Bookmark and Share

29. december 2013

StrammerUnionen

EU's fortsætter med at dekretere nedskæringer og arbejdsmarkedsreformer, som den medicin, der skal skal løse krisen. Mens fagbevægelsen i Sydeuropa kæmper desperat mod virkningerne, advarer FN's arbejdsorganisation, ILO både mod krænkelserne af de faglige rettigheder og mod brutale nedskæringer, som blot uddyber krisen

Demonstranter forsøgte uden held at blokere topmødet i Bruxelles december 2013
Læs mere om dette emne
Heller ikke på EU's topmødet december 2013 lyttede EU-regeringschefer til de mange advarsler mod EU's krisepolitik. Det er ikke kun fagbevægelsen men også flere og flere økonomer og internationale organisationer, som advarer mod den fortsatte nedskæringspolitik i EU.

Topmødet vedtog at arbejde videre med planerne om at lave såkaldte "reformkontrakter." Reformkontrakterne skal øge presset på de kriseramte medlemslande, for at få dem til at gennemføre reformer der styrker konkurrenceevnen.

Det er meningen at i første omgang Eurolandene og de lande som "har lyst", kan indgå bindende aftaler med EU-kommissionen om reformer. Lokkemaden bliver en fond, som landene kan få økonomisk støtte fra, hvis de lever op til reformkravene. Med sådanne kontrakter får EU-systemet nye muligheder for at styre politikområder, som ellers falder uden for EU's formelle kompetence. Det gælder ikke mindst arbejdsmarkedet, men også landenes social- og pensionssystem.

Kritikere ser forslaget om kontakter som et forsøg fra EU-toppen på at udstrække de barske reformer, som EU sammen med valutafonden og Centralbanken har krævet i bl.a. Grækenland og Portugal til hele eurozonen. I forvejen kræver Finanspagten som Danmark har tilsluttet sig, at landenes årlige budgetter sendes til "revision" i Bruxelles, allerede inden de forelægges de lokale politikere.

Den endelige udformning af systemet med reformkontrakter er udskudt til EU-topmødet i 2014. En udsættelse, som begrundes teknisk, men som i praksis betyder, at vælgerne ikke kender konsekvenserne når de skal stemme til EU-parlamentsvalget til maj. (brink)



Flere materialer


ILO: Global Wage Report 2012/13

Økonom Henrik Herløv Lund: Kritisk analyse af “Finanspagten i EU”

Back to Top