Bookmark and Share

Svenske politikere i enig front mod EU-direktiv




Den svenske Rigsdags arbejdsmarkedsudvalg afviser enstemmigt forslag, som griber ind i ok-systemet og opfordrer Rigsdagen til at give forslaget det gule kort
28. februar 2018

EU-Kommissionens forslag til et nyt direktiv om ansættelseskontrakter er i strid med nærhedsprincippet og risikerer at gribe ind i et ellers velfungerende kollektivt forhandlingssystem, mener udvalget. Derfor foreslår udvalget, at Rigsdagen sender en såkaldt motiveret udtalelse til EU-kommissionen. En motiveret udtalelse er et såkaldt gult kort, som hvis nok nationale parlamenter tilslutter sig tvinger EU-kommissionen til at genoverveje sit forslag, eller i det mindste argumentere for, hvorfor de opretholder forslaget. Kommissionen er som bekendt ene om retten til at stille forslag i EU-systemet.

Det skete senest i 2016, hvor 11 lande trak det gule kort mod forslag til nyt udstationeringsdirektiv. Dengang valgte kommissionen at fastholde sit forslag, som netop i disse uger er inde i de afgørende forhandlinger i EU-systemet.

Denne gang handler det om direktivet om ansættelseskontrakter. Og problemet er ikke at Kommissionen vil forbedre retten til at få en ansættelseskontrakt, men at den i samme ombæring vil indføre en række minimumsrettigheder og i øvrigt blande sig i, hvordan arbejdstager- og giver begrebet skal defineres.

- De spørgsmål, som reguleres i direktivforslaget er i hovedsagen løst gennem de kollektive aftaler i Sverige på virksomheds, branche og/eller nationalt niveau. Udvalget ser en klar fare for, at de foreslåede regler kan indebære forstyrrelser i Sveriges velfungerende system, hedder det i en udtalelse fra udvalget.

EU-domstolen skal holdes uden for

Ifølge Europaportalen.se så er politikerne i udvalget tilsyneladende enige om at kræve en svensk undtagelse, hvis direktivet bliver vedtaget. I første omgang satser de på, at Kommissionen ændrer sit forslag på baggrund af et gult kort fra de nationale parlamenter. Hvis det ikke lykkes, så opfordre de regeringen til at arbejde for at få fjernet de dele af forslaget, som går videre end spørgsmålet om retten til ansættelsesbeviser. Hvis det ikke lykkes, så skal Sverige have en undtagelse, så de kan afvige fra direktivet og fortsætte med at regulere spørgsmålene i de kollektive overenskomster, uden at EU-domstolen skal inviteres til at være overdommer.

- Forslaget er et stort indgreb i den svenske model, konsekvenserne er svære at overskue. Selvom der i direktivet gives mulighed for at regulere det via de kollektive overenskomster, så kan det kun ske, hvis direktivets beskyttelse opretholdes. Det indebærer, at EU-domstolen får ret til at dømme om vilkårene i kollektive overenskomster, skriver udvalget.

Herhjemme har Dansk Arbejdsgiverforening i sit høringssvar også advaret mod forslaget.
- DA’s stærke modstand skyldes først og fremmest, at de foreslåede mindsterettigheder vedrører vilkår, der er kerneelementer i den danske aftalemodel og derfor i Danmark reguleret via overenskomsterne. En introduktion af disse rettigheder via et EU-direktiv underminerer arbejdsmarkedets parters autonomi og forstyrrer den balance, parterne har skabt gennem overenskomsterne. Denne autonomi har medlemslandene og Europa-Kommissionen netop erklæret at ville respektere som led i den Sociale Søjle, som er baggrunden for forslaget, skriver DA bl.a. (brink)



Back to Top