SPØRGEHJØRNET

Få svar om Unionen. Til eftertanke eller til modsigelse! Fagbevægelsen mod Unionen har fulgt EU’s udvikling tæt gennem 20 år, især med blikket rettet mod Unionens betydning for arbejdsmarkedet. Den viden vil vi gerne dele med dig. Så spørg løs: Har du spørgsmål til EU’s betydning for din hverdag og din arbejdsplads, så forsøger vi at finde svaret. Enten i netværket selv eller blandt politikere og eksperter.

Skriv dit spørgsmål, og vi vil hurtigst muligt søge svar.


Har EU virkelig forbedret arbejdsmiljøet i Sydeuropa?

Tak for et godt svar om EU’s skadelige betydning for forbedringer af arbejdsmiljøet i Danmark. Men mangler der ikke noget? Janne Hansen skriver at ”Pakken i 1986 gav et løft til de ringere regulerede EU-lande”. Men hvem ved egentlig om det passer? Er der fx i Portugal og Grækenland blevet ansat flere folk til rent faktisk at kontrollere om de bedre regler bliver overholdt? Er der færre faldulykker og registrerede hjerneskader pga. opløsningsmidler? Jeg har aldrig set dokumentation for at der er kommet flere kontrollanter – og uden håndhævning er de bedre regler ikke noget værd. Erfaringen fra Danmark er at uden Arbejdstilsynet og stærke fagforeninger hjælper bedre regler ikke.

Indsendt af: Jens Borking

Svar:

Svar på spørgsmå fra Jens Borking.

Af Janne Hansen

Jens Borking rejser i brevkassen en række nye spørgsmål om EU og arbejdsmiljø, som er yderst relevante – men meget vanskelige at svare på.

Jeg vil dele mit svar op i en række punkter:

a. Findes der nogen dokumentation for at der er sket forbedringer i fx Portugal og Grækenland? Er der færre ulykker og skader fra organiske opløsningsmidler?

b. Er der ansat flere folk til at kontrollere virksomhederne?

a. Når jeg tidligere har skrevet at EU-lovgivningen i starten har givet et løft til en række lande er det dels baseret på, hvad folk på venstrefløjen i disse lande oplyser dels baseret på rapporter over udviklingen af arbejdsmiljøet i Europa. Disse rapporter udarbejdes ca. hvert 5 år. Udviklingen er fulgt fra 1990 og frem. til 2005. Når jeg taler om at nogle lande har fået et løft, så er det indenfor de områder, som var centrale i den danske debat og i arbejdsmiljøkampen i 80’erne. Det er kemiske stoffer og materialer og ulykker dvs. udviklingen vedr. ergonomi og psykisk arbejdsmiljø har en anden udvikling.  På det kemiske område ser udviklingen, når man spørger en række arbejdere således ud;

Lande Antal af arbejdere som mindst halvdelen af arbejdstiden er udsat for kemiske stoffer og materialer i henholdsvis 1990 og 2005

Grækenland 15,3% - 11,4%
Spanien ..  9.1% - 4,8%
Italien…....  6,4 % - 3,5%
Portugal…  9,0% - 6,8%

Af tabellen ses, at der er et fald i alle landene. Faldet har naturligvis flere forklaringer:

Regulering/lovgivning

Ændringer i erhvervsstrukturen fx at svinske virksomheder flytter ud af EU eller at der er et større illegalt arbejdsmarked, hvor det er umuligt/vanskeligt at få foretaget en korrekt registrerering
Aktiviteter på arbejdspladserne

Men det er vigtigt, at holde fast i, at det faktum, at nogle lande var i førertrøjen på dette område inden en fælles regulering og det har efter min vurdering stor betydning for den positive udvikling. Det var muligt at ”hive” andre lande op.

At der er kommet mere aktivitet underbygges af følgende spørgsmål:


Antal arbejdere som har diskuteret arbejdsmiljørelaterede spørgsmål med deres chef/leder i de sidste 12 måneder i henholdsvis 1995 og 2005:

Grækenland 38,6% - 48,8 %
Spanien ..  20% - 32%
Italien..  ..  42,8% - 36%
Portugal…  20,8% - 23,5 %


I 3 af de 4 sydeuropæiske lande ses en stigning i at arbejdsmiljøet tages op overfor arbejdsgiveren. Hvilken rolle fagbevægelsen spiller i dette viser tallene ikke noget om.

Alt er ikke rosenrødt, hvilket fremgår af nedenstående tal:

Antal af arbejdere som oplever at arbejdet ud gør en risiko for helbred og sikkerhed i henholdsvis 1990 og 2005:

Grækenland 41,7% - 54,2%
Spanien….  58,6% - 31,3%
Italien….. ..  23,5% - 25,1%
Portugal…  25,1% - 26,7%

Antal af arbejdsulykker:

Her er udviklingen og Danmark er sat på som sammenligning:

Antal dødsulykker i henholdsvis 1995 og 2005
Danmark..  106 - 71
Grækenland 116 -  42
Spanien..  . 127 - 64
Italien…. . .  96 - 52
Portugal..      103 -  84


Det skal bemærkes at for alle lande går det den rigtige vej. Bemærk at Danmark ligger relativt højt i forhold til at vores indbyggertal er lavere end de øvriges lande. Spørgsmålet er dog om vi har bedre styr på forholdene, således at der er en højere anmeldelsesprocent i Danmark end i de øvrige lande. Under alle omstændigheder er det interessante tal, som nogle kritiske mennesker burde grave mere i.

Incidensraten (se note) på antal arbejdsulykker med mere end 3 dages fravær pr. 100.000 på arbejdsmarkedet indenfor bygge/anlægsbranchen.

Antal ulykker i 1995 og i 2005:
Danmark… 3904 - 4264
Grækenland 8919 - 3112
Spanien….. 12681 - 11166
Italien…..... 6494 - 4557
Portugal….. 11899 - 7311

Af denne tabel fremgår det, at det går den rigtige vej for de sydeuropæiske lande – og den modsatte for Danmark.. Tallene i sig selv siger ikke noget om hvorfor – men rejser kun nogle spørgsmål:

Hvad er omfanget af illegale arbejdsmarkedet, hvor intet anmeldes?
Hvad er årsager til udviklingen? bedre forebyggelse, anden erhvervsstruktur, arbejdsløshed (folk anmelder ikke da de er bange for at miste arbejdet mv).

Note: Short Description: The incidence rate = (number of accidents at work with more than 3 days’ absence that occurred during the year/number of persons in employment in the reference population) x 100 000. An accident at work is a discrete occurrence in the course of work which leads to physical or mental harm. It excludes accidents on the way to or from work, occurrences having only a medical origin, and occupational diseases.

Arbejdstilsynet.

På spørgsmålet om hvordan udviklingen er i antallet af ansatte i Arbejdstilsynet i den enkelte er svaret: Fisk.
Det har dog været muligt, at finde et enkelt dokument fra Spanien, hvoraf det fremgår at man i 2004 ændre på Arbejdstilsynets arbejdsform og at der skal ansættes flere.

Det der reguleres gennem EU er, at der i 1995 blev oprettet et udvalg bestående af Arbejdstilsynschefer. Her skal man bl.a. udveksle erfaringer om tilsynsarbejdet og rådgive kommissionen. Arbejdstilsynene evaluerer hinanden. Danmark er for nylig blevet evalueret og en del af kritikken fra de andre EU-lande er jeg enig i bl.a., at der føres for få sager ved domstolene overfor arbejdsmiljøkriminelle arbejdsgivere og at AT burde have et bedre samarbejde med andre myndigheder. Denne rapport er tilgængelig på AT’s hjemmeside under menu’en nyheder.

En ting man skal have in mente er, at Arbejdstilsynets myndighedsområde i de enkelte lande er forskelligt i fx Frankrig og Spanien skal de også kontrollere ansættelsesforholdet/ansættelseskontrakten.


Alt i alt må vi nok konstatere, at EU ikke gør arbejdsmiljø til en folkesag. Systemet er tungt, oplysninger vanskelige at finde – og man kan med rette spørge, hvor mange der overhovedet har kendskab til EU-kommissionens handlingsplan for arbejdsmiljøet.

Tallene i tabellerne er hentet fra: Convergence and divergence of working conditions in Europe: 1990-2005. http://www.eurofound.europa.eu og oplyst af EU-oplysningen som har hentet tabellerne på Eurostat.

Alt i alt rejser dette svar nok flere spørgsmål end der svares på. Det er åbenlyst, at der mangler kritiske analyser over udviklingen i arbejdsmiljøet i EU.

 

 

 


Overskrift


Spørgsmål:


Navn:


E-mail: (Kun til internt brug, så vi kan sende svar)