Bookmark and Share

Sverige tager lille skridt i opgør med EU-dom


Svenske bygningsarbejdere på lovlig blokade ved skolen i Waxholm i 2004, siden blev aktionen dømt ulovlig af EU-domstolen og fagforeningerne måtte bløde en bod i millionklassen

Den svenske Rigsdag tager et lille skridt for at rette op på miseren efter EU-domstolens kriminalisering af faglig blokade. – Men Lavalsagen er stadig et nederlag for den svenske model, konstaterer bygningsarbejdernes formand
30. september 2015

De svenske socialdemokrater lovede i valgkampen at ville rive den såkaldte Lavallov i stykker, hvis de kom til magten. Nu tager de et første skridt med et forslag om at styrke strejkeretten og udvide listen af krav, som fagbevægelsen kan stille.

Det er en udstationerings-komite nedsat af Rigsdagen, som i dag afleverer en udredning af konsekvenserne af Laval-dommen og Lex Laval, som loven kaldes i Sverige.

Komiteen foreslår, at fagbevægelsen får større muligheder for at kræve og aktionerer for aftaler med udstationerende virksomheder, samtidig vil de åbne for, at f.eks. udgiften til arbejdsskadeforsikring kan indgå i den mindsteløn, som kan kræves.

Laval-loven var den borgerlige regerings svar på og tilpasning til EU-domstolens afgørelse i den Laval-sagen som kriminaliserede en ellers lovlig blokade mod et lettisk byggefirma som arbejdede med udstationerede arbejdere i Sverige.

Dommen slog fast, at fagbevægelsen kun må konflikte mod udstationerende firmaer for de mindsterettigheder, som er omtalt i EU’s udstationeringsdirektiv. Konsekvensen er, at fagbevægelsen er delvist lammet i forhold til at kræve lige vilkår for udstationerede arbejdere. De kan højst konflikte for en mindsteløn. Hertil kom, at den borgerlige svenske regering i sin Lavallov medtog, at udenlandske virksomheder, som kunne fremvise en overenskomst fra hjemlandet var helt fritaget fra faglig indblanding, den såkaldte bevisregel, som har været heftigt kritiseret i af den svenske fagbevægelse.

Dommen er stadig et nederlag

Selvom komiteens forslag naturligvis er et fremskridt, så fastholder formanden for de svenske bygningsarbejdere, at de kollektive aftaler er truet:
- Mit udgangspunkt er klart: I bund og grund er Lex Laval og de efterfølgende forsøg på at begrænse skadevirkningerne et nederlag for den svenske model. Da Sverige blev medlem af EU, blev vi lovet, at vores arbejdsmarkedsmodel ville forblive uberørt og blive respekteret. Det løfte er brudt og gennem Laval-dommen, er markedskræfterne og den frie bevægelighed sat over lønmodtagernes rette til ordentlige vilkår. Vores kollektive aftaler er truet. Det vil jeg aldrig acceptere, siger Johan Lindholm, formand for Byggnads.

- At vi nu er nød til at igangsætte udredninger og kæmpe for at få indført en social protokol for at forsvare den svenske model er intet andet end et nederlag. Når det er sagt, så betyder komiteens forslag naturligvis en forbedring i forhold til Lex Laval. Den udvidede ret til at kræve overenskomst ved at fjerne ”bevisreglen” er positiv og styrker lønmodtagernes rettigheder, siger han.

Forbundet vil nu nærlæse udspillet fra Rigsdagen inden den kommer med sit høringssvar til lovforslaget.
Formanden for udstationeringskomiteen, Marie Granlund (S) erkender selv i et indlæg i Dagens Nyheter, at der skal et opgør med EU-reglerne til, hvis der skal skabes lige vilkår for de udstationerede arbejdere:

- Samtidig med at Lex Laval erstattes må arbejdet på europæisk niveau fortsætte. Det handler blandt andet om at ændre det gældende udstationeringsdirektiv og få tilføjet en social protokol til EU-traktaten. Det er først når det er sket, at vi kan opnå ordnede og retfærdige vilkår på de svenske arbejdsmarked, skriver Marie Granlund med henvisning til, at den svenske regering arbejder aktivt for at skabe alliancer i EU både for at få ændret udstationeringsdirektivet og på længere sigt for at få indføjet en social protokol i traktaten. (brink)

 



Back to Top