Norge har som EØS-land mulighed for at ”tage forbehold” overfor EU-direktiver og afvise at gøre dem gældende på norsk grund. Men indtil videre er det aldrig sket, selvom fagbevægelsen har forsøgt flere gange, bl.a. i forhold til servicedirektivet og det postdirektiv, som også er vej.
Lokale LO-sektioner - med de fem største byer i front – frygter at direktivet vil svække de faglige rettigheder og svække retten til faste job.
De hæfter sig ved, at direktivet kun tillader forbud og restriktioner mod brugen af vikararbejde, hvis det er begrundt i ”almene hensyn til særlig beskyttelse af vikaransatte”.
LO’erne frygter at det betyder et farvel til den begrænsning af vikararbejdet, som fagbevægelsen har fået gennemtvunget i norsk lovgivning.
Loven tillader kun midlertidig ansættelse ”når arbejdets karakter tilsiger det, og arbejdet adskiller sig fra det ordinære arbejde, som udføres i virksomheden.”
Det er denne begrænsning, LO’erne frygter, vil blive underkendt af EØS-landenes ”lille” EU-domstol, som er EØS landenes pendant til EU-domstolen.
- Derfor er det vigtigt, at vi tager kampen nu ved at bruge vetoretten, så vi ikke senere taber sagen ved domstolen, siger formanden for LO i Oslo, Roy Pedersen.
LO-formanden i Trondheim, Arne Byrkjeflot mener direktivet undergraver de faglige rettigheder.
- Det er skidt, hvis det bliver sådan, at kampen for arbejdstagernes rettigheder skal vurderes hos en domstol i Bruxelles, og ikke er en politisk sag i Norge. Det er politik ikke jura, siger han.
Arbejdsgiverne ser direktivet som en håndsrækning, og deres organisation, NHO har da også krævet de lovbestemte begrænsninger fjernet.
– NHO har varslet kamp, og har sagt, at alle ”snubletråde skal væk” for vikararbejde. Sker det taber vi. Det er usandsynligt, at EU vil godtage strengere bestemmelser i Norge en i EU, siger faglig leder i den norske nej-bevægelse ”Nei til EU”, Boye Ullmann.
- I stedet for at øge bruge af vikararbejdere, så er der brug for at kæmpe for faste jobs. Arbejdstagere i vikarbureauerne er de første der ryger, når det er dårlige tider. De har en usikker hverdag og kan end ikke låne penge i banken, siger han.
Hvis direktivet gennemføres i Norge bliver vilkårene værre, tror han.
- En øget brug af vikarer undergraver arbejdskollektivet. Man står svagere alene end som en del af fællesskabet. Det bliver lettere for arbejdsgiverne at presse løn- og arbejdsvilkår, og sværere for fagbevægelsen at kontrollere, siger Boye Ullmann til Dagsavisen. (brink)
]]>
- Vi ønsker ikke et arbejdsmarked, hvor kollegerne skal udsættes for sådan et lønpres. Vi vil ikke se et todelt arbejdsmarked. Hvor nogen skal arbejde 54 timer for at kunne skaffe en tålelig økonomi, mens andre sendes ud i arbejdsløshed, siger han.
3F har etableret konflikt mod de to udenlandske vikarbureauer, Baltic Workforce og JSC HR Concept, Poland.
- De driver begge vikarudlejning, hvor de østeuropæiske kolleger spises af med 60 kr. i timen. Gartnerierne slipper med at betale det halve af den danske overenskomst, siger Thomas Møller.
Fagforeningen har valgt et af fagbevægelsens ældste våben – skruen.
- Baltic Workforce er mange steder, men vi har valgt en strategi, hvor vi tager en virksomhed ad gangen. Så kan vi styre konflikten, siger han.
Konflikten startede 17. maj mod fire gartnerier i Århus området, som beskæftigede vikarer fra Baltic Workforce.
- To af gartnerierne faldt hurtigt til patten og fyrede vikarbureauet, I går fyrede et tredje dem, så der er kun et enkelt tilbage, siger Thomas Møller.
Det drejer sig om, agurkegartneriet Nymarken i Malling, som torsdag d. 1. juli, bliver ramt af en sympatikonflikt.
- Det betyder at medlemmer af 3F bliver trukket ud af arbejdspladsen og ingen 3F’ere må transportere varer eller brændstof til gartneriet, siger han.
Sympatikonfliktens ikrafttræden markeres med en demonstration og blokade torsdag d. 1. juli fra kl. 6.30 på hjørnet at Oddervej og Nymarksvej (Gartneriet Nymarken, Nymarksvej 109, 8340 Malling).
Fortsætter på Fyn
Samtidig fortsætter konflikten på Fyn, hvor der de kommende uger bliver sat fokus på gartneriet, som bruger billig arbejdskraft.
Her indledes kampagnen tirsdag eftermiddag med en demonstration i Vissenbjerg, hvor arbejdsgiverforeningen skal diskuterer den varslede sympatikonflikt på området.
Demonstrationen mod løndumpning sker kl. 13.00 foran Landbo Fyns rådgivningscenter Centrovise, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg. (brink)
]]>
En stort set samlet europæisk fagbevægelse har siden Lavaldommen krævet direktivet ændret eller rullet tilbage til fortolkningen fra før dommen. Fordi den åbner for løndumping, som er med til at presse lønningerne ned.
Men Andor mener ikke, at det er prisen på arbejde, som giver anledning til bekymring.
- Hvis det virkelig var problemet, ville vi se større problemer med social dumping rundt om i Europa. Det vi må se på, er hvordan direktivet implementeres i visse lande, sagde han på et møde med svenske fagforeninger i Bruxelles i sidste uge.
Han ville ikke gå i detaljer med den revision af udstationeringsdirektivet, som kommissionen har lovet inden året udgang. Men antydede dog, at kommissionen overvejede, om der skal sættes en tidsgrænse for, hvor længe arbejdere kan udstationeres.
- Dem som udstationeres bør være det i begrænset tid, det er et spørgsmål vi skal se på i vores revision af direktivet, sagde Andor.
Han afviste på mødet at gå i detaljer om, hvordan EU-kommissionen vil håndtere to varmen kartofler, nemlig udstationeringsdirektivet og arbejdstidsdirektivet.
Dermed undlod han også at forholde sig til den Europæiske Faglige Sammenslutnings (EFS) detaljerede forslag til nyt udstationeringsdirektiv, som har fokus på stop for social dumping.
I stedet opfordrede han til forhandlinger mellem parterne på EU-plan. Det har været forsøgt siden 2008 – uden resultat, da arbejdsgiverne er mere end tilfreds med EU-domstolens afgørelser. (brink)
]]>
Det betyder, at de litauiske arbejdere bliver aflønnet med 181 kr. i timen, at der bliver betalt pension, ferie- og søn- og helligdagspenge og at der afregnes skat her i landet, skriver fagforeningen.
Da Malernes Fagforening blev opmærksom på, at der gik underbetalte litauiske kolleger på Stigsnæsværket, kontaktede man DONG.
Med dagens overenskomster er der skabt ordnede forhold helt ud i det yderste led af entreprenørkæden.
- Vi tror, at denne sag medvirker til, at DONG og andre bygherrer bliver mere opmærksomme på at kontrollere, at deres entreprenører er omfattet af dansk overenskomst. Og at der sanktioneres over for hovedentreprenøren, hvis dette ikke efter leves, siger Bo Rosschou, formand for Malernes Fagforening. (brink)
]]>Da Malernes fagforening rettede søgelys på sagen overfor DONG, blev de pågældende litauiske arbejdere ansat af næste led i entreprenørkæden, DS Semaco.
- DONG sikrer sig ikke imod, at de virksomheder man bruger, frigør sig fra ”den danske model” gennem underentrepriseaftaler med tvivlsomme foretagender, siger formanden for mener Malernes fagforening Storkøbenhavn, Bo Rosschou.
- Vi har en forventning om, at DONG – som jo er kontrolleret af den danske stat – stiller krav om, og rent faktisk også håndhæver, at deres leverandører skal følge den danske model. Det sker bare ikke og det er dybt utilfredsstillende, siger han.
Fagforeningen har iværksat blokade mod DAVAI, som leverer de litauiske arbejdere. I dag til morgen har en række forbund - bl.a. Dansk Metal og 3F - etableret sympatikonflikt til støtte for Malernes fagforenings krav om en overenskomst, der kan sikre de litauiske arbejdere lige vilkår med danske arbejdere.
Davai Aps, der indlejer de litauiske arbejdere fra dets datterselskab i Litauen,UAB Davai.
Kim Brüld Olesen, som står i spidsen for selskabet, har overfor fagforeningen erkendt, at de litauiske arbejdere underbetales i forhold til dansk overenskomst.
Alene på manglende pension og s/h betaling udgør den manglende betaling over 1 mill. kr. i 2008 til 2010. (brink)
]]>
- Selvom topmødet udsatte en endelig beslutning om at stamme grebet om de nationale budgetter, så slog man igen fast, at rammerne for den økonomiske politik, er de snævre nyliberale rammer, som fremgår af traktaterne. Man enedes om, at nu skal bestemmelserne i konvergenskravene følges, siger Ole Jensen, FMU’s arbejdsudvalg.
- Konsekvensen er en bølge af de drastiske indskrænkninger overalt i det offentlige, som skyller hen over næsten alle EU-lande. Udover at være et frontalt angreb på velfærden med fyringer i den offentlige sektor og angreb på de offentligt ansattes vilkår, så udløser det flere arbejdsløse i den private sektor, siger han.
- Det er jo tankevækkende, at det skal være en venstre regionsformand i Syddanmark, som skal vise at der er en anden vej, siger han med henvisning til, at Region Syddanmark netop har anbefalet, at regionen fremskynder regionale investeringer for 1 milliard kroner for at modgå krisen.
Den nye strategi gentager de gamle mærkesager, uden at bringe nye svar på, hvordan de skal kunne opnås, mener Ole Jensen.
- EU vil have 75 procent af befolkningen skal i beskæftigelse, men sådan et mål skaffer jo ikke i sig selv beskæftigelse. Og så skal de unge hurtigere gennem uddannelserne og de ældre skal arbejde til de segner. Men det er som at arbejdet kommer af sig selv, når bare den er flere til rådighed arbejdsmarkedet, så kommer væksten af sig selv, siger han.
- Den sang har vi hørt før, men de nedskæringer EU-politikken foreskriver spænder ben for en vækst i jobbene, der er brug for andre strategier, sådan som de aktuelt viser det i Regions Syddanmark. Hvis man havde sat gang i en tilsvarende indsats på EU-plan, så kunne man tale om en beskæftigelses indsats som batter, siger han. (brink)
]]>
Der er stadig ikke kommet svar – og tiden løber ud for de fyrede.
Netop globaliseringsfonden i EU har til formål at yde støtte til områder, der pludselig rammes af massearbejdsløshed som følge af globaliseringen. Det er med andre ord en slags udrykningspulje.
Men hidtil har der ikke været meget udrykning over sagsbehandlingen. Ansøgningen er her 9 måneder senere stadig ikke blevet færdigbehandlet i EU-Kommissionen.
Det har fået regionsrådsformand, Carl Holst, til at skrive til EU-kommissær László Andor, som har ansvaret for beskæftigelsen i EU.
Carl Holst kritiserer den langsommelige sagsbehandling.
- Både Region Syddanmark og vores lokale og regionale samarbejdspartnere finder tidsforbruget uacceptabelt, siger han.
Tiden løber fra hjælpen
Den særlige indsats, som Globaliseringsfonden kan yde i områder ramt af massefyringer må højst vare i to år fra ansøgningen er sendt. Derfor vil der højst være et år tilbage, når og hvis Kommissionen stiller sig positiv til ansøgningen.
- De fyrede medarbejdere har en kompetenceprofil, der vil gøre det vanskeligt for dem i fremtiden at finde fast arbejde. En virkningsfuld indsats for det nødvendige kompetenceløft tager imidlertid tid, og i denne sag må vi konstatere, at halvdelen af den til rådighed værende tid er blevet brugt på at afvente en beslutning, skriver Carl Holst i sit brev til kommissær László Andor.
Han gør opmærksom på at sagen var en oplagt mulighed for at vise, at den Europæisk Union er i stand til at reagere hurtigt på den økonomiske krise, der ramte den europæiske økonomi i 2008-2009.
- På nuværende tidspunkt må vi desværre konkludere, at denne mulighed er blevet spildt. Så vidt vi kan se på grund af et alt for omstændeligt beslutningssystem. Hvis den ekstraordinære indsats faktisk kommer i gang med støtte fra EGF, hvilket vi stadig håber, kommer den langt senere i gang, end det var ønskeligt i betragtning af, at der er tale om en lokal krisesituation, skriver Carl Holst og opfordrer samtidig kommissionen til at få sagsbehandlingstiden ned, så det ikke skal tage et år, inden EU udrykningsindsats til dem, som rammes af massearbejdsløshed, når frem.
I 2008 og 2009 mistede flere end 1.600 medarbejdere på Als deres job som følge af finanskrisen. Krisen førte til drastiske nedskæringer og massefyringer på de tre store virksomheder. (brink)
]]>
Andelen af østeuropæiske lastbiler med danske ejere, der passerer landgrænsen, har været stigende fra 2. kvartal sidste år, viser særtællingen.
- De udgør nu 20,3 procent mod 14,8 procent året før, oplyser Lone Niebuhr, analytiker hos ITD.
Der er derimod færre tyske lastbiler, som tilhører datterselskaber ejet af danske vognmandsvirksomheder. Her udgør andelen 21,9 procent af de tyske lastbiler, der kører ind i Danmark, og det er et fald på næsten tre procentpoint siden 2009.
Tilsammen står de danskejede selskaber i Østeuropa og Tyskland for godt 42 procent af kørslen over grænsen.
Samtidig opretter danske vognmænd stadig nye selskaber i Østeuropa med en lastbilflåde på udenlandske plader.
Indtil nu er der i 2009-2010 kommet yderligere seks vognmænd til, viser en telefonundersøgelse, ITD har gennemført.
- Antallet af datterselskaber i Østeuropa er vokset fra 23 til 29, svarende til en stigning på 26 procent, siger analytiker Lone Niebuhr ITD.
Polen er klart det foretrukne land, når det gælder om at etablere sig i Østeuropa, viser undersøgelsen. Der er således registreret 14 danske virksomheder med i alt 385 biler her. Danske virksomheder er desuden repræsenteret i Estland, Letland, Litauen, Rusland, Slovakiet og Tjekkiet. I alt er der indregistreret 629 lastbiler i Østeuropa fordelt på 29 danske virksomheders datterselskaber.
Tyskland er stadig det land, hvor der er flest vognmænd, der placerer deres datterselskaber i udlandet, men tendensen er vigende.
- Tyskland er nu hjemsted for knap 53 procent af datterselskaberne. I tal er det 51 af 97 datterselskaber, men antallet af tyske datterselskaber er på bare et år reduceret med 11 virksomheder, svarende til et fald på knap 18 procent, siger Lone Niebuhr. (brink)
]]>
På topmødet gav regeringscheferne grønt lys for at arbejde videre med en konkretisering af det som er blevet kaldt en ”økonomisk regering” i Bruxelles. På topmødet til oktober skal den endelige udformning besluttes.
Statsministerens accept af, at Danmark skal undergives de samme regler som euro-landene har vakt harme og rejst kravet om en folkeafstemning om suverænitetsafgivelse. Båd Enhedslisten og Dansk Folkeparti mener, at det vil betyde en indførelse af euroen ad bagdøren.
Hidtil har kun eurolande kunnet straffes med sanktioner, sådan som det klart fremgår af Lissabontraktaten.
- Det er fuldstændigt uantageligt, at man sælger sådan ud. Det har man aldrig spurgt befolkningen om, siger Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.:
- Vi kræver en folkeafstemning, hvor befolkningen skal tage stilling til den suverænitetsafgivelse, som Lars Løkke Rasmussen har aftalt med sine venner i Bruxelles, siger han.
Enhedslisten vil stille forslag om en folkeafstemning, når folketinget mødes til oktober. Partiet mener, at statsministerens tilsagn Bruxelles strider mod det danske nej ved folkeafstemningen om euroen.
- Statsministeren er nu i færd med et omfattende forræderi mod resultatet af folkeafstemningen. Derfor kræver vi nu, at der gennemføres en folkeafstemning, før denne markante afgivelse af suverænitet gennemføres, siger Per Clausen, EU-ordfører for Enhedslisten.
- Statsministerens adfærd betyder reelt, at EU kommer til at diktere vores økonomiske politik – selvom det netop var ønsket om at føre en selvstændig politik, der var det afgørende argument for at stemme nej til Euroen, siger han.
- Reelt betyder regeringens linje i denne sag, at vi opgiver en række af de fordele og frihedsgrader, vi har, fordi vi står uden for Euroen. Der er derfor tale om et udemokratisk kup mod befolkningens flertal, som må stoppes, siger Per Clausen. (brink)
]]>EU-parlamentet afviste med 368 stemmer mod 301, at vognmændene fortsat skal undtages for arbejdstidsdirektiver for vejtransport fra 2002.
I sidste måned demonstrerede fagforeningerne mod forslaget med en vognkortege foran kommissionen i Bruxelles, samtidig med at parlamentets arbejdsmarkedsudvalg vedtog det samme.
Transportarbejderforbundet har både peget på social dumping og sikkerheden på vejene, som argumenter for at sikre sammen vilkår for alle erhvervschauffører. Der er mange eksempler på ”arme- og ben” selvstændige i transportbranchen, som arbejder under kummerlige vilkår.
EU-kommissionen havde støtte i ministerrådet til at gøre undtagelsen permanent. Direktivet er fra 2002 og vognmændenes undtagelse fra reglen skulle være udfaset marts 2009. Det fik kommissionen til at foreslå, at gøre den permanent, men med gårsdagens vedtagelse er der endelig sat en stopper for den trafik. Selvstændige chauffører skal i fremtiden følge arbejdstidsdirektivet, med dets køre- hviletidsregler og en normal arbejdsuge på maks. 48 timer. Som dog kan forlænges til 60 timer, hvis timerne udlignes over en fire måneders periode. (brink)
]]>I et brev til EU-toppen advarer geneneralsekretæren for EFS, John Monks om, at de voldsomme nedskæringer i statsbudgetterne Europa rundt vil kan føre til en depression som i 1930’erne. I stedet er der brug for en samlet investeringsplan på EU-niveau, mener han.
- Europas politiske ledere har i vores øjne givet efter for panik fra det finansielle marked. Panikken vil ramme hårdt og har allerede svækket økonomien. Der er risiko for at det fører til en europæisk recession. Den amerikanske præsident Hoover fulgte en tilsvarende linje med synkroniserede nedskæringer i 1931, med de ødelæggende konsekvenser, vi alle kender, siger John Monks op til topmødet.
Topmødet sker på et tidspunkt, hvor risikoen for en ny finanskrise er overhængende, og hvor rygterne og græsk og spansk kollaps florerer.
I den usikre situation forventes det, at topmødet vil tage et skridt fremad mod et endnu tættere økonomisk samarbejde i EU.
Hele foråret har EU systemet diskuteret en såkaldt ”økonomisk regering”. Med andre ord, hvordan kan EU få mere styr på medlemslandenes økonomiske politik og binde landene endnu tættere sammen.
Siden sidste topmøde har EU’s præsident, Herman Van Rompuy stået i spidsen for en task force, som på topmødet skal præsenterer nye redskaber til styringen af økonomien. Det ventes, at han vil foreslå øgede muligheder for, at EU kan kontrollere medlemslandenes budgetter. Samtidig skal der være hårdere straffe for lande, som bryder vækst- og stabilitetspagten.
På det seneste var finansministermøde der enighed om, at også lande uden for Euroen skal kunne straffes økonomisk, hvis de overtræder pagten. Forslaget blev hilst velkommen af den danske finansminister Claus Hjort, som ikke kunne se noget problem i at Danmark – i modsætning til nu – skal kunne straffes, hvis vi ikke lever op til EU-kravene.
Op til topmødet er magtkampen mellem ministerrådet og EU-parlamentet brudt ud, formændene for de fire store grupper i parlamentet kritiserer i en fælles udtalelse regeringscheferne.
- De opfører sig som en permanent Wienerkongres, de lukker sig inde et par dage op dukker op når alt er klart. Det er uacceptabelt, siger Martin Schulz, gruppeleder for Socialdemokraterne.
EU-parlamentet kritiserer også den fransk-tyske akse. Parlamentarikerne mener, at det er et alt for stærkt magtcentrum, som dræner de andre EU-organer for indflydelse.
- Det er her i parlamentet Europas demokrati lever. I dag styres Europa i princippet af et fransk-tysk direktorat, det kan vi ikke acceptere, siger Martin Schultz.
Parlamentarikerne vil i stedet have magten op på europæisk niveau. F.eks. vil de have målbare mål i EU’s 2020 strategi, som topmødet skal vedtage som afløser for den kuldsejlede Lissabonstrategi.
I stedet for det fransk-tyske direktorat forstiller parlamentet sig, at det bliver EU-kommissionen som skal være EU’s ”økonomiske regering”, som skal styre fremtidens tættere økonomiske samarbejde. (brink)
Kilde Europaportalen.se
]]>
Underskuddet forventes i år at nå op på 5,1 procent. Men hvis ikke regeringen og Dansk Folkeparti havde delt 50 milliarder ud i år i skattelettelser, så ville der ikke være noget problem i forhold til EU’s krav.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Skattelettelserne har kostet næsten 52 mia. kr. på den offentlige saldo i år. Derved har regeringens skattelettelser bidraget væsentligt til det nuværende underskud på de offentlige finanser. For det første har en del af skattelettelserne været ufinansierede. For det andet giver en del af kattelettelserne først penge i kassen efter 2010, skriver AE-rådet.
Rådet har regnet ud at underskuddet – korrigeret for VKO skattelettelser – ville være 49 milliarder kr. eller 2,9 procent af bruttonationalproduktet. Underskuddet ville med andre ord ikke være et problem i forhold til EU-kravene, hvis regeringen ikke havde delt gaver ud.
Regeringen har hele tiden fastholdt, at skattelettelserne var ”fuldt finansieret ”.
Men det spiller ingen rolle i det her tilfælde, siger chefanalytiker i AE-Rådet, Martin Madsen til Information:
- Det er nu EU står der. Så kan man jo ikke sige, at vi skam satser på at lukke hullet, siger han og understreger, at en del af regeringens skattelettelser først giver penge i kassen i 2019.
- Man kan tale meget om diverse effekter, men der har aldrig været en skattelettelse, hvor man får mere ind, end man giver ud, siger Martin Madsen.
Fraråder opbremsning
EU’s exitstrategi betyder, at Danmark næste år mister 20.000 arbejdspladser, viser en anden analyse fra AE-Rådet.
VKO’s genopretningsplan vil alene sende 9.000 på gaden, men kombineret med opbremsningen i de andre EU-lande betyder det mere end 20.000 tabte job næste år i Danmark.
- Når de europæiske lande strammer deres nationale finanspolitik, rammes den danske beskæftigelse samtidig hårdt, fordi vi får sværere ved at afsætte vores varer på disse markeder, siger Martin Madsen.
- Samhandelseffekter er særligt store, fordi Danmark er en lille åben økonomi, der i høj grad afhænger af eksporten til udlandet. På den måde vil den faldende efterspørgsel fra udlandet sprede sig til dansk økonomi, og EU-stramningerne får derfor konsekvenser for alle sektorer i dansk økonomi, siger han.
AE anbefaler en neutral finanspolitik i 2011, dvs. en finanspolitik, der hverken strammes eller lempes i 2011.
- Danmark er duks i EU med hensyn til offentlige finanser. Og der er intet tegn på, at de finansielle markeder ikke har tillid til dansk økonomi – tværtimod. Derfor er det ikke tid til at træde hårdt på bremsen i Danmark samtidig med, at mange andre EU-landene træder på bremsen, siger Martin Madsen.
En henstilling fra EU om at rette ind er netop kun – en henstilling. Danmark kan ikke straffes hvis vi sidder den overhørig. Desuden er der intet i henstillingen, som siger noget om, hvornår eller hvordan en stramning skal foregå.
Det fremgår f.eks. af et svar til Europaudvalget fra 3. juni 2010:
”der er ikke eksplicitte regler om, hvordan det samlede stramningskrav skal sammensættes og fordeles over konsolideringsperioden, ligesom det heller ikke fremgår eksplicit, at finanspolitikken ikke må lempes.” Spørgsmål 79. (brink)
- Ekstremt lange arbejdstider under sundhedsfarlige vilkår, inddragelse af pas, indkvartering under elendige forhold uden ret til at gå ud. Det er blot nogen af de kendsgerninger vores rapport afdækker. Det er et fænomen vi vil prioriterer og undersøge nærmere de kommende år, sagde han.
I rapporten peges der på, at der i en række medlemslande foregår ekstrem udbytning af migrantarbejdere: Østeuropæiske og asiatiske bærplukkere bliver brugt i Finland. Udenlandske rengøringsfolk i Grækenland. Moldovere og Ukrainere arbejdet i Litauen, Afrikanere på Malta. Kinesiske bygningsarbejdere og afrikanske taxichauffører i Rumænien. Mararokanske tekstilarbejdere i Spanien mm.
I rapporten er der links til yderligere oplysninger om de enkelte sager, som er afdækket.
Rapporten beskriver de illegale arbejderes udsatte position. De har ingen mulighed for at gå til myndighederne og klage over vilkårene, da det vil føre til udvisning.
Agenturet for grundlæggende rettigheder anbefaler regeringerne at skabt effektive muligheder for migranterne til at klage over deres vilkår. Enten direkte til myndighederne eller via f.eks. fagbevægelsen.
Rapporten giver også eksempler på, hvordan fagbevægelsen har været den instans, som har hjulpet de illegale arbejdere. Som et eksempel til efterfølgelse nævnes Tyskland.
Den tyske fagbevægelse har i flere tilfælde grebet direkte ind og kontaktet arbejdsgiveren for at rette op på forholdene. Det er sket uden at involvere myndigheder eller domstole.
Også i Spanien er der eksempler på, at fagbevægelsen har hjulpet illegale immigranter. F.eks. den bolivianske bagersvend, som fik revet armen af i en arbejdsulykke i et bageri i Valencia.
Arbejdsgiveren efterlod den hårdt sårede mand uden for et hospital i byen og smed den afrevne arm i en skraldespand.
Det viste sig senere, at han havde arbejdet 12 timer om dagen for en løn på 700 euro om måneden. Spanske fagforeninger hjalp bolivianeren med at få sagen for retten. (brink)
]]>