Bookmark and Share

Spansk havnearbejdere giver politikerne en chance




De spanske havnearbejdere udskyder strejke for at give politikerne chance til at afvise regeringsdekret
07. marts 2017

De spanske havnearbejdere havde annoncerer en ”rullende strejke” fra mandag og måneden ud, hvis et regeringsdekret, som truer de 6.500 havnearbejderes job bliver vedtaget af parlamentet.

Men strejkerne i går mandag og i morgen onsdag er afblæst, fordi den spanske venstrefløj i parlamentet har sagt, at de vil stemme imod regeringsdekretet. Det åbner ifølge havnearbejderne en mulighed for nye forhandlinger.

Regeringen havde lagt op til at parlamentet allerede torsdag i denne uge skulle behandle forslaget, det er nu udskudt til torsdag den 16. marts.

Det er i skrivende stund uklart, om den annoncerede strejke fredag bliver gennemført, eller om havnearbejderne venter til parlamentet endeligt har tager stilling.

Samtidig optrapper havnearbejdernes internationale netværk, IDC solidaritetsaktionerne med de spanske kolleger.

IDC opfordrer havnearbejdere verden over til at vise deres solidaritet med de spanske kolleger med en strejkedag fredag d. 10 marts. IDC opfordrer de europæiske havnearbejdere til en tre timers strejke, mens resten af verdens havnearbejdere opfordres til at strejke en time. Torsdag d. 16 besluttede IDC imedlertid at udsætte denne aktion til den 23. marts).

Samtidig melder havnearbejdernes fagforeningerne i nabolandene, at havne der ikke vil blive brugt til at omlade spansk gods under en kommende strejke i de spanske havne. Hvis konflikten trækker ud, vil IDC undersøge, hvordan havnearbejderne kan ramme den spanske eksport og import.

IDC trækker sig også umiddelbart fra den såkaldte sociale sektordialog, hvor fagbevægelse, arbejdsgivere, EU og medlemslandene ellers diskuterer havnespørgsmål.

Massefyringer for offentlige midler

Havnearbejdernes netværk har -hidtil uden held - forsøgt at få transportkommissæren til at forholde sig til regeringens dekret, som ifølge fagforeningerne, vil betyde en kollektiv afskedigelse af samtlige 6.500 havnearbejdere, i stedet for at overlade sagen EU-bureaukrater på et lavere niveau, som IDC skriver i en pressemeddelelse. IDC vil også vide, om EU-kommissionen mener, at det er i orden, at den spanske regering bruger offentlige midler til at betale for en ”smadring af den stabile beskæftigelse i havnene”.

De forsøger også at holde transportkommissær Bulc fast på et løfte, hun gav havnearbejderne i december, hvor hun lovede dem, at ændringer i de spanske havne skulle forhandles med parterne.
Baggrunden for konflikten er en EU-dom fra 2014, som pålagde den spanske regering at omorganiserer det spanske system for havnearbejde, hvor alle havnearbejdere er registreret og ansat via et privat firma i hver havn. Det monopol skal brydes lyder kravet fra EU-domstolen.

Da det ikke er sket endnu, har EU-kommissionen stævnet Spanien endnu engang for EU-domstolen med krav om dagbøder.

Kommissionen vil have domstolen til at idømme Spanien dagbøder på 200.000 kroner om dagen fra dengang dommen blev afsat 11. december 2014 – bøder der løber op i over 100 mil. kr. i dag. Desuden vil den have domstolen til at forhøje dagbøderne fra den dag den nye dom falder. Hvis Spanien ikke retter ind, så skal det koste 134 107,20 EUR eller knap en million kr. om dagen. Den sag er stadig under behandling ved EU-domstolen.

I strid med EU’s egne principper

Mens den spanske regering dels henholder sig til EU-dommen og den ”vejledning” den har fået fra EU-kommissionens embedsmænd. Så stiller medlemmer fra det spanske venstreparti IU nu i et brev til kommissæren, spørgsmålstegn ved, om dekretet er i strid med EU fundamentale principper.

Dels mener de, at dekretet bryder med retten til kollektive forhandlinger, og det krænker ILO konvention om havnearbejde. Endelig er det i strid med reglerne om statsstøtte, da regeringen er klar til at betale de omkring 400 mil. euro, så men regner med, at fyringer vil koste i fratræden.

Nu er det ikke første gang EU-domstolen har bevæget sig på kanten af ILO-konventioner og grundlæggende rettigheder, når den har dømt i sager om faglige rettigheder.

- Men hvordan synes du, at Kommissionens krav om dagbøder harmonerer med den megen tale om en ”social søjle” i EU?

- Juncker-kommissionen har sagt, at social dialog (kollektive forhandlinger red.) er central for deres arbejde og for den kommende sociale søjle – alligevel er den klar til at støtte den spanske regering imod de sociale partnere for at få liberaliseret havnearbejdet. Kommissær Bulc må beslutte sig, enten er hun for de sociale rettigheder og et fair indre marked, eller også er det business as usual fra Bruxelles, siger Paloma López Bermejo medlem af EU-parlamentet for IU i en mail til eufagligt.dk. (brink)



Back to Top