Bookmark and Share

Spanske havnearbejdere i tredages strejke




Landsomfattende tredages strejke i de spanske havne i protest mod EU-diktat. – Bag konflikten viser EU’s grumme ansigt sig igen, siger Ole Nors, 3F Transport Aalborg
15. februar 2017

De spanske havnearbejdere har planlagt en (foreløbig) tredages strejke i protest mod lovforslag, som skal liberalisere havnearbejdet efter EU-standarder. Strejken lammer de spanske havne den 20., 22. og 24. februar.

Havnearbejderne er rasende over den borgerlige spanske regering pludselig er klar til at rette ind efter EU’s krav og liberaliserer deres arbejde.

Strejken kommer efter at den borgerlige spanske regering har annonceret en ny lov, som vil åbne op for en liberalisering af arbejdet i de spanske havne. Loven skal gøre det muligt at ”omgå” de organiserede havnearbejdere og bl.a. give virksomhederne mulighed for at bruge deres egne ansatte til last- og losning.

- Vi forstår på vores spanske medlemmer, at regeringen vil gennemføre en lov som aggressivt og destruktivt vil liberalisere arbejdsmarkedet i havnene, siger formanden for ITF’s havnearbejdersektion, Paddy Crumlin.

De spanske fagforeninger mener, at den nye lov bryder med ILO’s konvention 137, som giver havnearbejdere forret til arbejdet.
- Det er helt utroligt, at lovforslaget vil ødelægge det eksisterende registreringssystem for havnearbejderne, det vil bære et brud på Spaniens forpligtigelse på ILO konvention 137, siger Paddy Crumling.

ITF opfordrer til international solidaritet med de spanske havnearbejderes kamp. En række europæiske fagforeninger har allerede skrevet til den spanske regering og gjort det klart, at de er klar til at bruge ”alle lovlige midler” til støtte for de spanske kolleger.

- Den spanske regering handler hinsides al fornuft og muligvis i strid med international lov. Heldigvis mobiliserer de spanske fagforening for at modstå regeringens beslutning om at bringe det sociale partnerskab i havnene til forlis. De kan være sikre på vores internationale støtte, siger Paddy Crumling. 

EU’s grumme ansigt

Strejken er vendt mod regeringens plan, men den virkelige skurk bag konflikten er EU og Trojkaen (EU, Centralbanken og IMF), mener Ole Nors, Transport 3F Aalborg.
- Jeg skal ikke forsvare den spanske regering, men den virkelige skurk er EU, som har pålagt Spanien at bryde deres organisering af havnearbejdet op. EU vil af med det spanske system, hvor havnearbejderne er fastansatte, i stedet skal de være løsarbejdere. Og der skal åbnes op for at andre kan komme ind og overtage arbejdet, siger han.

- Det hedder sig, at EU ikke blander sig i medlemslandenes arbejdsmarkeder. Men her viser EU sit grumme ansigt. EU går direkte ind og dikterer og blander sig i overenskomster, og kræver dem ændret. Det spanske havnearbejderes overenskomst er jo forhandlet frem mellem parterne, siger Ole Nors.

Dagbøder til EU

Den aktuelle konflikt bunder i en dom fra EU-domstolen tilbage i 2014, hvor domstolen pålagde Spanien at ændre vilkårene for havnearbejde. Det er endnu ikke sket, og siden dommen har Spanien betalt dagbøder på omkring 27.000 euro om dagen for ikke at rette ind efter EU-krav, siger en spansk regeringskilde til Reuter.

Bøderne til EU kan blive en firedoblet, hvis reformen ikke blive gennemført hurtigt fordi EU straffer Spanien for forsinkelsen, siger regeringskilden.

- Problemet er EU, og de spanske havnearbejderes kamp er en fortsættelse af den kamp mod deregulering, som de europæiske havnearbejdere har kæmpet siden EU-kommissionen forsøgte at få et havnedirektiv igennem i 1999, siger Ole Nors.

- Dengang forsøgte kommissionen at åbne op for en deregulering, som gav rederierne ret til at bruge underbetalte søfolk til lave havnearbejdet. Det mislykkedes i flere omgange, og så skiftede man taktik. Nu pålægger man de enkelte lande at ændre ansættelsesforholdene, gøre op med de ”lukrative” overenskomster og erstatte havnearbejderne med løsarbejdere, siger han.

Det lykkedes i to omgange for de europæiske havnearbejdere at stoppe forslag fra EU-kommissionens havnedirektiver, som skulle åbne havnene for helt fri konkurrence og fjerne grundlaget for havnearbejdernes tilværelse. Det skete gennem omfattende aktioner over hele Europa og gennem et massivt pres på EU-parlamentet, som endte med at afvise direktivet. (brink)

 



Back to Top