Bookmark and Share

Svækket europæisk fagbevægelse har visioner for et andet Europa




Den Europæiske Faglige Sammenslutning kræver social protokol, hvis den skal støtte traktatændring i EU
07. oktober 2015

I weekenden sluttede den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS sin fire dage lange kongres i Paris med vedtagelsen af et omfattende arbejdsprogram for de næste fire år.

Programmet tegner en vision for et andet Europa, hvor investeringer, sikre jobs til anstændige lønninger er i højsædet. Et Europa som gør op med den nyliberale sparepolitik og hvor faglige rettigheder er i højsædet. Programmet indeholder mere end 300 forskellige krav og forslag til et andet Europa end det, som for øjeblikket tegner sig.

Spørgsmålet er om fagbevægelsen kan mobiliserer styrken til at gennemtvinge et kursskifte. Siden krisen og sparepolitikken for alvor ramte EU i 2008, har fagbevægelsen krævet en anden kurs, uden det har fået hverken skiftende EU-kommissioner eller ministerråd til at ryste på hånden – nedskæringspolitikken er blevet fastholdt uden vaklen – sådan som det græske drama viste.

EFS fastholder sit krav om en social protokol, som en del af en ny EU-traktat. Protokollen skal en gang for alle sætte de faglige rettigheder over det indre markeds fri bevægelighed. Kongressen slog fast, at den europæiske fagbevægelse vil afvise enhver traktatændring, som ikke indeholde en social protokol.

Social dumping fyldte mere på den her kongres end tidligere, og er kommet i fokus for EFS. Så udover en social protokol kræver den europæiske fagbevægelse en ændring af udstationeringsdirektivet og en samlet indsats mod det misbrug af udstationerede arbejdere, der foregår i EU-landene.

Forskelle mellem øst og vest består

Efter østudvidelsen i 2004 var der store forventninger til, at de nye medlemslande hurtigt ville nå op på et vesteuropæisk lønniveau og dermed mindske problemet med social dumping og misbrug af arbejdskraft fra øst. Men sådan er det ikke gået, lønforskellene mellem øst og vest er de samme som dengang. F.eks. er gennemsnitslønnen i Tjekkiet er 370 euro om måneden, i nabolandet Tyskland er den 1.580 euro og i Østrig 1.650 euro.

Formanden for det tjekkiske LO, lCMKOS, Josef Stredula, sagde på konressen, at problemet for tjekkerne var, at det var de store multinationale koncerner, der reelt fastsatte landets mindsteløn. Og den blev ikke reguleret, for de multinationale, der investerede i landet, ønskede, at den blev fastlåst. Det blev de almindelige lønninger dermed også. Lønnen i Tjekkiet haler ikke ind på de højere lønninger i vest, det kan kun reelle overenskomstforhandlinger ændre.

- Men vi har reelt ikke overenskomstforhandlinger. Strukturerne er ikke på plads. Derfor ønsker vi de europæiske aftaler, sagde Josef Stredula, ifølge fagligt.eu.

Faglige rettigheder under angreb

- Men det er ikke kun i Østeuropa med dens svage organisering, at fagbevægelsen er under pres. Handlingsprogrammet slår fast at kollektive aftaler er en vigtig del af demokratiet. Men udviklingen går den modsatte vej, krisepolitikken har ført til indskrænkninger i de faglige rettighede og indgreb i overenskomsterne i en række lande.

Generalsekretær for den europæiske faglige industriAll, Ulrich Eckelmann, var på kongressen en af dem, der tordnede mod indgrebene i løndannelsen.

- Staten må holde sig ude af vores overenskomstforhandlinger. Se på Portugal og Spanien, hvor man bare slår en streg over aftaler, ophæver dem ved lov – og tænk også på trojkaen i Grækenland, sagde Ulrich Eckelmann.

Senest har den borgerlige finske regering varslet indgreb i overenskomsterne, og den britiske regering er på vej med indgreb som skal begrænse fagbevægelsens muligheder for at bruge strejkevåbenet. 

EFS står fast på, at parterne på arbejdsmarkedet er uafhængige, og at staten ikke skal blande sig i deres dialog og aftaler, men på europæisk plan styrke den.
Kongressen valgte italieneren Luca Visentini til ny generalsekretær, han har arbejdet i EFS de sidste fire. (brink)

 



Back to Top