Bookmark and Share

Udstationering og de djævelske detaljer


Kampen om udstationeringsdirektivet handler i sidste ende om at give fagbevægelsen lov til at kæmpe, det vil på sigt styrke fagbevægelsen, derfor er det vigtigt, siger Rina Ronja Kari.

De kommende forhandlinger om EU’s udstationeringsdirektiv bliver svære, der er stor afstand mellem parlament og medlemslande. Det bekymrer Folkebevægelsens EU-parlamentariker, Rina Ronja Kari, som frygter vigtige dele af parlamentets forslag falder ud
31. oktober 2017

- Jeg kan godt blive bekymrer, når jeg ser ministerrådets udspil. Parlamentet går langt videre end rådet, når det gælder sikringen af lige vilkår for udstationerede arbejdere, siger Rina Ronja Kari.

Hun er såkaldt skyggeordfører på behandlingen af direktivet og har været med til at forhandle det kompromis, som parlamentet har vedtaget. Hun kommer også til at deltage som observatør i de 3-parts-forhandlinger, som er næste skridt i EU-maskinens behandling af forslaget til revision af direktivet.

Her skal kommission, ministerråd og parlament forhandle sig frem til den endelige formulering af direktivet, som skal regulere vilkårene for at udstationere arbejdere i andre EU-lande. Forhandlinger som ventes afsluttet inden nytår.

EU-parlamentet og EU’s råd af beskæftigelsesministre vedtog i sidste uge hver sit udspil til forhandlingerne, hvor parlamentet går betydeligt videre end det oprindelige udspil fra EU-kommissionen. Nogle af de vigtigst punkter - fagligt set – som parlamentet har sat ind i forslaget, har ministerrådet slettet i deres udspil.

Så det er hårde forhandlinger der venter, mener Rina Ronja Kari, som tvivler på, at parlamentet kommer igennem med alle deres krav.

EU-kommissionens formand, Juncker har længe talt om, at der skal være ”lige løn for samme arbejde på samme sted.” Med andre ord skal der angiveligt sættes en stopper for den udbredte sociale dumping, som skævvrider især de vestlige EU-landes arbejdsmarkeder.

Men som altid gemmer djævelen sig i detaljen, når det gælder EU-lovgivning, og i praksis er der langt til en holdbar løsning, som reelt gør op med social dumping.

En lille social protokol?

Ifølge Rina Ronja Kari kommer det største slagsmål til at stå om, hvilket juridisk fundament direktivet skal stå på. Det lyder som en sag for jura-nørder, men er ifølge hende, helt afgørende for, hvor stærkt de faglige rettigheder kommer til at stå i forhold til markedskræfterne.

Det gældende direktiv er forankret i traktatens afsnit om det indre marked og den fri bevægelighed for tjenesteydelser. Men parlamentet vil også have direktivet forankret i Lissabontraktatens artikel 153, som handler om at sikre ordentlige arbejdsvilkår.
- Det bliver sandsynligvis den største hurdle. Den dobbelte forankring, er ikke med i kommissionens forslag og ministerrådet har taget den ud, så jeg frygter, at den ryger i forhandlingerne. Højrefløjen og mange østeuropæiske kolleger, kæmpede hårdt imod det i parlamentet. Konsekvensen af at tage det ud er, at det indre marked stadig vil være vigtigere end de faglige rettigheder. Vores forslag er en slags mini social protokol, siger Rina Ronja Kari.

- Det er vores klare vurdering, at hvis det gældende direktiv havde haft den dobbelte forankring, så ville Laval-dommen have fået et andet udfald. Så ville EU-domstolen skulle anerkende, at de faglige rettigheder er lige så vigtige som den fri bevægelighed af serviceydelser, siger hun med henvisning til EU-domstolens afgørelse i Laval-sagen.

Det er den dom som siden 2007 har redet fagbevægelsen som en mare, fordi den forbyder fagbevægelsen at konflikte for lige vilkår for udstationerede arbejdere.

Venstrefløjen i parlamentet fik kravet om dobbelt forankring igennem.
- Men prisen var, at vi gik med til at man kan være udstationeret i 24 måneder. Min gruppe foreslog en grænse på tre måneders udstationering, så det er en markant ting vi har givet os på for at få dobbelt lovhjemmel. Vi så allerhelst lige vilkår fra dag et, siger Rina Ronja Kari.

Overenskomster og overenskomster

EU-kommissionen lægger sit udspil op til, at udstationerede arbejdere kan blive omfattet af ”universelt” gældende overenskomster.

Men igen er djævelen på spil, som det tyske LO, DGB har påvist, så er det kun en brøkdel af de tyske overenskomster, som vil gælde for udstationerede i Tyskland, med den formulering, som kommissionen har foreslået. Ud af mere end 70.000 overenskomster, er det kun 490 som er bindende, og kun 20 af dem regulerer områder, som er internationalt bindende.

”I dag har udstationerede arbejdere kun glæde af en ekstrem lille del af de kollektive bestemmelser, som angår ”hjemlige” arbejdere. Derfor mener DGB, at hvis man skal implementere principperne om ”sammen løn for samme arbejde samme sted” og forhindre løn-dumping og forvridning af markedet, så skal medlemslandene også have lov til at bruge kollektive overenskomster, som ikke er generelt bindende,” skriver DGB i et såkaldt positionspapir om udstationeringsdirektivet.

- Tysk LO har påpeget, at der vil være mange overenskomster, som ikke vil være gældende, hvis vi ikke udvider begrebet. Derfor har parlamentet været meget specifik i at udvide området til at gælde brancheoverenskomster og lokale overenskomster. Vi vil udbrede de kollektive overenskomster, og give de mest favorable vilkår for de udstationerede. Men det har ministerrådet pillet ud i deres forslag. Kampen om udstationeringsdirektivet handler i sidste ende om at give fagbevægelsen lov til at kæmpe, det vil på sigt styrke fagbevægelsen, derfor er det vigtigt, siger Rina Ronja Kari.

Udover disse klumper er der en række andre uenigheder mellem forhandlerne.

Det gælder hele transportområdet, hvor EU-Parlamentet vil have, at chauffører der kører i andre lande end deres hjemland skal være dækket af direktivet, mens ministerrådet vil have skudt hele det problem til hjørne, så det bliver ”løst” i forbindelse med den transportpakke der lige nu forhandles om i EU.

Parlamentet forslår også, at der skal gælde samme regler for underleverandører, uanset om de er fra hjemlandet eller fra et andet EU-land.

- Det er slags tredjeparts-forpligtigelse, som ikke har noget med et egentligt kædeansvar at gøre. Det handler bare om, at ligestille nationale og udenlandske virksomheder. Jeg troede egentligt det var essensen i den frie konkurrence, men det har arbejdsgiverne været kraftigt imod, de mener det blivcer meget besværligt. Og ministerrådet har også fjernet det punkt i forhold til vores forslag, siger Rina Ronja Kari.

Endelig er de to EU-institutioner uenige om, hvor lang tid virksomhederne skal have til at ”omstille” sig til at leve op til det nye direktiv. Ministrene er enige om, at der skal gå fire år fra det er vedtaget til det skal træde i kraft. Parlamentet mener, at to år må være længe nok. (brink)



Back to Top