Bookmark and Share

Presset på Grækenland fortsætter




Trojkaen fortsætter presset på den græske regering for reformer så langt øjet rækker, samtidig falder græske timelønninger til 3 euro eller mindre
27. januar 2017

Mens EU-kommissionen brugte ugens start til at samle ”interessenter” for at pudse EU’s sociale profil af og diskutere værdige arbejdsvilkår og sociale rettigheder, så gik det anderledes brutalt til sidst på ugen, hvor Eurogruppen endnu engang diskuterede, den græske gæld.

- Grækenland har ikke fuldt ud implementeret, hvad de har forpligtet sig til i forhold til kreditorerne, sagde den græske finansminister Wolfgang Schäuble, inden Eurogruppens finansministre mødtes torsdag.

- Men tiden er ved at løbe ud, Grækenland må gøre det. Vanskeligheden ligger i implementeringen af aftalen, sagde han.

Eurogruppens møde endte uden resultat, og ifølge græske medier, så skal en endelig godkendelse af, at grækerne har leveret de nedskæringer og reformer, som er aftalt.

Den græske statsminister, Tsipras benyttede Syriza-regeringens to-års fødselsdag til at afvise, at der kommer flere nedskæringer nu.

Men det er netop hvad Trojkaen (IMF, Centralbanken og EU) kræver, ifølge planen slutter låneaftalen med udgangen af 2018. Men ikke mindst den internationale valutafond, IMF har gjort det klart, at der er brug for endnu flere reformer også efter 2018.

Den græske finansminister, Euclid Tsakalotos kaldte IMF’s krav så ”langt fra den europæiske forståelse af demokrati.”

“Det er forkert at kræve af et land i et låneprogram, at det skal lovgive to tre forud om hvad der det vil gøre i 2019, sagde han efter mødet i eurogruppen.

Men nok så bekymrende for den græske regering, så har den, ifølge avisen Ekathimerini mistet støtte fra EU-kommissionen.

EU-kommissionen er på linje med IMF og den tyske finansministers krav om, at grækerne skal vedtage reformer nu for perioden efter 2018, skriver avisen. Og det er ikke visionerne fra den sociale søjle, som Trojkaen stiller krav om, kunne man tilføje.

Tværtimod er det netop arbejdsmarkedsreformerne en af uenighederne mellem Trojkaen og Athen, regeringen vil genoprette det kollektive forhandlingssystem, som er kollapset efter de ”liberaliseringer” som er gennemført i låneaftalerne. Men det modsætter Trojkaen og kræver i stedet at liberaliseringerne fortsætter, både når det gælder mulighederne for massefyringer og for såkaldt fleksible ansættelser.

Fængselsoprøret nedkæmpet

Den græske krise er forsvundet fra mediernes fokus, men situationen er værre nu end i 2015 inden Syriza-regeringen gav efter og underskrev den tredje låneaftale, vurderer den tidligere græske finansminister Varoufakis.

- Tragisk nok er situationen i Grækenland i dag værre end i starten af 2015. Det kan ikke være anderledes i og med at den tredje låneaftale bliver gennemtvunget: Højere moms og selskabsskat, nye nedskæringer af de laveste pensioner, halvdelen af banklånene bliver ikke betalt og nærmest ingen investeringer, siger han til den tyske finansavis Freitag.

Han forudser, at det vil fortsætte, fordi regeringen har bundet sig til urealistisk høje overskud på statsbudgettet.
- Det betyder en ting: Endnu højere skatter og lavere efterspørgsel de kommende år, siger Varoufakis.

Den tidligere finansminister har også et bud på, hvorfor den Grækenland er forsvundet ud af de internationale mediers søgelys.
- Svaret er klart: I 2015 gjorde vi oprør i det gældsfængsel som kaldes Grækenland. Fængselsoprør er som du ved ”nyheder”. Men da først oprøret var nedkæmpet med Eurogruppen og Trojkaens coup d’etat (statskup red.) i juni juli 2015, og det græske folk vendte tilbage til tavs lidelse, så mistede vi nyhedsværdien, siger Varoufakis.

Sulteløn

Måske er det en forfejlet kritik, når Trojkaens medicin for kriseramte lande kritiseres for ikke at virke. Måske virker den? De nøgne tal mere end antyder, at de neoliberalismens forestillinger om et ureguleret arbejdsmarked uden generende kollektive overenskomster betyder billigere og billigere arbejdskraft.

I dag tjener hver anden græsk arbejder mindre end, hvad den græske mindsteløn var i 2012 – nemlig 800 euro brutto om måneden.
Arbejdsløsheden er stadig omkring 23 procent, og selv om der blev besat godt 80.000 nye job i 2016, så var lønnen i hvert andet job lavere end 600 euro, hver fjerde var såkaldt fleksible deltids- eller rotationsansættelser med en løn under 500 euro brutto om måneden.

I den virkelige verden er timelønnen for mange faldet til 3 euro eller mindre, konstaterer hjemmesiden keeptalkinggreece.com.

For en måned siden meddelte det græske Arbejdsministerium, at 125.000 arbejdere nu tjener mindre end 100 euro om måneden. (brink)

 



Back to Top