Attac rapport konkluderet at 77 procent af pengene enten er gået til banker eller til investorer, der har sat penge i de (dengang) højt forrentede græske statsobligationer. Kun 43 milliarder euro (22 procent) er gået til at styrke den græske statskasse. Men selv det skal sammenholdes med, at den græske stat i samme periode har brugt yderligere 34 milliarder på at betale gæld og i øvrigt 10 milliarder på militæret i 2010 og 2011. Udgifter som ifølge Attac ikke har gavnet befolkningen.

58,2 milliarder euro blev brugt til at rekapitalisere de græske banker i stedet for at lade dem selv tage tabene. Knap halvdelen, 101 milliard euro er gået til at tilbagekøbe statsobligationer, som for en dels vedkommende reelt var værdiløse, mener Attac.

- Det er ikke den politiske elites mål at redde den græske befolkning, målet er at redde den finansielle sektor. De har brugt hundrede af milliarder af offentlige penge på at redde banker og finansielle spillere ud af den krise de selv har skabt, siger Lisa Mittendrein fra Attac.

Hjælpepakke hjælper ikke folket

Rapporten punkterer myten om, at de såkaldte ”hjælpepakker” er til gavn for den græske befolkning, mener Attac.

Tværtimod er det befolkningen som betaler for at redde banker og kreditorer med de lidelser, som den brutale nedskæringspolitik påfører dem. De katastrofale sociale konsekvenser er veldokumenterede, hedder det i rapporten.

- Når EU-kommissionens formand, Barroso kalder redningspakken for solidarisk, må man spørge: Solidarisk med hvem, siger Lisa Mittendrein.

- Vores rapport viser, at hovedmålet med regeringernes krisepolitik siden 2008 har været at redde de rigestes formuer. Den politiske elite accepterer enorm arbejdsløshed, fattigdom og nød – for ar redde den finansielle sektor, siger hun.

- Det er alarmerende, at dem der er ansvarlige for Trojkaen og EFSF knap dokumenter, hvordan de forvalter offentlige midler. Det er en skandale at EU-kommissionen offentliggør hundredvis af sider rapporter men undlader at fortælle, hvor pengene ender. Vi forlanger åbenhed fra de ansvarlige, så det bliver klart, hvem der virkelig har fordel af pengene, siger Mittendrein.

Brug for radikal forandring af politikken

Attac mener på linje med den europæiske fagbevægelse, at der er brug for en radikal anderledes krisepolitik.

- Vores regeringer redder europæiske banker og de rige med milliarder og milliarder af offentlige midler og lader over for deres vælgere som om pengene overføres til den græske befolkning. Det må stoppe. Efter tre års ødelæggelser fremkaldt af de påtvungne nedskæringer har Grækenland brug for en virkelig redningspakke, som reelt når det græske folk, siger Lisa Mittendrein, Attac. (brink)

Tirsdag lukkede den græske premierminister Antonis Samaras fra det konservative parti, Nyt Demokrati statskanalen med et dekret, og ved midnat forsvandt signalerne, mens de ansatte besatte deres arbejdsplads og fortsatte arbejdet.

Journalisternes fagforening besluttede i nat, at strejken på TV, radio, trykte medier og netmedier skal fortsætte til tirsdag morgen. Kun medier som viderebringer signaler fra de den lukkede statskanal fortsætter med at gøre det.

Knap 3000 ansatte blev fyret med øjeblikkeligt varsel med Samaras dekret, som angiveligt skal være med til at opfylde den ”kvote” på 15.000 offentligt ansatte, som skal fyres i år ifølge aftalen mellem regeringen og Trojkaen. Ministerpræsidenten har sagt, at det statslige TV vil blive genåbnet senere med reduceret stab.

Lukningen førte øjeblikkeligt til at folk strømmede til ERT hovekvarter i det nordlige Athen i sympatidemonstrationer. Demonstrationerne foran TV-bygningen fortsatte hele torsdagen.

Mens Metro og busser stod stille. Men ifølge den konservative netavis, Kathimerini var der begrænset opbakning til strejken i den private sektor.

Lukningen er blevet fordømt internationalt som et angreb på demokratiet.

Den Europæiske Faglige Sammenslutnings, EFS’s generalsekretær, Bernadette Ségol mødtes onsdag i Athen med den græske ministerpræsident, hvor hun fordømte lukningen.

De to juniorpartnere i regeringen, Pasok og Demokratisk Venstre har meddelt at de ikke støtter lukningen. De tre regeringspartier mødes mandag morgen for at forsøge at finde et kompromis. Men iagttagere peger på, at de to små partier står til tilbagegang i tilfælde at et valg, derfor er det usikkert om de er klar til at trække tæppet væk under den konservative premierminister. (brink)

Byggefolkene ser kædeansvaret som et afgørende værktøj i kampen mod social dumping på byggepladserne.

- Vores hovedkrav er trejdeparts-forpligtelser og kædeansvar. Hovedentreprenøren skal hæfte for underentreprenørers manglende efterlevelse af overenskomsten, hedder det bl.a. i en udtalelse fra mødet.

Samtidig kræver de at minimallønnen hæves betragteligt og at de får bedre muligheder for at stoppe falske selvstændige.

- Arme og ben virksomheder, danske som udenlandske, er en trussel mod vores løn og arbejdspladser. Derfor skal der være bedre muligheder i overenskomsterne for at stoppe de falske selvstændige, hedder det.

20.000 under radaren

I en udtalelse til regering og folketing kræver byggefolkene en forstærket indsats mod social dumping, selvom de anerkender, at regeringen har gjort en del, er det ikke nok.

- Vi kræver et bedre samarbejde mellem danske og udenlandske myndigheder om udveksling af oplysninger om virksomheder, moms og skat.  Vi kræver øget kontrol, og at platfirmaer og suspekte hvervgivere straffes hårdere. Man kan ikke fragte frostvarer fra A til B uden der er dokumentation for varens oprindelse, afsender, vognmand, køretøj og modtager. Samme kontrol finder man ikke på det danske arbejdsmarked, hvor op til 20.000 udenlandske arbejdere ikke er registreret og arbejder under myndighedernes radar, hedder det i udtalelsen, som samtidig roser regeringen for dens bestræbelser på at stramme op på håndhævelsen af ILO-konventionerne.

- Stramningerne betyder, at entreprisekontrakter indeholder arbejds- og sociale klausuler. Ikke mindst skal stat, regioner og kommuner kontrollere, at klausulerne overholdes, understreger byggefolkene. (brink)

Det såkaldte håndhævelsesdirektiv skal angiveligt sikre en bedre overvågning af vilkårene for udstationerede arbejdere, men sådan som forslaget ligger nu, risikerer det at undergrave indsatsen mod social dumping.  Uenigheden handler kort om, hvorvidt direktivet skal indeholde en ”lukket liste” over de krav medlemslandene kan stille til firmaer, der udstationerer, eller om den skal være åben, så det bliver muligt for medlemslandene at stille yderligere krav.

EU-kommissionens forslag indebærer en lukket liste af krav, og med de krav som er med i forslaget, vil det sætte bom for en række af de initiativer, som regeringen og Enhedslisten har aftalt mod social dumping. Der er en blok af lande, som er imod at gøre listen åben, mens et flertal støtter ideen.

- Regeringen er skeptisk over for forslaget til artikel 9 (den lukkede liste red.), da forslaget er i modstrid med det overordnede formål med direktivet og kan begrænse muligheden for at indføre kontrolforanstaltninger i fremtiden, hedder det i et notat med status over forhandlingerne.

- Det er ærgerligt at vi ikke kan blive enige, problemerne med social dumping er rigtigt store, men uenighederne handler om de mest centrale bestemmelser i direktivet, sagde Mette Frederiksen ved fremlæggelsen i Europaudvalget.

- Vi er tilhængere af en åben liste, så vi selv definere, hvad der skal til. Vi vil have ordentlige kontrolmuligheder, men lige nu er det uklart, hvor det bevæger sig hen, derfor er det for tidligt med et forhandlingsmandat, sagde hun.

For slapt

Enhedslistens ordfører, Finn Sørensen kritiserede regeringen for at være for slap.
- Det er for slapt, at sige at man er ”skeptisk”. Danmark bør blokere direktivet, hvis det ender med en lukket liste. Det er uacceptabelt, hvis medlemslandene ikke selv kan afgøre hvilken kontrol, der skal til. Hvis det bliver vedtaget kan vi godt pakke sammen, vi risikerer at underminere de gode ting, vi har i gang, sagde han.

Forslaget til håndhævelsesdirektiv er EU-kommissionens svar på de fire famøse domme fra EU-domstolen, som har begrænset både fagbevægelses og medlemslandenes muligheder for at kræve lige vilkår for udstationerede arbejdere. Og den situation løser direktivet ikke, mente Finn Sørensen:

- Direktivet stadfæster i stedet dommene. Og der er punkter, hvor det er rigtigt skidt, sagde han, og nævnte spørgsmålet om solidaransvar.

”Fornøden omhu”

Direktivet åbner en mulighed for, at man kan rejse krav mod en entreprenør, hvis en underentreprenør er løbet fra regningen for det udførte arbejde. Men den mulighed kan omgås, hvis blot entreprenøren har udvist ”fornøden omhu” ved f.eks. at have tjekket om underentreprenøren tidligere har betalt sine folk.

Det punkt er regeringen klar til at acceptere, hvis EU- vil anerkende ”at det kan anses for fornøden omhu, at hvervgiveren har kontrolleret, at der er sket anmeldelse til RUT-registret.”

Den løsning bliver bakket op af både LO og DA.

Mens Enhedslisten mener, at det bør pilles ud.
- Med den formulering der ligger nu, så skal det pilles helt ud. Så bliver det ligegyldigt med solidaransvar, sagde Finn Sørensen.

Mette Frederiksen fastholdt, at det var vigtigt at gå efter et kompromis.
- Vi vil have et kompromis, fordi vi ønsker en bedre håndhævelse. Det nytter ikke noget, at vi har en høj profil i Danmark, hvis det undermineres andre steder, sagde hun.

Den norske regering er også bekymret for udsigten til en begrænsning af mulighederne for at bekæmpe social dumping i forbindelse med udstationering.
I en redegørelse for nylig i Stortinget lovede den norske udenrigsminister Espen Barth Eide kamp mod håndhævelsesdirektivet, som det foreligger nu.

- Vi arbejder aktivt for at direktivet ikke skal begrænse vores muligheder for at have effektive og målrettede tiltag mod social dumping. Det er en højt prioriteret sag for regeringen, sagde han.

Norge er som EØS-land forpligtet til at implementere EU’s direktiver om det indre marked, men har dog en såkaldt reservationsret, så de i yderste fald kan nedlægge veto. Den mulighed er dog endnu ikke afprøvet. (brink)

Derfor går Landsklubben nu til Folketingets Ombudsmand, som de vil have til at kigge styrelsen efter i sømmene.

- Vores klage bygger på seks konkrete sager, der ganske tydeligt cementerer vores opfattelse af, at Trafikstyrelsen i alt for høj grad agerer til fordel for førnævnte snævre interesser. Og sammenholdt med talrige underretninger fra vore samarbejdspartnere i og omkring branchen, om udeblevne og/eller sene og til tider undvigende svar fra styrelsen, styrker os i vores beslutning om det rigtige i, at tage dette skridt, hedder det i klagen.

Blåstempling

Vi vil ikke være vidner til at kreative virksomhedsledere med Trafikstyrelsens velsignelse, henter tusindvis af underbetalte ratslaver hertil, blot for at fylde deres egne lommer, siger Harald Fabricius.

Et af eksemplerne, som ombudsmanden nu skal tage stilling til en lynmail fra Trafikstyrelsens til direktøren i firmaet ANCO Trans, Anne Kathrine Steenbjerge.

Mailen blåstempler en fortolkning af de såkaldte cabotageregler, som giver udenlandske virksomheder mulighed for at køre intern transport i Danmark.

”Praksis er på nuværende tidspunkt, at en lastbil fra et andet EU-land kan udføre kørsel af tom sættevogn eller en tom container i Danmark uden, at dette tæller som en cabotagetur.  Da der ikke er tale om en cabotagetur, skal der ikke medbringes dokumentation,” hedder det i mailen fra Trafikstyrelsen.

Svaret kommer mindre end to timer efter, at Anco Trans har bedt om at få fortolkningen bekræftet skriftligt:
- Ville du venligst også bekræfte på skrift (så jeg kan sende det rundt i organisation), at nedenstående p.t. er godkendt praksis:
En lastbil fra et andet EU-land kan udføre kørsel af tom trailer eller en tom container i Danmark uden, at dette tæller som en cabotagetur og dette skal ikke dokumenteres.
Hvis du ville sende svar med bekræftelse i dag, ville det være perfekt. ”

Korrespondancen er dateret 2. maj. Men tre uger senere, kuldkaster trafikministeren fuldstændigt den fortolkning. I et notat om skærpet indsats mod social dumping konstaterer han, at ”samtidig skal kørsel i Danmark med en tom sættevogn, en tom container eller returemballage tælle som en cabotagetur.”

- Mailen er i direkte modstrid med det, ministeren slår fast tre uger senere. Men det er jo ikke regler, som er opfundet på bare tre uger, siger Harald Fabricius.

Han hæfter sig ved, den endog hurtige responstid fra Trafikstyrelsen.

- Det er i skærende kontrast f.eks. til de svartider styrelsen har præsteret, når Folketinget har stillet spørgsmål. Men mailen er også problematisk, fordi den jo nærmest giver en anvisning på, hvordan man kan udnytte reglerne, siger han.

Det fremgår af mailen fra direktøren i Anco Trans at svaret skal ”sendes rundt i organisationen.” Med mailen ved hånden har de udenlandske chauffører kunnet afvise nærgående spørgsmål fra politiet.

Godschaufførerne finder Transportstyrelsens fortolkning mærkværdig og iøjnefaldende, ”fordi styrelsen på denne facon, faktisk effektivt forhindrer, at politiet overhovedet kan udføre de kontroller, som folketinget har bevilget så mange millioner til,” skriver de i klagen til ombudsmanden.

Slut med ratslaver

Harald Fabricius er ikke i tvivl om, at Trafikstyrelsens hidtidige fortolkning af EU-reglerne har været medvirkende til at så mange danske chauffører er blevet skubbet ud af erhvervet.

- Der hersker overhovedet ingen tvivl i vores sind om, at det er Trafikstyrelsens ekstremt liberale embedsførelse, sammen med de tre arbejdsgiverorganisationer DI, ITD og DASP´s samfundsskadelige lobbyisme, der er den væsentligste årsag til, at mere end 8.000 danske chauffører på få år har mistet deres job, siger han.

- Nu må det stoppes. Vi kan og vil ikke længere finde os i det. Det er vores kammerater der bliver arbejdsløse. Det er vores vognmænd der presses urimeligt. Til skade for færdselssikkerheden, den danske velfærd og samfundsøkonomien. Vi vil ikke være vidner til at kreative virksomhedsledere med Trafikstyrelsens velsignelse, henter tusindvis af underbetalte ratslaver hertil, blot for at fylde deres egne lommer, siger Harald Fabricius.

Samtidig roser han Transportminister Henrik Dam Kristensen udspil mod social dumping.
- De tiltag han bringer i spil, er, set fra vores stol, den rette vej at gå. Vi står bag ministeren og bakker ham op. Men, tiden er inde til handling, siger han. (brink)

EU’s arbejdsmiljøstrategi er for længst udløbet, og den europæiske fagbevægelse har længe krævet, at den annoncerede afløser for perioden 2013-20 kom på bordet. Det er ikke sket, men 31. maj præsenterede kommissionen endelig en evaluering af den hidtidige strategi, bl.a. baseret på en omfattende rapport fra danske Cowi.

Samtidig efterlyser kommissionen gode råd til indholdet i en ny strategi. Spørgsmålet er sendt i offentlig høring og organisationer og enkeltpersoner inviteres til at give sit besyv med på et net-baseret spørgeskema.

Her skal man udfylde 20 spørgsmål for at være med, men spørgsmålet om virksomhedernes byrder er centralt for kommissionen. Den har i forvejen gang i et stort projekt med smart regulering, som skal lette virksomhedernes byrder generelt, og her er ”arbejdsmilbureaukratiet” i fokus. Kommissionen har lagt op til, at det man kalder små og mellemstore virksomheder (op til 250 ansatte) og mikrovirksomheder (op til 10 ansatte), skal helt eller delvist fritages for kommende lovgivning. Det vil i praksis omfatte 95 procent af de danske arbejdspladser.

LO mener, at kommissionen bevæger sig på kanten af et traktatbrud, hvis de fritager mindre virksomheder for arbejdsmiljølovgivningen.
Alligevel spørger kommissionen direkte:

- Hvilke initiativer vil du foreslå for at lette den reguleringsmæssige byrde for SMV’er og mikrovirksomheder, herunder at mindske omkostninger til overholdelse af regler og den administrative byrde, mens man sikrer, at SMV’er og mikrovirksomheder i høj grad overholder lovgivningen om arbejdsmiljø?

”Begrænset interesse”

Selvom Cowi i sin evaluering konkluderer, at strategien har været ”relevant,” så er der plads til forbedringer.
Cowi konstaterer, at der har været en begrænset forbindelse mellem implementeringen af arbejdsmiljøstrategien og den såkaldte sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter.

- De europæiske sociale parter (fagbevægelse og arbejdsgiverorganisationer red.) har følt begrænset ejerskab til strategien og har hovedsageligt implementeret de dele af strategien, som de ville have implementeret alligevel, hedder det.

Høringsfristen er 8 uger, men der er ingen garanti for, at processen overhovedet fører til, at EU får sig en arbejdsmiljøstrategi for de kommende syv år, konstaterer Den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS i en kommentar.

- Endelig ser vi, at kommissionen har anerkendt behovet for at gøre noget for sikkerhed og sundhed på arbejdet, men hvor er den nye strategi? Hvor er svaret på forringelserne af arbejdsvilkårene og intensiveringen af arbejdstempoet? EU må give svar på de alvorlige spørgsmål straks, siger Judith Kirton-Darling fra EFS.
Som EFS læser de 20 spørgsmål, som man skal besvare, så viser de, hvor lidt entusiasme kommissionen udviser, når det handler om at udvikle en social politik.

- Høringen garanterer ikke, at EU får en ny arbejdsmiljøstrategi. Den er kun med til yderligere at forsinke processen. Faktisk skulle den nye strategi have været færdig for et halvt år siden, lyder det fra EFS, som henviser til, at både parlament og diverse høringsorganer har været klar med konkrete forslag til en ny strategi siden 2011. (brink)

I forbindelse med det såkaldte europæiske semester giver EU-kommissionen sine anbefalinger til medlemslandenes regeringer om, hvad der bør gøres i den økonomiske politik. Men anbefalingerne går langt ud over EU’s kompetencer, når kommissionen kloger sig på lønforholdene i de enkelte lande. Det sætter demokratiske værdier på spil og kan føre til at grundlæggende faglige rettigheder indskrænkes, skriver jurist i svensk LO, Claes-Mikael Jonsson og EU-koordinator, Johan Danielsson på eurpaportalen.se.

Kommissionen har dæmpet sin kritik af de svenske lønninger efter den svenske fagbevægelse sidste år protesterede voldsomt mod kommissionens gode råd. Men alligevel fremgår det af kommissionens baggrundspapirer til årets anbefalinger, at EU-kommissionens embedsmænd stadig mener, at de svenske mindstelønninger er for høje og bør sænkes. Et synspunkt som Kommissionen i øvrigt deler med de svenske arbejdsgivere.

- Selvom Sverige ikke får nogen skarpe anbefalinger om lønningerne, så kan man i baggrundsrapporten læse, at kommissionen anser startlønningerne i visse sektorer for høje, og at det hindrer unge i at komme ind på arbejdsmarkedet. Desuden uddeler kommissionen ris til overenskomstforhandlingerne mellem parterne og ønsker øget politisk indblanding. Regering og Rigsdag må igen protesterer til kommissionen. Løndannelser er og skal fortsat være en national kompetence, skriver de to.

Bag tågesløret

Syv lande får direkte råd som angår deres lønsystemer. Det rejser et principielt problem mener de to svenske LO-medarbejdere.
- Det er et principielt problem, at EU i det overhovedet blander sig i løndannelsen. De landespecifikke anbefalinger kan fremstå som teknikaliteter, men de risikerer at sætte demokratiske værdier på spil. Hvis EU vil have større indflydelse over lønudviklingen i medlemslandene, så med fremgå af traktatændringer, som der skal folkelig støtte til at gennemføre, skriver de.

- Kommissionen kan ikke fortsat gemme sig bag teknokratiske tågeslør. Der er ingen upolitiske ”rigtige” svar på de spørgsmål, som behandles i anbefalingerne. Hvordan vi i Sverige vælger at organiserer arbejdsmarkedet, om vi skal konkurrere på lavere lønninger eller på viden, er grundlæggende et politisk spørgsmål. Skal demokratiet fungerer, må det være vælgerne som på valgdagen afgør, hvordan politikken skal være, hedder det.(brink)

LO er dybt bekymret over det, som de betegner som Kommissionsformand Barrosos forsøg på at fritage små og mellemstore virksomheder fra arbejdsretlige direktiver. Planerne om deregulering er op kant med EU-traktaterne, mener landsorganisationen.

Kommissionen lægger op til at fjerne den skriftlige arbejdspladsvurdering for mindre virksomheder og lempe arbejdsmiljøreglerne. I rapporten tales både om mikro og ”små og mellemstore virksomheder”. Det nye begreb mikro-virksomheder dækker virksomheder med under 10 ansatte. Mens små og mellemstore virksomheder i EU går op til 250 ansatte

– Det risikerer at forringe den arbejdsretlige beskyttelse for titusindvis af lønmodtagere i Danmark, da langt de fleste danske virksomheder netop er små og mellemstore. Fx forsøger Barroso at lempe den arbejdsretlige beskyttelse i virksomheder, der udstationerer arbejdskraft til Danmark og hermed er underlagt udstationeringsdirektivet, siger LO’s næstformand
Lizette Risgaard.

– Det betyder bl.a., at det bliver endnu mere økonomisk fordelagtigt at importere billig arbejdskraft fra udlandet, mens danske lønmodtagere får endnu sværere ved at konkurrere om jobbene, siger hun.

Kommissionens rapport fra 2011 lægger op til at små og mellemstore virksomheder skal fritages eller have lempeligere vilkår i forhold til alle direktiver, der har med arbejdsretlige forhold at gøre.

LO mener, at Kommissionen bevæger sig på juridisk tynd is.

– Vi tvivler på, at det overhovedet er EU-retligt holdbart at gøre forskel på medarbejdere, der arbejder i henholdsvis små, mellemstore og større virksomheder, siger Lizette Risgaard.

LO henviser til, en artikel i Ugeskrift for Retsvæsen, hvor LO’s ekspert i EU-ret, advokat Jørgen Rønnow Bruun og professor, dr. jur. Ole Hasselbalch har gennemgået Kommissionens rapport. I artiklen stiller de to eksperter spørgsmålstegn ved, om kommissionens planer for deregulering er i overensstemmelse med EU’s egne traktater.

LO har tidligere kritiseret regeringen for ikke at være opmærksom nok på den deregulering, Kommissionen har gang i. Nu har de igen rejst sagen overfor erhvervsminister Annette Vilhelmsen for at få ministeren til at rejse sagen over for sine kolleger i EU. (brink)