

EU’s økonomiske og monetære union er bundet op på en række krav til medlemslandenes økonomier. Dels må underskuddet på statsfinanserne ikke overskride 3 procent af bruttonationalbudgettet (BNP) og den samlede statsgæld må ikke overstige 60 procent af BNP. Det er de såkaldte konvergenskrav, som er n del af EU’s vækst- og stabilitetspagt.

I praksis har kravene været suspenderet længe, og pt. er det kun Luxembourg, som levet op til kravet om maks. 3 procents underskud.
Det gælder i princippet også lande, som ikke er med i den fælles valuta euroen. Der er dog ingen direkte sanktionsmuligheder over for de lande.

Samtidig gælder det for de 16 eurolande, at de andre lande ikke må overføre penge direkte til dem for at afværge en krise.

Men da EU-landene 9. maj vedtog at spænde et sikkerhedsnet på 5.500 milliarder kroner ud under EU-landenes statskasser, lagde man op til et opgør med det princip. Pengetanken kan i sidste ende betyde, at der overføres penge fra EU-landene til et medlemsland, som er på fallittens rand. (Se: En pengetank under bankerne)

Turbo på nedskæringer

Selvom økonomerne i foråret 2010 har talt meget om, at et begyndende opsving efter finanskrisen så småt tegnede sig i horisonten, så har EU-kommissionen og ministerrådet lagt an til en voldsom opbremsning i de offentlige udgifter i EU-landene.

Alle lande har skullet fremlægge de såkaldte konvergensplaner, hvor de redegør for, hvordan de i løbet af tre år vil nedbringe underskuddene.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet på konsekvenserne, hvis alle lande følger de retningslinjer EU-kommissionen har udstukket.
Det vil betyde et tab på 6 millioner jobs i Europa – heraf 80.000 i Danmark, og samtidig forvandle opsvinget til en ny økonomisk nedtur.(Se: EU-krav koster 6 millioner jobs)

EU som finansministerium

Sideløbende med diskussionen om hjælpepakker har EU-systemet sat gang i en diskussion om en ”økonomisk regering” i EU, som angiveligt skal få styr på de udisciplinerede medlemslande.

Også den diskussion har pludselig rykket sig dramatisk samtidig med beslutningen om en fælles pengetank. Dermed kan krisen blive løftestang for en forstærket økonomisk integration i EU.

Kommissionen er på vej med forslag om bedre kontrol med medlemslandenes finanspolitik, også mulighederne for at straffe lande, der ikke retter ind, diskuteres nu åbent.

Eurodebat blusser op

Euroens overlevelseskamp har paradoksalt nok genoplivet debatten om dansk tilslutning til euroen. De gamle for og imod fronter dukker op igen. Tilhængerne argumenterer med, at uden euroen var krisen gået endnu hårdere ud over Danmark.

En såkaldt refleksionsgruppe, nedsat af ministerrådet, peger i en rapport om fremtidens udfordringer (”Projekt Europa 2030”) på, at det er et stort problem at kun 16 af de 27 lande er med i eurozonen. Dermed er der lagt op til et yderligere pres på de lande, som står udenfor.

Og finansminister Claus Hjort er klar, han er ikke i tvivl om at med Danmark i euroen, så var det aldrig gået så galt:
- Hvis vi havde været med i euroen, f.eks. sammen med Sverige, ville der være flere dydsmønstre i klassen, der kunne bakke om de tyske finansministre, der gennem alle årene har kæmpet for den samme holdbarhed i økonomien. Jo flere lande med tradition for orden i økonomien, des bedre ville det være gået, siger han til Ritzau. (brink)