Bookmark and Share

Trojka afviser kollektive forhandlinger i Grækenland




Der kan ikke blive tale om at genetablere det kollektive forhandlingssystem i Grækenland, tværtimod er der brug for mere liberalisering, mener den internationale valutafond, IMF
09. februar 2017

Den græske krise er tilbage på den europæiske dagsorden. Forhandlingerne mellem den græske regering og Trojkaen (Den Internationale Valutafond, IMF, den Europæiske Centralbank, ECB og EU) er endnu engang endt i et dødvande.

IMF’s lækkede rapport fra sidste uge er ren skræklæsning, som forudser at landet vil fortsætte med at være et gældsfængsel resten af århundredet, og derfor kræver valutafonden en ”substantiel gældslettelse” for landet. Et krav som afvises af EU-landene, som til gengæld ikke vil forsætte låneaftalen uden IMF ombord.

Udover uenigheder om yderligere nedskæringer af pensioner og højere skatter for at skaffe overskud på statsbudgettet, så udestår der stadig spørgsmålet om ”arbejdsmarkedsreformer.”

Den græske regering har sat næsen op efter at tilbagerulle nogle af de reformer, som tidligere aftaler med Trojkaen har gennemtvunget. Reformer som i praksis har smadret det kollektive forhandlingssystem i landet. De såkaldte brancheoverenskomster er sat ud af kraft, i stedet har aftalen med Trojkaen åbnet for ”virksomheds-aftaler”, som i praksis betyder, at lønnen kan aftales med den enkelte. Konsekvenserne har været til at aflæse:

Hver anden græske arbejder tjener under 800 euro brutto om måneden, det er mindre end den mindsteløn, som gjaldt i 2012. Og selvom der er blevet ansat flere sidste år, så er lønnen for hver anden nyansat under 600 euro brutto om måneden. Så set fra Trojkaens side har det virket at sætte de kollektive forhandlinger i parentes.

Nej til genopretning af faglige rettigheder

SYRIZA-regeringen tolker den gældende aftale med Trojkaen sådan, at der er åbnet op for at genoprette forhandlingssystemet ”i overensstemmelse med bedste europæiske praksis.” Men det afvises blankt kreditorerne.

IMF understreger i sin rapport om Grækenland ”behovet for at fastholde og ikke tilbagerulle de eksisterende arbejdsmarkedsreformer og udbygge dem.”

Og heller ikke ECB holder af de kollektive brancheoverenskomster. I sin månedlige rapport, som kom ud i sidste uge peger ECB på de individuelle kontrakter for ansatte i de enkelte virksomheder, som langt at foretrække for sektorforhandlede overenskomster.

Baseret på data fra de europæiske arbejdsmarkeder argumenterer ECB for at kollektive forhandlinger har bidraget til ”ufleksible” lønninger i Europa, og det kan have bidraget til en forværring af arbejdsløsheden under recessionen.
ECB tilføjer, at reformer som favoriserer aftaler på virksomhedsniveau, kan vise sig en fordel for eurolandene, da det kan forhindre tab af job. Uden sektoroverenskomster, som ”tvinger” virksomheder til at betale lønninger, som er aftalt på nationalt, regionalt eller sektorniveau, er det lettere at justeret lønningerne til den økonomiske realitet,” mener ECB.

Fastholder krav

Den græske arbejdsminister, Efi Achtsioglou fastholdt i går, at regeringen går efter at lukke den igangværende forhandling med Trojkaen (som skal udløse næste rate af lånene til landet).

-  Vi har gennemført 80 procent af aftalen. Kun arbejdsmarkedsreformer er stadig uafgjort, netop fordi vi er uenige. Det er vigtigt at få brudt arbejdsgivernes autokratiske praksis, som er intensiveret på det seneste, især på grund af nedbrydningen af det kollektive overenskomstsystem i perioden 2010 til 2014, sagde Efi Achtsioglou ifølge netavisen Ekathimerini..

- Regeringens mål er at genopbygge de kollektive forhandlinger. Det vil give arbejderne et sikkerhedsnet og skabe vilkår for en sund konkurrence mellem virksomhederne. Kollektive aftaler er en effektiv måde at tøjle illegalt arbejde… Det vil skabe en fornemmelse af normalitet i økonomien, sagde hun. (brink) 

 



Back to Top