Bookmark and Share

Sverige: Udenlandske entreprenører presser lønninger i bund på store anlægsarbejder




Rapport fra bygge- og anlægsfagforeninger viser, at lønnen på store vejprojekter var højere i 2001 end nu, store udenlandske firmaer har presset prisen med 25 procent
07. marts 2018

En omfattende rapport har set på, hvad det egentlig har kostet, at den svenske stat i stor udstrækning har ladet store udenlandske entreprenører stå for store vejprojekter i landet.

Det er bygningsarbejderforbundet Byggnads som sammen med en række andre bygge- og anlægsfagforeninger har gransket økonomien i en række store statslige anlægsprojekter.

Og resultatet er skræmmende mener Byggnads.
- Rapporten viser, at udenlandske bygge- og anlægsvirksomheder presser lønningerne med 25 procent og udnytter arbejdskraften. Samtidig er der ingen lærlinge på disse arbejdspladser, det kommer til at betyde mangel på svenske bygningsarbejdere i fremtiden, skriver fagbladet Byggnads.

Ifølge rapporten så tjente f.eks. svenske betonarbejdere hos Skanska, hvad der svarer til 200 kr. i timen i 2001. Femten år efter tjente tjekkiske og slovakiske arbejdere hos samme firma 169 kr. i timen. Lønnen er med andre ord faldet femten procent, når der er taget højde for inflationen.

Udenlandske byggefirmaer presset priser og lønninger for at vinde de offentlige kontrakter, og de svenske virksomheder følger med, viser rapporten ”Trafikupphandlingarnas kostnader,” som de seks fagforbund og tænketanken Arena præsenterede på et seminar i sidste uge,

Den store bygherre på infrastrukturarbejde i Sverige er ”Trafikverket,” og det tager det billigste tilbud, og prispresset gøres muligt af lave lønninger, konkluderer rapporten.

Den peget på at både svenske og udenlandske entreprenører i dag afgiver tilbud som ofte er op mod 25 procent lavere end ved årtusindskiftet. Blandt andet Skanska presser sine lønomkostninger ned gennem datterselskaber som rekrutterer arbejdskraft fra lavtlønslande, skriver Arena i en præsentation på sin hjemmeside.

- Hele den svenske model er truet. Vore lønninger presset ned, fagbevægelsen bliver svækket, vores unge får ingen lærepladser. Der til kommer at små- og mellemstore byggevirksomheder – som følger overenskomsterne – bliver slået ud. Nu må politikerne agere, sagde Byggnads formand, Johan Lindholm ved præsentationen. (brink)



Back to Top