Bookmark and Share

Ryanair: EU skal indføre strejkeforbud




Lavprisselskabet kræver strejkeforbud i EU's lufthavne
10. marts 2011

Direktøren for det kontroversielle flyselskab Ryanair, Michael O’Leary forlanger nu, at EU indfører strejkeforbud i lufthavne. Selskabet vil ikke mere finde sig i, at strejker generer indtjeningen.

Kravet kommer som reaktion på, at der er optræk til en langvarig konflikt i det statsejede spanske selskab Aena, som driver de vigtigste spanske lufthavne.

Arbejderen har øremærket 22 strejkedag de kommende fire måneder for at markere deres modstand mod, at dele af det statslige selskab sælges fra.
Derfor kræver flybossen EU’s indgriben.
- Nu, hvor en ny spansk flystrejke truer, opfordrer Ryanair EU til at gå i aktion for at forhindre flere strejker. Ryanair vil ikke tillade, at vores passagerer bliver yderligere generet af selviske strejkeaktioner fra Aena’s arbejdere, sagde Michael O’Leary under et besøg i Madrid.

- Der må gribes ind på EU-niveau for at sikre, at “retten til at strejke” fjernes for de vitale funktioner i lufthavnene, sagde han.
Flyselskabet mener, at lufthavnene er så vigtige, at de bør beskyttes af en anti-strejke klausul. (brink)

Kilde The Guardian



Back to Top