Bookmark and Share

Solidariteten med Grækenland vokser


Grækenland udgør i dag fronten for den kamp, en kamp som vil få stor betydning for os alle. Derfor er deres kamp også vores. Lykkes det dem at knuse en græske modstand, så vil bølgeskvulpene også hurtigt ramme vores kyster, sagde Asbjørn Wahl ved støttedemonstrationen ved den græske ambassade i Oslo

Torsdagens krisemøder i Bruxelles blev fulgt op af nye demonstrationer til støtte for Grækenland
26. juni 2015

Sidste weekend var der store demonstrationer mod EU’s nedskæringspolitik og til støtte for det græske folks ret til at vælge sin egen vej overalt i Europa. I ugens løb har der været demonstrationer og arrangementer i forbindelse med den aktionsuge som faglige organisationer og sociale bevægelser i Europa står bag.

Mens medierne fulgte de dramatiske forhandlinger indenfor i Bruxelles i går mellem den græske regering og resten af EU, fortsatte demonstrationerne i Bruxelles gader mod EU sparepolitik.

Også i Norge var der støttemarkering torsdag. LO i Oslo, Attac, Nei til EU, Rødt og Oslo SV demonstrerede ved den græske ambassade i Oslo til støtte for landets kamp for en farbar vej ud af krisen.

Kræver norsk gældsafskrivning

Arrangørerne mindede om, at det græske folk gav den nye regering mandat til at stoppe den ødelæggende nedskæringspolitik og få en retfærdig løsning på gældsproblemet.

- Trojkaen (EU, Centralbanken og den Internationale Valutafond, IMF) har svaret med at kræve endnu flere nedskæringer i velfærden og mere privatisering. De vil ikke eftergive en eneste euro af gælden, lyder det.

De norske organisationer kræver at Norge skal eftergive meget af grækernes gæld til IMF, og at Grækenland skal ”have lov” til at genindføre kollektive forhandlinger, hvilket især valutafonden har modsat sig. Endelig forlanger de, at EU respektere de græske folks valg.

- Trojkaens kamp mod den græske venstre-regering drejer sig om økonomi, men endnu mere om politik. De er næppe tilfredse, før de har presset Syriza-regeringen i knæ, før de får den græske regering til at kapitulere, før de får tvunget regeringen til at bryde det demokratiske mandat de fik fra sine vælger, sagde lederen af ”For Velfærd,” Asbjørn Wahl i en appel ved demonstrationen.

- Det Trojkaen kræver af Grækenland bidrager ikke til at løse den græske krise. Tværtimod vil det forlænge den. Men det Trojkaen mest af alt frygter, er ikke penge, men den signaleffekt det kan give, hvis Syriza lykkes med sin politik. For lykkes det for venstrekræfterne i Grækenland, så kan det lykkes i andre lande også. Trojkaen går efter et regimeskifte i

Grækenland Ingenting mindre end det. Og det er ingen grund til at have nogen illusioner om andet, sagde Asbjørn Wahl.
Netop er støtten til det græske folks kamp vigtigt, mener han.

- Og desto vigtigere er det at bekæmpe EU’s og Trojkaens brutale nedskæringspolitik. Grækenland udgør i dag fronten for den kamp, en kamp som vil få stor betydning for os alle.
Derfor er deres kamp også vores. Lykkes det dem at knuse en græske modstand, så vil bølgeskvulpene også hurtigt ramme vores kyster, sagde Asbjørn Wahl.

Kriseforhandlingerne fortsætter lørdag i Bruxelles, samtidig med at de faglig og sociale græsrødder samles til møde i Athen for at diskuterer, hvordan modstanden mod EU’s nedskæringspolitik kan udvikles. Bl.a. skal et forslag om en ”march mod Bruxelles” til efteråret diskuteres. Det var en lignende stjernemarch mod Madrid for nogen år siden, som var med til at skabe den mobilisering i Spanien, som har resulteret i den politiske bevægelse Podemos. (brink)

 



Back to Top