Bookmark and Share

Regeringen retter ind efter EU-kommissionen




Ferieloven skal ændres efter pres fra EU-kommissionen, regeringen opgiver den tidligere regerings modstand
01. september 2015
Se mere
  • Om arbejdstidsdirektivet: Opting out of the European Working Time Directive

  • S-R-regeringen mente ikke der var noget at komme efter i den danske ferielov, men nu retter beskæftigelsesminister Neergaard Larsen ind og er klar til at ændre ferieloven, så den kommer på linje med EU-kommissionens fortolkning af arbejdstidsdirektivet.

    EU-kommissionen sendte for knap et år siden en såkaldt åbningsskrivelse til Danmark, hvor den pegede på, at ferieloven ikke lever op til arbejdstidsdirektivets krav om at sikre lønmodtagerne 4 ugers ferie. Problemet er det danske feriesystems forskudte optjening af feriepenge, som bl.a. betyder at nyuddannede ikke optjener ferie før året efter. EU-kommissionen vil have en ordning, hvor man holder ferie parallelt med optjeningen.

    Det afviste tidligere beskæftigelsesminister Dam Kristensen, han mente at ferieloven levede op til direktivets krav. Men nu er regeringen klar til at rette ind med en større revision af ferieloven, og det er også nødvendigt, hvis EU’s krav skal opfyldes.

    Bærende princip

    - Det forskudte ferieår er et af de bærende principper, så hvis man skal lave det om, vil det formentlig være nødvendigt at tage ferieloven op til generelt eftersyn, sagde Jens Kristiansen, professor i jura ved Københavns Universitet til Altinget, da kommissionen rejste sagen.

    Beskæftigelsesministeren har nu nedsat et udvalg med tidligere højesteretspræsident og tidligere formand for Arbejdsretten, Børge Dahl som formand.

    Regeringen understreger i kommissoriet for udvalget, at et nyt feriesystem, skal leve op til EU-direktivets krav.
    ”Et nyt feriesystem skal ”være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig EU-retten. Det bemærkes i den forbindelse, at Europa-Kommissionen har sat spørgsmålstegn ved, om den gældende ferieordning er i overensstemmelse med EU-retten”, hedder det i kommissoriet.

    Udhulede rettigheder

    Fagbevægelsen er klar til at ændre ferieloven, men hos LO peger man samtidig på, at lønmodtagernes ferierettigheder i stigende grad er blevet underløbet. Det sker ved at man allerede ved ansættelsen indgår en ”individuel aftale” om at fravige en række bestemmelser i ferieloven, hvor lønmodtageren fraskriver sig nogle rettigheder til ensidig fordel for arbejdsgiveren.

    - Vi vil gerne være med til at se på ferieloven. Det er vigtigt, at man så også strammer op i forhold til lønmodtagernes ferierettigheder, som i stigende grad bliver undergravet, var LO’s næstformand, Lizette Riisgaard kommentar på facebook i går.

    Enhedslisten hilser forbedringer af ferieloven velkommen, men ærgrer sig samtidig over, at det sker efter EU-diktat.
    - Det er fint, at beskæftigelsesministeren har sat et stykke arbejde i gang, for at undersøge hvordan vi kan forbedre ferieloven. Det er bare for dårligt, at det er et diktat fra EU der sætter arbejdet i gang – oven i købet på et spørgsmål, som ja-partierne mange gange har lovet os, at EU ikke kunne blande sig i, nemlig vores arbejdsmarkedspolitik. Vi burde selv have sat det arbejde i gang for længst, men bedre sent end aldrig, siger Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen.

    - Selvfølgelig skal man have ret til ferie i det første år på arbejdsmarkedet, så det kan kun gå for langsomt at få rettet op på det. Ferieloven kan også forbedres og strammes op på mange andre områder, når det gælder lønmodtagernes rettigheder. Højesteret gav for nylig arbejdsgiveren ret til at presse medarbejderen i ansættelsessituationen til at fraskrive sig ferierettigheder. Det skal en revision af loven sætte en stopper for, siger han.

    Vingeskudt direktiv

    EU-kommissionens krav om at rette ind efter arbejdstidsdirektivet kommer 23 år efter, at direktivet blev vedtaget.

    Siden 2004 har EU-kommissionen uden held forsøgt at få direktivet revideret, striden står bl.a. om den såkaldte opt-out bestemmelse, som giver medlemslandene mulighed for at tillade individuelle aftaler, hvor lønmodtagerne siger ja til at arbejde ud over de 48 timer om ugen, som arbejdstidsdirektivet ellers sætter som maksimum.

    16 af EU-landene har åbnet for opt-out aftaler på arbejdsmarkedet, fem lande med Storbritannien i spidsen giver generel adgang til at se bort fra direktivet, mens 11 lande tillader det i særlige sektorer - især i sundhedssektoren.

    Men også i de lande, som i princippet lever op til arbejdstidsdirektivet rapporterer lønarbejderne i varierende omfang, at de arbejder mere end de tilladte 48 timer. I Grækenland er det mere end 40 procent af arbejdsstyrken der overskrider EU-normen, i Rumænien er der hver tredje, og i Danmark melder hver tiende, at deres ugentlige arbejdstid overstiger de 48 timer, ifølge en rapport fra Eurofond.

    Så spørgsmålet er, hvor meget der egentlig er tilbage af det direktiv, som EU-kommissionen nu kræver at Danmark skal leve op til. (brink)

     



    Back to Top