Bookmark and Share

Sortbog om europæisk arbejdsmarked


Den Europæiske Faglige Sammenslutning har ofte været på gaden for en anden kurs - her i Bruxelles

Fagbevægelsen bliver ikke hørt, og EU-Kommissionen fortsætter - trods læbekendelser til ”det sociale” - sin jagt på intern devaluering
15. marts 2017

ETUI, Det europæiske faglige forskningsinstitut præsenterede i denne uge sin rapport om arbejdsmarkedet tilstand i EU.
Den omfattende rapport er ikke just optimistisk læsning: Et haltende opsving, stigende ulighed, enorm ungdomsarbejdsløshed i Sydeuropa, flere og flere arbejdende fattige, såkaldt working poor.

Den 76 sider lange rapport, tegner et modbillede til EU-Kommissionens fortælling om, at krisen er overvundet og det nu går fremad med vækst og beskæftigelse.

ETUI fremhæver i sin præsentation af rapporten, at ”EU-Kommissionens strategi om at presse lønnen ned, decentralisere de kollektive forhandlinger og begrænse fagbevægelsens og arbejdernes ret til at bekæmpe den økonomiske og finansielle krise”, er slået fejl. Der er i stedet brug for en økonomisk nyorientering mod en vækst båret af lønstigning. ETUI anbefaler en lønpolitik baseret på ”passende” mindstelønninger, altomfattende kollektive forhandlingssystemer og stærke fagforeninger.

Tomme ord

Rapporten konstaterer, at EU-Kommissionen fortsætter sin strategi trods ”læbebekendelser til det sociale”. F.eks. når det gælder de såkaldt landespecifikke anbefalinger for 2016-17, her er det ”business as usual” og en fortsættelse af den gamle strategi med intern devaluering, konstaterer ETUI.

Og selv om sidste år isoleret set, viser fremgang i reallønnen i de fleste lande, så skyldes først og fremmest en lav inflation. Kun Belgien havde et direkte fald på knap en procent. Mens reallønnen stagnerede både Frankrig, Italien og Grækenland.
Set over en længere periode, så er der ingen tvivl om, at nedskæringspolitikken har haft negativ betydning for lønudviklingen, og dermed også på den indenlandske efterspørgsel.

Færre på overenskomst

Endelig fortsætter den alvorlige udvikling, hvor færre og færre lønarbejdere er dækket af en kollektiv overenskomst. Den tendens er særlig tydelige i Syd- og Østeuropa, hedder det.

Og selvom både Kommissionen og den Europæiske Centralbank på det seneste har anerkendt problemerne, så halter det mere når det kommer til at ændre praksis, mener ETUI.
Derfor er rapporten på sin vis fuld af argumenter for den lønkampagne, som den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS har sat i værk på EU-niveau med krav om lønstigninger over hele linjen.

Men sortbogen udstiller også fagbevægelsens svaghed: EFS deltager hvert år i højtidelige formøder til EU-topmøder, hvor de siden krisens start har påpeget, at EU’s medicin mod krisen har været forfejlet (nedskæringspolitikken og den interne devaluering).

Som rapporten påpeger, så har EU-Kommissionen og medlemslandene i praksis fastholdt politikken og ignoreret fagbevægelsens indvendinger og forslag.

Og spørgsmålet er da også, hvor stor gennemslagskraft EFS’ kampagne for højere løn og en vækst drevet af solide lønstigninger vil få. I de fleste medlemslande står fagbevægelsen svagt efter krisen.

Tværtimod, så fremgår det af rapporten, at andelen af arbejdende fattige vokser. Gruppen omfatter arbejdere lever i eller risikere at komme til at leve i fattigdom. Gruppen er i vækst, og næsten 10 procent af de europæiske arbejdere er i risiko for at ende som arbejdende fattige. (brink)



Back to Top