Bookmark and Share

20. december 2012

Social dumping

Siden østudvidelsen har fagbevægelsen haft hænderne fulde med at bekæmpe social dumping
Læs mere om dette emne

image

Siden EU’s udvidelse mod øst i 2004 med 10 nye medlemslande har fagbevægelsen haft travlt med at opspore og bekæmpe løndumping på danske arbejdspladser. Der har været talrige blokader og konflikter om underbetalte østarbejdere på danske arbejdspladser. Især byggeriet har været plaget af fup og svindel med falske lønsedler og firmaer, som er løbet fra regningen, når de er blevet dømt i arbejdsretten. (Se: Det polske dobbeltbogholderi)

Fagbevægelsen har jævnligt kritiseret den tidligere regering for ikke at spille med i kampen mod social dumping. Og har stillet en række krav til den nye regering om øget kontrol med de udenlandske selskaber og flere redskaber til fagbevægelsen i kampen mod for “lige vilkår”. BAT-kartellet har spillet ud med et helt katalog for at få gjort op med løndumping. (Se: Når platuglerne regerer).
Og også chaufførerne i 3F kalder på handling (Brug for hurtig indsats mod social dumping).

I regeringsgrundlaget for S, SF,R-regeringen slås det fast, at “en forudsætning for den danske arbejdsmarkedsmodel er, at dem, der arbejder i Danmark,
arbejder på danske vilkår. Det er på det grundlag, vi vil byde udenlandsk arbejdskraft velkommen.”

Finanslovsaftalerne i 2011 og 2012 mellem regeringen og enhedslisten har betydet en optrapning af myndighedernes indsats mod social dumping, uden at det dog er lykkedes at komme fænomenet til livs. Og fagbevægelsens krav om kædeansvar, er stadig ikke opfyldt. (Se: Kædeansvar skudt til hjørne i EU)


Back to Top