Kampen om arbejdstiden

EU’s beskæftigelsesministre enedes i juni 2008 om et nyt forslag til arbejdstidsdirektiv. Direktivet åbner bl.a. for at medlemslandene kan tillade arbejdsuger på 60 timer eller mere under visse omstændigheder.

Efter mødet var Claus Hjort tilfreds med at han var sluppet af med et problem, som har ”forfulgt mig i hele min ministertid”, som han udtrykte det efter mødet. Men ministerens ja til direktivet gik stik imod en samlet fagbevægelses anbefalinger.
- Vi har sammen med FTF og AC i et fælles brev anbefalet beskæftigelsesministeren at stemme mod forslaget. Men den opfordring sad ministeren desværre overhørig, da han støttede kompromisforsalget i ministerrådet og endda kaldte det for ”afbalanceret”, sagde LO’s formand, Harald Børsting.
Arbejdstidsdirektivet har været forhandlet løbende siden 2004. I mellemtiden overtræder stort set alle landene reglerne. Det skyldes blandt andet at EF-Domstolen har slået fast, at f.eks. de såkaldte rådighedsvagter (f.eks. på hospitaler) er fuld arbejdstid, uanset om de ansatte kun er i beredskab.
Forhandlingerne er tidligere strandet på både definitionen af arbejdstid og muligheden for at fraskrive sig beskyttelsen i direktivet.
Det eksisterende direktiv åbner for, at landene kan tillade, at den enkelte arbejdstager kan fraskrive sig direktivets arbejdstid, det kaldes i EU-jargon for ”opt-out”. Den mulighed bliver brugt i stor stil i Storbritannien, hvor mere end en million arbejder langt mere end de tilladte 48 timer.
Når beskæftigelsesministrene endelig nåede til enighed var det kun fordi direktivet var en del af en samlet pakke, hvor man efter syv års forhandling blev enige om et direktiv for vikararbejde.
Men det er ikke sikkert at Beskæftigelsesministrenes studehandel holder i mål, Europaparlamentet afviste 17. december 2008 forslaget, parlamenter afviste at arbejdstiden må overstige 48 timer om ugen, og fastholdt at opt-out bestemmelsen skal fjernes over en årrække.
Der er derfor lagt op til forhandlinger om et kompromis i 2009 mellem parlamentet og EU-landenes beskæftigelsesministre.
- Man kan jo sådan set sige, at vi nu er tilbage ved udgangspunktet. Og nu må vi sætte os ned og alvorligt overveje, hvordan vi kommer videre i den her sag, sagde en ærgerlig beskæftigelsesminister, Claus Hjort til Ritzau efter afstemningen. (brink)