Gårsdagens topmøde mellem ”Finanspagtens moder” Angela Merkel og den nyvalgte franske præsident Hollande bragte ingen endelig afklaring af Finanspagtens videre skæbne.

De to mødtes i Berlin sent tirsdag, ifølge EurActivs reportage, fastholdt den franske præsident, at han vil holde fast ved løftet om at genforhandle Finanspagten og tilføje vækstelementer til den.

- Jeg sagde det under valgkampen, og jeg siger det nu som præsident, at jeg ønsker at genforhandle, det man er blevet enige om for indføje en vækst-dimension, sagde Hollande ved de to lederes fælles pressekonference.

Selvom Merkel forsikrede at hun var ”glad” for at få diskuteret vækst, så indrømmede hun, at der havde været ”divergerende syn på sagen” under mødet.

Den franske præsident fastholdet, at alle muligheder for at få sat gang i væksten skal på bordet, når EU-regeringsledere mødes til uformelt ”vækst-middag” den 23. maj.

Nye toner

Den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS sætter sin lid til, at topmødet mellem de to markerer en ny begyndelse for Europa med vækst frem for nedskæringer.

EFS har de seneste år kritiseret de nedskæringer, som EU har påtvunget en del af medlemslandene. I stedet har den eruopæiske fagbevægelse peget på investeringsvejen ud af krisen.

- Nedskæringer er en politisk og økonomisk fejltagelse, som det har vist sig ved de seneste valg i Europa. Det ser ud til, at de europæiske ledere har fattet vælgernes budskab nu, hvor vækst er blevet hovedtema i diskussionerne, hedder det i en udtalelse fra EFS.

- Vi har noteret os, at visse europæiske ledere har ændret både tone og indhold i deres udtalelser, det glæder os, siger generalsekretæren for EFS, Bernadette Ségol.

- Debatten i en række lande viser nu, at generelle nedskæringer er nået til en blindgyde og vækst ses som den seriøse vej frem. Selvom debatten bevæger sig i den rigtige retning, så er den økonomiske situation alvorlig med uacceptable arbejdsløshedstal, siger hun.

EFS er bekymret for den stadig forværrede situation i både Grækenland og Spanien. Samtidig advarer Ségol mod den tyske ”opskrift” på vækst gennem deregulering:

- En optur for vækst ja, men ikke en hvilken som helst vækst. Vi vil ikke acceptere en vækst baseret på struktur-reformer – som bare er et pænt ord for deregulering. Vi har altid haft en anden ambition for Europa og de europæiske arbejdere, siger Bernadette Ségol. (brink)

Resultatet er rapporten ”ØMU’en og den økonomiske krise i EU,”  hvor Jesper Jespersen peget på en række grundlæggende problemer i ØMU-konstruktionen.
Han peger også på, at den finanspagt, som den danske regering har tilsluttet sig risikerer at trække krisen i langdrag.

”Vedtages finanspagten, vil det betyde en ganske betydelig reduktion af de enkelte landes finanspolitiske råderum, hvilket i sig selv vil indebære en øget risiko for, at den økonomiske stagnation i de europæiske økonomier vil trække i langdrag,” skriver Jesper Jespersen i en sammenfatning.

Finanspagten har udelukkende fokus på de offentlige budgetter, og ser bort fra, at ØMU-landene er i en gensidig økonomisk afhængighed. herved negligeres det forhold,

Siden Euroens indførelse, har der næsten ikke været øje på landenes betalingsbalancer. Men de sydeuropæiske lande med store underskud på betalingsbalancen er dybt afhængige af, hvilken økonomisk politik der føres i lande med overskud, som har mulighed for at føre en ekspansiv økonomisk politik, påpeger han.

Finanspagten tager ikke hensyn til en simpel men vigtig bogholderimæssige sammenhæng, merner Jesper Jespersen. Nemlig at i et land med overskud på betalingsbalancen vil det offentlige underskud pr. definition være mindre end det, der er sparet op i den private sektor.

- Den offentlige sektor kan således få dækket hele sit lånebehov i den private sektor – og kan ydermere føre en mere ekspansiv finanspolitik uden at skulle ty til udenlandske kreditorer. Dette forhold burde der være taget hensyn til ved udformningen af finanspagten, konkluderer Jesper Jespersen. (brink)

Det har fået vognmændenes organisationer i de nordiske lande til at foreslå et halvt års totalt stop for carbotagekørsel, så der kan komme styr på området, inden transportbranchen helt kollapser.

I et brev til transportministeren foreslår brancheorganisationen DTL et stop for carbotagekørsel i et halvt

- Tænkepausen skal bruges til at udvikle regler og kontrol, der sikrer fair konkurrence. Ellers risikerer vi, at hele det danske transporterhverv forsvinder, siger adm. direktør Erik Østergaard fra brancheorganisationen DTL.

Overvejer mulighederne

Transportordfører for Socialdemokraterne, Rasmus Prehn er klar til at undersøge mulighederne for en time-out, selvom han mener, at det er ”lidt for tidligt”.

- Det er et alvorligt nødråb, når vognmændene foreslår at suspendere carbotagekørslen. Der er en masse snyd og svindel. Men vi er gået i gang i med en række andre ting, bl.a. har politiet fået 10 mio. kr. til ekstra kontrol, siger han.

- Vi er meget optaget af det, og der kommer også stramninger i den godslov vi er ved at behandle. Vi vil godt se, hvordan det virker, men jeg er i dialog med transportministeren om mulighederne for et totalt stop måske nogle måneder eller et halvt år. Det involverer jo også nogle EU-regler, vi må se om det er muligt, og om det giver mening, siger Rasmus Prehn.

Systematisk omgåelse

Enhedslisten ordfører, Henning Hyllested er glad for vognmændenes initiativ.

- Carboragekørslen er helt ude af kontrol. Nogle speditører har sat omgåelsen af reglerne i system. Derfor støtter vi forslaget om et halvt års stop varmt, siger han.
Hos 3F vurderer man, at den ukontrollerede carbotagekørsel betyder, at op mod 8.000 chauffører går arbejdsløse.

EU’s forordning tillader, at udenlandske lastvogne kan køre tre transporer i Danmark inden for syv dage, inden de skal ud af landet igen. Men problemet er ifølge Hyllested ikke kun et spørgsmål om overtrædelse af reglerne.

- Det er selve reglerne, som er umulige at have med at gøre. Speditørerne sørger for at overholde reglerne ved at sætte kørslen i system, at reglerne så netop forbyder at man systematiserer kørslen, viser problemet, siger Henning Hyllested.

Udfordrer EU

Det er en EU forordning, som muliggør carbotagekørslen. Da forordningen blev vedtaget i 2009 rystede chaufførerne på hovedet fordi de forudså, at reglerne ville være umulige at kontrollere.

- Der er værd at udfordre EU på det her spørgsmål. Vognmandsbranchen er ved at bryde sammen. De store vognmænd flager ud og bruger østchauffører til carbotagekørsel i Danmark, så de sådan set bare fortsætter med at lave det de plejer, siger Henning Hyllested.

I forordningen er der en nødbremse, som giver medlemslandene mulighed for at gribe ind, ”hvis transportmarkedet i landet er truet af carbotagekørslen”. Det kræver dog, at de skal dokumenteres overfor EU-kommissionen.

- Det er ikke sandsynligt at EU-kommissionen er enig med os i, at det er det som er ved at ske. Det her er jo EU’s kernespørgsmål om indre marked. Men det er værd at tage kampen, siger Henning Hyllested. (brink)

En anden mulighed, som er på bordet er flere penge og muligheder til Den Europæiske Investeringsbank, men også det vil give i omegnen af 40.000 job.
- Det koster selvfølgelig penge, men man har været for hurtigt ude med sparekniven, og det er man ved at indse på europæisk plan, siger hun.

Men den erkendelse er hverken nået til Berlin eller København. I Berlin afviser Merkel at genforhandle den finanspagt, som flere og flere stiller spørgsmålstegn ved om er den rigtige medicin.

Og det bliver heller ikke Danmark, som hjælper den nyvalgte franske præsident, François Hollande, med hans planer om en europæisk vækstpakke. Det fastslog statsminister Helle Thorning-Schmidt over for Politiken søndag.

- I Danmark vil vi ikke gældsætte os mere for at få gang i økonomien. Det kan vi ikke, og det kan man ikke generelt, sagde hun.

Hermed fastholder regeringen sin ubtingede støtte til den tyske strammerkurs.

Både før, under og efter den franske valgkamp har Hollande tordnet imod finanspagt. Samtidig har et flertal af de græske vælgere afvist at tage mere af den EU-ordinerede sparemedicin som tydeligvis forværrer krisen.

23. maj samles EU’s stats- og regeringschefer til middagstopmøde hvor væksten er på dagsordenen.

Den tyske kansler møder dog op med et svækket mandat efter et sviende nederlag ved søndagens delstatsvalg i Nordrhein-Westfalen. Hendes parti CDU gik voldsomt tilbage og endte med 26 procent af stemmerne.

Partiets spidskandidat, Norbert Röttgen havde udråbt valget til en folkeafstemning om Merkels Europa-politik i forhold til gældskrisen. 

Resultatet er en alvorlig påmindelse til Merkel om, at hun risikerer at tabe næste års forbundsdagsvalg. Samtidig er valget en afvisning af hendes sparepolitik både hjemme og i Europa, skriver dr.dk. (brink)

Nu melder arbejdsgiverne i DTL sig også på banen og kræver et seks måneders totalt stop for carbotagekørsel.

Problemet er det samme i vore nordiske nabolande. Derfor går nordiske vognmænd til transportministrene i Danmark, Norge og Sverige med et fælles krav om, at EU-reglen om cabotagekørsel, bliver suspenderet i seks måneder.

- Tænkepausen skal bruges til at udvikle regler og kontrol, der sikrer fair konkurrence. Ellers risikerer vi, at hele det danske transporterhverv forsvinder, siger adm. direktør Erik Østergaard fra brancheorganisationen DTL ti Politiken.

Cabotagekørsel er oprindeligt tænkt som en måde at undgå, at lastbiler i internationale ruter kører tomme, når de har leveret varer. Ifølge EU-reglerne må udenlandske lastbiler køre tre ture med gods i Danmark inden for syv dage, når de er kommet ind med et parti varer.

Hos 3F har man tidligere afsløret udenlandske lastbiler, som reelt kører fast i Danmark, det eneste de behøver for at overholde EU-reglerne er at vende en tur ved den tyske grænse. Også vognmændene mener, at der bliver snydt med carbotagekørslen.

Systematisk snyd

- Der sker systematisk snyd med cabotagekørslen, fordi lønnen til en rumænsk eller bulgarsk er på 10 procent af en dansk løn. De udenlandske chauffører kører lige syd for grænsen og vender, så har de tre nye ture. Der er også danske vognmænd, som har etableret udenlandske datterselskaber, som reelt kører i Danmark, siger Erik Østergaard.

DTL foreslår, at udenlandske lastbiler skal være ude af landet i mindst syv dage, før de kan vende tilbage til en ny omgang.

- Det vil ikke ramme dem, som reelt kører cabotagekørsel og skal tilbage til Syd- eller Østeuropa. Det ville gøre det lettere for politiet at kontrollere. De kunne bede chaufførerne vise for eksempel regninger fra tankstationer, spisesteder eller lignende for at dokumentere, at de havde været ude af Danmark, siger Erik Østergaard.

Formanden for 3F’s transportgruppe, Jan Villadsen bakker op om vognmændenes krav.
- Det vil gøre livet vanskeligere for den useriøse del af branchen, som har sat cabotagekørsel i system og blot vender i udlandet, siger han til avisen.

3F har tidligere foreslået, at udenlandske transportfirmaer, der kører i Danmark, skal registreres i RUT-registret, sådan som det gælder for udenlandske byggevirksomheder, som arbejder i Danmark, et forslag som er på bordet i det udvalg mod social dumping, som regeringen og Enhedslisten nedsatte i forbindelse med finansloven.

Arbejdsgivernes nødråb om en time-out for den sociale dumping på landevejene falder sammen med, at Folketinget er i gang med at behandle en ny godslov, som regulerer godstransporten på landevejene. (brink)

Lovforslaget skal fastlægge, at den, der bestiller en tjenesteydelse eller aftaler en entreprise i sidste ende skal kunne gøres økonomisk ansvarlig for retmæssige krav fra leverandørens ansatte om manglende løn (herunder feriepenge, pension m.m.) og retmæssige krav fra myndighederne om manglende skatteindbetalinger, moms og ATP-bidrag samt overholdelse af anden lovgivning.

Ansvaret skal også gælde også ved udlicitering af opgaven, og det skal gælde alle led i kæden.

Selvom ministeren afviste at større forslaget i sin nuværende form, så har man sjældent set en mere en minister modtage et forslag - hun ikke kan støtte - varmere end Mette Frederiksen gjorde.

- Jeg er glad for at Enhedslisten stiller forslaget, sagde hun og ridsede den indsats regeringen og støttepartiet allerede har aftalt i kampen mod social dumping op.

- Social dumping er et afgørende problem og vi kan se hvordan det breder sig, derfor foreslår regeringen nu et skærpet tilsyn på restaurations- og serviceområdet. Social dumping er et problem, som kræver fokuseret indsats hele tiden fra politisk side, sagde Mette Frederiksen.

Den danske model

Hun afviste ikke grundtankerne i forslaget, men mente, at der var en række juridiske og EU-retslige problemer, som altså er under udredning i det udvalg, som arbejder med social dumping. Samtidig medgav hun, at forslaget ikke er på kant med EU-retten.

Både ministeren og SF arbejdsmarkedsordfører var dog tvivlende i forhold til, om forslaget kommer til at gribe ind i den danske model, fordi den også handler om ansvar for udbetaling af løn. Det har fagbevægelsen tidligere afvist.

Finn Sørensen, El. understregede, at forslaget netop ikke griber ind i overenskomster og aftaler, bestilleransvaret indebærer, at bestilleren bliver ansvarlig for at leverandøren lever op til indgåede aftaler, hvad enten der er tale om overenskomster eller individuelle aftaler.

- Forslaget betyder ikke, at der lovgives om overenskomster. Det er vi selvfølgelig enige med fagbevægelsen om, at vi ikke skal have, sagde Finn Sørensen.

Ærgerligt men …

Enhedslisten ordfører ”ærgrer sig lidt” over at regeringen ikke vil være med til at vedtage forslaget om bestilleransvar nu.

- Især i betragtning af, at S og SF tidligere selv har talt om kædeansvar. Men jeg er glad for det meget klare tilsagn om, at forslaget indgår i udvalgsarbejdet om indsats imod social dumping, sig Finn Sørensen.

- Jeg er også tilfreds med, at ministeren som udgangspunkt er enig med mig i, at forslaget ikke strider imod EU-retten. Jeg ser frem til den videre drøftelse med regeringspartierne om dette spørgsmål, siger han. (brink)

- Jeg forstår så udmærket, at kansleren har støttet Nicolas Sarkozy i de manøvrer, de har foretaget sammen, selvom jeg stiller spørgsmålstegn ved resultatet, siger Hollande.
Interviewet blev lavet to dage før valget, men Hollande havde søndag mulighed for at ajourføre interviewet efter det stod klart, at han var valgt.

Han anerkender, at det franske tyske samarbejde spiller en vigtig rolle i EU, men peger på, at det tidligere foregik uden at dominerer resten af EU
- I de seneste år er forholdet mellem Frankrig og Tyskland forandret, det er blevet for eksklusivt, siger han.

- Lige så meget som jeg tror på et fransk-tysk partnerskab, lige så meget stiller jeg spørgsmålstegn ved idéen om et duopol, siger Francois Hollande og kritiserer Merkel for hendes holdning til at skabe vækst.

- Tyskland kan ikke stille to hindringer i vejen på én gang – én når det gælder euroobligationer og én når det gælder Centralbankens direkte refinansiering af gælden, siger han

Vækst på dagsordenen

Hollande mener, at den franske valgkamp har bragt vækst tilbage på dagsordenen.

- Vækst er nævnt i Finanspagten, men uden noget indhold eller konkrete anvisninger. Men det vil være svært hvis ikke umuligt at formindske underskud og holde styr på gælden uden supplerende økonomisk aktivitet, siger han.

- I Spanien, Portugal, Holland og Italien er alle enige om, at nedskæringer alene ikke vil føre til balancerede budgetter. Alene derfor har den franske valgkamp været værdifuld og fulgt så spændt udenfor landets grænser, siger Francois Hollande.
Han ventes at møde den tyske kansler kort efter indsættelsen som præsident 15. maj. Hun har på forhånd afvist, at en genforhandling af Finanspagten kan komme på tale. (brink)

I Grækenland markerede vælgerne et klart nej til de nedskæringer, som de sidste to år har udløst massive sociale problemer. Nedskæringer som er aftalt med EU og IMF som betingelse for de lånepakker, landet har fået.

De to partier, som har stået bag nedskæringerne og aftalerne med EU og valutafonden, mistede det flertal de hidtil har haft i parlamentet. Selv ikke med de 50 ekstra mandater, som det borgerlige Nyt Demokrati får tildelt fordi det fik flest stemmer, er nok til at sikre et flertal for aftalen med EU:

De to partier kan mønstre 149 mandater, et flertal kræver 151. Nyt Demokrati fik knp 19 procent af stemmerne og 108 mandater, mens det andet regeringsbærende parti, Pasok fik godt 13 procent og 41 mandater. Venstrefløjsalliancen Syriza blev næststørste parti med næsten 17 procent af stemmerne og 52 mandater. Mens det græske kommunistparti, fik 8,5 procent af stemmerne og 26 mandater.

Syriza har forlangt en genforhandling af aftalerne om kriselånene med EU og valutafonden.

Udsigten til en vækstdagsorden med en ny præsident i Frankrig skabte dog ikke optimisme på finansmarkederne og Børserne. Kurserne raslede ned i løbet af mandagen og Euroen faldt overfor en række andre valutaer. Imens var spekulationerne i gang om et snarligt nyvalg i Grækenland.
Steffen Seibert, talsmand for Tysklands kansler, Merkel advarede på en pressekonference grækerne om, at de må overholde aftalerne.

- Aftalerne skal følges. Det er den bedste vej frem for Grækenland, sagde han.
Også den danske Europaminister, Wammen ”forventer at grækerne overholder aftalerne.”

- Jeg respekterer naturligvis at grækerne nu har talt. Det der er vigtigt set med det danske EU-formandskabs øjne er, at Grækenland arbejder tæt sammen med resten af EU på at få landet ud af krisen. Vi 26 andre lande har lavet en aftale med Grækenland om, hvordan det kan gøres og den forventer vi selvfølgelig at grækerne står ved, siger Nicolai Wammen til DR Nyheder.

Spørg også danskerne

Hos Folkebevægelsen mod EU ser man de to valgresultater som afgørende nederlag for EU’s nedskæringspolitik. Bevægelsen opfordrer til en dansk folkeafstemning om Finanspagten.
- Valgene afspejler, at den snæversynede nedskæringspolitik, som EU’s såkaldte finanspagt cementerer, ikke har folkelig opbakning, siger Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

- Hermed har vælgerne i Frankrig og Grækenland fået mulighed for at tage stilling. Den irske regering har også givet de irske vælgere den mulighed ved en folkeafstemning sidst i maj. Nu bør regeringen og Folketinget også give de danske vælgere muligheden for at vendetommelfingeren op eller ned i forhold til EU’s nedskæringstraktat, siger han. (brink)

Dommerne slår fast, at arbejdsløshedsforsikringen i Tyskland er i strid med grundloven, fordi den ikke levner plads til en række almindelige udgifter.

Hartz IV har været skydeskive for den tyske fagbevægelse siden den tidligere socialdemokratiske regering indførte den i starten af 00’erne. Samtidig er det den ”arbejdsmarkedsreform” borgerlige politikere andre steder i Europa kigger misundeligt efter, da den står som forbillede for de ”nødvendige reformer” der skal til for at sikre konkurrenceevnen.

Men i sidste uge slog socialretten i Berlin (Senatsverwaltung für Justiz und Verbraucherschutz) bak, da den behandlede klager fra to tyskere, som uafhængigt af hinanden have rejst sag mod staten, fordi dagpengene ikke rækker til at levet et normalt socialt liv.

Dækningen er ikke god nok til at sikre folk et ”menneskeværdigt eksistensminimum,” hedder det bl.a. i dommen.

Under 3.000 om måneden

Dagpengene for en voksen arbejdsløs i Tyskland er på 374 euro (2800 kr.) om måneden, når husleje og forsikring er betalt. Dagens Hartz IV-satser for en voksen arbeidsledig er 374 Euro (litt i underkant av 2.900 kroner) i måneden etter at bolig, energi og forsikring er betalt.

Det er for det første 36 Euro (270 kr.) for lidt, vurderer domstolen, som mener, at den måde satserne for arbejdsløse beregnes er urimelig.
Dagpengene udregnes på grundlag af beregninger for helt konkrete udgiftsposter, som en arbejdsløs kan tænkes/tillades at have. Dommen kritiserer lovgivningen for at udelukke en række almindelige udgifter, som arbejdsløse afskæres fra. Det gælder bl.a. til transport, øl, restaurantbesøg og sågar afskårne blomster. ”Der er ikke givet overbevisende grunde til at udelukke den slags udgiftsposter for arbejdsløse, selvom det er normale udgifter for de fleste”, hedder det i dommen.

Dommen bliver sandsynligvis anket til den tyske Forfatningsdomstol, som tidligere har behandlet Hartz IV. Dengang førte det til mindre stigninger i satserne. (brink)

Kilde Frifagbevegelse.no

Rapporten udpeger EU’s strammerpolitikken med finanspagt og nedskæringer, som en af de vigtigste grunde til, at det bedring af økonomien, der eller har været tegn til nu fortoner sig.

ILO dom er hård, EU’s nedskæringspolitik kombineret med brutale arbejdsmarkedsreformer har ikke haft de virkninger politikerne har forventet, men kun bidraget til at uddybe krisen og sat sociale opstande på dagsordenen i mange Syderuopæiske lande.

ILO advarer om, at en ”ny og problematisk fase i den globale jobkrise er på vej.”
- Det skyldes først og fremmest at mane regeringer, især i i udviklede økonomier, har skiftet til en kombination af finansielle nedskæringer og hårde arbejdsmarkedsreformer. Rapporten konstaterer, at den kombination har ødelæggende konsekvenser for arbejdsmarkedet generelt og især på jobskabelsen. Nedskæringspolitikken og reformerne har stort set ikke ført til, at underskuddene i statskasserne er faldet.

- Det snævre fokus i mange Euro-lande på nedskæringer uddyber jobkrisen og kan endda føre til en ny recession i Europa, siger Raymond Torres, direktør i ILO’s og hovedforfatter til rapporten.

Han peger på, at lande som har fulgt en anden vej, har opnået bedre resultater:
- Lande der har valgt en jobcentreret makroøkonomisk politik har opnået bedre økonomiske og sociale resultater. Man af dem er også blevet mere konkurrencedygtige og har klaret krisen bedre end dem, der har fulgt nedskæringsvejen. Vi må se nærmere på deres erfaringer og lære af dem, siger han.

Ingen bedring i sigte

ILO forventer ikke, at jobsituationen i Europa bedres før engang i 2016, med mindre det sker et dramatisk skift i den økonomiske politik. Den situation demoraliserer de millioner af arbejdsløse, som mister kvalifikationer, det svækker igen deres muligheder for at finde job, hedder det i rapporten.

Samtidig vokser antallet af dårlig og usikre jobs i 26 af de 50 lande, som ILO har undersøgt. Der er dog enkelte lyspunkter som f.eks. Brasilien, Indonesien og Uruguay, hvor beskæftigelsen er steget samtidig med af antallet af usikre og uformelle job er faldet.
- Det er sket takket været en vel gennemført beskæftigelses- og socialpolitik, konstaterer ILO.

Vækst uden investeringer

Mens EU-landene er i fuld gang med at gennemføre Finanspagt og de andre nye instrumenter til at stramme landenes finanspolitik vokser tvivlen om visdommen i nedskæringspolitikken.

Det er ikke længere kun få kontroversielle økonomer, den ensidige kurs. Udsigten til et skifte i Frankrig, hvor den socialistiske kandidat, Hollande har sat store vækstprogrammer på dagsordenen og lovet genforhandling af Finanspagten, hvis han vinder på søndag har presset de europæiske politikere, som hidtil har stået vagt om nedskæringskuren.

Nu tager selv Merkel spørgsmålet om behovet for vækst i sin mund, og senest har chefen for den Europæiske Centralbank, Mario Draghi foreslået, at finanspagten suppleres med en ”vækstpagt.”

Men hverken Merkel eller Draghi er klar til at åbne kasserne for investeringer i vækst. Merkel vil ikke genforhandle Finanspagten, og centralbankchefen foreslår en vækstpakke, som skal baseres på arbejdsmarkedsreformer.

Den idé afviser den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS på det kraftigste.

- Faldende lønninger og flere usikre jobs vil ikke skabe økonomisk fremgang. I stedet vil det skabe faldende aktivitet, fordi det vil trække endnu mere efterspørgsel ud af økonomien, hedder det i en erklæring fra EFS.

- En innovativ og konkurrencedygtig økonomi kan ikke bygges på basis af udpint samfund. Blinde strukturreformer har ikke vist deres værdi. Vi har brug for en langsigtet politik baseret på ordentlige lønninger, social dialog og sikring af den europæiske sociale model, siger EFS’ generalsekretær, Bernadette Ségol. (brink)

- I har brug for ammunition til at gå i dialog med de høje herre. For hvad er det lige der sker? Regeringen er forblændet af krisen og snakker den op. Der er ikke noget at gøre godt med, der er ikke råd, de offentlige budgetter er i bund. Når Søvndal siger, at der er udsigt til nulvækst de næste 10 år og Socialdemokraterne diskutere at gå væk fra universelle ydelser, så er det temmelig farligt, så kommer vi slet ikke ud af krisen, sagde Henning Jørgensen, professor på Aalborg Universitet. Da han tog temperaturen på ”den danske model” på den faglige konference i Horsens tirsdag.

Han påpegede, at det væsentlige i den danske og skandinaviske model er den frie forhandling, ”nødderne knækker vi selv”, som det hed da LO og DA anbefalede medlemskabet af EU.

- Den danske model ses, som noget der skal beskyttes, men EU er en del af modellen. Der er både politisk og privat regulering af arbejdsmarkedet. Og den danske model er blevet svagere og svagere, i kan snart fusionere med Ældresagen, og medlemmerne drysser ud, sagde Henning Jørgensen.

LO på kanten

Det er helt afgørende krav, at der er en høj organisationsprocent og en bred dækning for overenskomsterne.

- Hvis I kommer under de 50 procent er I færdige. På LO-området er der nu 53 procent organiserede, så det er ved at være på kanten, sagde han.
Der er dog håb, undersøgelser viser, at de unge er ”klar til solidaritet.”

- Der ligger guld på gaden, men det kræver fagbevægelsen er derude. Og nej til handler ikke om at gå fra kamp- til serviceorganisation. Det handler om at arbejde for forståelse, skabe identitet og være lydhør. Fagbevægelsen skal skaffe kollektive goder og tunge medlemsfordele. Men viljen skal hvæsses, det kræver kamp, sagde Henning Jørgensen.

Han pegede på, at krisens udspring ikke handler om de offentlige finanser, men om et kursskift tilbage i 90’erne.
- Vi gjorde noget dumt, vi slap finanssektoren fri og deregulere. Den neoliberale politik overtog. Og nu ser vi, at krisemedicinen ikke virker, vi har en lav vækst og en styrket finanskapital. EU og den danske regerings løsning hedder finanspagt. Men det er en elendig løsning, fordi det hæmmer væksten, markedet klarer det ikke alene, sagde Henning Jørgensen.

Penge nok

Han afviste al snak om, at kassen er tom.
- Den neoliberale politik er blevet bredt accepteret, fordi det er det vi hører om hver dag i TV-avisen. Der mangler mod-argumenter. Og dem burde fagbevægelsen satse stort på at få frem, så de blev modsagt straks, sagde han.

Der er ikke gældskrise i den offentlige sektor. Det står ikke så galt til, tværtimod er der brug for at få sat gang i efterspørgslen, påpegede han og henviste til, at de danske pensionsopsparinger udgør 3.100 milliarder kr.

- Det er lige så meget som den norske oliefond, og næsten halvdelen er udsat skattebetaling, sagde Henning Jørgensen.

Løgnagtige præmisser

Den offentlige diskussion om økonomien er styret af løgne og myter, som fagbevægelsen bør bruge krudt på at få fjernet, mente han.

- Tag underskuddet i statskassen sidste år. Det blev ikke de 100 milliarder, som forudsagt en kun 34. Det er andet år i træk de lyver og bedrager om underskuddet. Det udgør 1,9 procent af BMP, der er langt til de 3 procent EU kræver – der er masser af plads til velfærd og investeringer. Det kunne I tage med til 3-partsforhandlingerne, sagde Henning Jørgensen.

Hen tilbageviste også, Dansk Arbejdsgiverforenings og Liberal Alliances gentagne ”sandheder” om, at vi har det højeste skattetryk i Danmark.
- Men sandheden er, at vi er blevet et lavskatteland, det er løgn og latin, hvad de siger, konstaterede han.
Diskussionen om demografien og talen om, at der er blevet færre erhvervsaktive fylder mest i den offentlige debat. Hennings Jørgensen medgav, at der er et problem i den offentlige sektor.

- Men der er så meget vrøvl, så man må ruste sig med mod-dokumentation, sagde han.

Forringelserne i dagpengepengesystemet og efterlønnen har givet pres på andre ordninger og vil øge arbejdsløsheden.
- Det giver et tryk på lønningerne, og det er måske hele meningen med det, sagde Henning Jørgensen.

Men begrundelsen med, at det er nødvendigt, fordi der aldrig har været flere på overførselsindkomst passer ikke. Det viser en helt ny undersøgelse fra Aalborg Universitet. Det viser sig, at der er sket en nedgang i folk på overførselsindkomst på 11 procent siden 2004.

- Der er altså færre på overførsel end i 2004. Så det er løgn når man siger, at der er flere, sagde han.

Et nyt samarbejde?

Den danske model er ikke kun et spørgsmål om frie forhandlinger, arbejdsmarkedets parter spiller sammen med velfærdsstaten, og har været med ved bordet, når der er lavet store reformer.

- Men det makro-økonomiske bestemmes mere og mere fra EU, hvor parterne før var med ved bordet er I nu smidt ud. Det gælder også f.eks. arbejdsmarkedspolitikken, hvor den forrige
regering parkerede parterne på sidelinjen. I den offentlige sektor hersker ”firmatiseringen,” hvor alt skal ligne markedet – det er perverst, sagde Henning Jørgensen.

- Den nye regering har sagt, at der er brug for et nyt samarbejde, lad os om de mener det, sagde han og opfordrede fagbevægelsen til at sikre sig resultater på arbejdsmarkedspolitikken, når forhandlingerne går i gang. (brink)