Bookmark and Share

”Social søjle” overstråles af lovfæstet finanspagt




Mens EU's sociale søjle er til møjsommelig forhandling lovfæstes finanspagtens nedskæringspolitik. Det er tid til ”principiel opposition” mod nedskæringspolitikken, mener den engelske økonomiprofessor John Weeks
23. november 2017

På sidste uges sociale EU-topmøde i Gøteborg fik EU sig en social søjle, men mens det har lange udsigter at se resultater af søjlen, så vil det gå anderledes hurtigt med at få skrevet ”finanspagten” ind i EU-lovgivningen forudser, den engelske økonomiprofessor John Weeks i en artikel på Social Europe. Og den kendsgerning siger en del om den virkelige tilstand i Unionen, mener han.

Søjlen blev behørigt undertegnet på topmødet, men er fra starten omstridt. Mens den europæiske fagbevægelse tydeligvis vil bruge den til at mobilisere for sociale krav og fælles mindstestandarder i EU – altså mere EU. Så har både den danske og svenske fagbevægelse travlt med at slå kors for sig og forsikre, at søjlen ikke kommer til at ramle ind i den ”nordiske model.” En bekymring som de nordiske arbejdsgivere ellers har taget til sig.

Alle er dog enige om, at den sociale søjle er en politisk hensigtserklæring, som ikke giver nye faglige eller sociale rettigheder til eu-borgerne – selvom den officielle titel er ”Europæisk søjle af sociale rettigheder.”

I Gøteborg talte EU-toppen om et historisk topmøde – det er 20 år siden, man sidst var samlet på et topmøde med en ”sociale dagsorden.” Målet med søjlen er angiveligt at bygge en ”mere retfærdig og inkluderende Europæisk Union, forbedre arbejdsvilkårene mindske uligheden og forbedre den sociale sikkerhed i hele unionen.

Det store europæiske netmedie Politico har en mindre eksalteret og måske kynisk udlægning: Formålet var at lave noget, ”som kan overbevise skeptiske EU-borgere om, at EU er andet end en finansiel vagthund, som har håndteret finanskrisen på en måde, som har bragt mange af dem i en dårligere situation.”

Selvom søjlen kun er en politisk hensigtserklæring, så har EU-kommissionen tænkt sig at sætte forskellige kommende initiativer op på søjlen. Det gælder f.eks. en revision af direktivet om ansættelsesbeviser og der er også intiativer på vej, som handler om bedre balance mellem arbejde og liv såkaldt ”Work-life balance.”

- Og blandt de mere innovative tiltag til at nå disse prisværdige mål er en ”resultattavle” (det er ikke noget jeg finder på). Resultattavlen skal tælle landenes fremskridt op i forhold til at nå målene i den sociale søjle, det gælder også målene f.eks. for en bedre balance mellem arbejdsliv og liv, skriver John Weeks.

Et EU druknet i neoliberalisme

Selvom det er fristende at forfalde til kynisme og ironi, når man ser på, hvilke asociale angreb på ”work-life balancen,” de selvsamme ledere, der var samlet i Gøteborg, har påtvunget en række medlemslande – ikke mindst Grækenland, så advarer han mod at gøre netop det.

- Fristelsen til at forfalde til kynisme og ironi bør modstås, fordi Gøteborg-mødet sammenholdt med kommende dagsordener i EU-parlamentet giver en vigtig indsigt i den langvarige nedsænkning i neoliberalisme, som EU har befundet sig i, skriver John Weeks.

For ganske vist vil Kommissionen forskellige forslag komme til behandling i en langvarig proces, hvor både parlament og medlemslande i sidste ende skal godkende initiativerne, så det er næppe noget, der vil komme til afstemning i den nærmeste fremtid.

- Denne møjsommelige proces står i kontrast til EU-Kommissionen intentioner om den 6. december, at præsentere parlamentet for lovgivning, som skal lovfæste nedskæringspolitikken (austerity) for alle EU’s regeringer. Denne lovgivning vil ”integrere substansen i Finanspagten i EU-lovgivningen,” skriver John Weeks.

Finanspagten, eller ”Traktat om stabilitet, samordning og styring i den økonomiske og monetære union,” som den officielt hedder, blev tiltrådt af de fleste EU-lande i 2012. Danmark er også med. Dengang vedtog man, at inden fem år, skulle pagten integreres i selve EU-lovgivningen, og dermed blive bindende for alle medlemslande.

John Week har tidligere i skarpe vendinger kritiseret finanspagten, for at indeholde ”dragoniske og udemokratiske mekanismer,” som udelukker enhver fleksibilitet i forhold til de gældende krav om underskud og statsgæld.
Pagten er både dysfunktionel og udemokratisk, mener han, og det ændret sig ikke, når den nu bliver indskrevet i EU’s lovgivning.

- Kontrasten mellem den hastighed, hvormed EU-systemet uden tvivl vil lovfæste nedskæringsdogmet, og usikkerheden om hvorvidt man kan gennemføre en social beskyttelse, som kan sættes igennem, siger meget om den reelle ”State of the Union,” skriver han.

Tid til at samles mod nedskæringspolitikken

- Det nye år vil ankomme med nedskæringspolitikken forankret i lovgivning og yderligere social sikring for borgerne til diskussion og forhandling. Og det må understreges, at her er der ingen kompromisser. Dem, som støtter yderligere nedskæringer og begrænsninger af de nationale regeringers muligheder for at bruge finanspolitikken i borgernes interesse, får hvad de vil have, skriver Jon Weeks.

Han konstaterer at højrefløjen i EU-parlamentet kan være sikre på sejren. Mens venstrefløjen kun kan stå tilbage med et lille håb om sejr for en effektiv og gennemførlig social søjle.

John Weeks mener, at tiden for længst er kommet til et opgør med den konsensus- og kompromispolitik, som har domineret EU-parlamentet i årtier. For resultatet er et EU, som er tynget af en tiltagende neoliberal byrde af nedskæringer.

- Tiden er kommet – eller for længst passeret ville mange af os sige – hvor Socialdemokrater går sammen med andre venstregrupper for at skabet en progressiv opposition. Den afskyelige og dysfunktionelle lovfæstede udgave af finanspagten kan ikke stoppes. Men den kan bekæmpes, energisk og principielt. Det vil være et stærkt signal til EU-borgerne, at de progressive har indgået deres kompromisser og ikke indgår flere, før der sker afgørende fremskridt mod en effektiv og gennemførlig social søjle. Formålet med en opposition er at bekæmpe lovgivning, som er er i strid med ens grundlæggende principper. Tiden er inde til den slags opposition i EU-parlamentet, lyder opfordringen fra John Weeks. (brink)

 

 



Back to Top