Bookmark and Share

Social dialog: Ny start stadig uden resultater


2015 genstartede EU-Kommissionen med pomp og storskærm den sociale dialog, resultaterne er foreløbig udeblevet

Selvom EU-Kommissionen genstartede den sociale dialog i 2015, så venter fagbevægelsen stadig på resultater
11. januar 2018

Den sociale dialog på Europæisk plan, har indtil videre ikke leveret resultater, som lever op til de ambitioner, der blev erklæret! Sådan konkluderer Christophe Degryse, Senior Researcher i den europæiske tænketank, ETUI i tænketankens årlige status over ”Social politik i den Europæiske Union 2017”.

Konklusionen angår den såkaldte ”arbejdsmarkedsdialog på tværs af brancher” (Cross-industry social dialogue), som er et forum for de europæiske faglige- og arbejdsgiversammenslutninger. Ifølge Kommissionens hjemmeside, mødes man her 3 – 4 gange om året. Der deltager 66 repræsentanter fra begge og ikke mindst, det er de europæiske organisationer herfra, som deltaget i det såkaldt sociale topmøder på højniveau, hvor kommissionsformand Juncker sidder for bordenden.

Den nye start på den sociale dialog, blev annonceret i foråret 2015 og fulgt med en fælleserklæring i 2016 mellem EU-Kommission og det europæiske råd (medlemslandenes regeringer) og parterne på arbejdsmarkedet. 
- Men hvis vi forstår social dialog, som mere end et forum for diskussion, som et redskab til at skabe gøre en håndgribelige forskel i arbejds- og livsbetingelserne for europæiske arbejdere, så er der endnu ikke produceret noget resultat, hedder det i konklusionen.

Arbejdsgivernes vægring

Forfatteren placerer i høj grad ansvaret hos arbejdsgiverne. For eksempel nævner han, hvordan arbejdsgiverne i 2016 nægtede at gå ind på en forståelse af fleksibilitet, som noget der kunne være til fordel for arbejdere med familie er omsorgsforpligtigelser. Den private sektors arbejdsgivere gentog deres forståelse af fleksibilitet: Maksimums fleksibilitet, som kun er til gavn for arbejdsgiverne.

Han peger på, at netop arbejdsgivernes modvilje har skabt tvivl i den europæiske fagbevægelse om, hvorvidt det næste skib i søen, ”den europæiske søjle af sociale rettigheder” kommer godt fra land. Fagbevægelsen kan tvivle på om de private arbejdsgiveres indstilling, og om de vil være i stand til at samarbejde med EU-kommissionen, Rådet og andre sociale parter om at bygge en fælles ”social vision” om fremtidens arbejdsmarked.

Christophe Degryse peger i sin konklusion på en række områder, hvor der ellers var god grund til at sætte gang i forhandlinger på EU-plan mellem parterne: Ny teknologi, beskyttelse af ansattes data, online-underentrepriser og mange andre områder.
- Men som bekendt, skal der to til en tango. Og når det gælder arbejdsmarkedsdialog på tværs af brancher, så kan det godt være, at Kommissionen og Rådet i EU-orkestret er vendt tilbage til deres instrumenter og er klar til at spille, men den Europæiske Faglige Sammenslutning venter stadig på sin dansepartner, slutter han. (brink)

 



Back to Top