Bookmark and Share

Portugals præsident ignorerer nyt flertal


Siden aftalen med Trojkaen i 2011 har de portugisiske fagforeninger gennemført flere genalstrejker, hvor garderne fyldtes af demonstranter. Nu er der flertal i parlamentet for en anden politik, men præsidenten nægter at overdrage venstrepartierne magten

Portugals præsident nægter at udnævne venstrefløjsregering trods dets flertal i parlamentet – forkert signal til finansmarkederne og EU, lyder forklaringen
29. oktober 2015

Portugals konservative præsident, Anibal Silva, har vakt politisk oprør i landet med sin beslutning om at udpege partifællen Pedro Coelho til posten som ny regeringschef, selvom han ikke har et flertal bag sig i parlamentet.

Det konservative parti tabte flertallet ved valget d. 4. oktober, hvor Socialistpartiet sammen med Vensteblokken og Kommunistpartiet fik flertal i parlamentet. Alle tre partier gik til valg på et opgør med den EU-dikterede nyliberale nedskæringspolitik. De tre partier fik godt 50 procent af stemmerne ved valget og råder over et flertal i parlamentet.

For første gang siden nellikerevolutionen i 1974 er Socialistpartiet og kommunisterne enedes om et samarbejde. Mod alle forventninger blev de tre venstrefløjspartier enige om et grundlag for en anti-nedskærings-regering, efter at Venstreblokken og Kommunisterne har accepteret at arbejde inden for ”EU lovgivningens” rammer.

Præsidenten har, ifølge The Telegrahp, henvist til, at alle demokratiske regeringer de sidste 40 år har været uafhængige af ”anti-europæiske kræfter”, som vil ophæve Lissabontraktaten, finanspagten og afskaffe euroen i landet.

Præsiden mener, at det er for farligt at lade Venstreblokken eller kommunisterne komme tæt på magten, og insisterer på at de konservative må fortsætte som mindretalsregering for at tilfredsstille Bruxelles og berolige de udenlandske finansmarkeder. Demokratiet kommer i anden række for den højere nødvendighed: Euro-regler og EU-medlemskab, skriver avisen.

”Forkerte signaler”

Den konservative regering sagde i 2011 ja til et kriselån fra Trojkaen og blev samtidig underlagt et kriseprogram, som det Grækenland lige nu er i gang med at gennemføre.

Portugisernes afvisning af en politik, som fortsat er bygget på EU-nedskæringsmedicin er intet mindre end ”det værste tidspunkt for en radikal ændring af fundamentet for det portugisiske demokrati,” mener præsidenten

- Efter at vi har gennemført et bekosteligt program for finansiel støtte, som har medført enorme ofre, er det min pligt – inden for mine forfatningsmæssige beføjelser – at gøre alt for at forhindre, at forkerte signaler bliver sendt til finansielle institutioner, investorer og markeder, forklarer Silva.

Afvisningen af en flertalsregering har skabt en storm af protester fra venstrefløjen, hvor manøvren bliver kaldt alt fra en ”kidnapning af demokratiet” til et statskup.

Og når regeringen inden for de næste 10 dag præsenteres for parlamentet, så lægger venstrefløjen op til et mistillidsvotum. Situationen kan føre til en langvarig politisk krise i landet, da der ikke kan udskrives nyvalg det første år efter et parlamentsvalg.

Ikke bare et ”demokratisk underskud”

Sagen har også vakt opsigt i udlandet. Den engelske avis The Daily Telegraph utrykte i sin leder bekymring over, at “for første gang havde et EU-land forbudt EU-skeptiske partier at danne regering”.

Og den socialdemokratiske svenske tænketank Dagens Arena mener, at begivenhederne i Portugal viser, at EU lider af mere end bare et ”demokratisk underskud”.

- Valgets sejerherre må ikke regere, fordi de i valgkampen sagde, at de ville gå imod eurozonens diktat om brutale nedskæringer og i stedet for føre en mere ekspansiv økonomisk politik med store satsninger på uddannelse og sundhed, skriver Dagens Arena.

- Markedet er altså vigtigere for Portugals præsident. Men et lige så stærkt motiv, som Cavaco Silva ikke nævner er frygten for at pådrage sig Tysklands vrede. Det, som skete for grækerne i sommers, er stadig i frisk erindring, hedder det.

- Tidligere har man talt EU ”demokratiske underskud” i overskrifter. Men det som sker nu peger mod, at man overskrider en kritisk grænse. EU er knapt længere foreneligt med demokrati, hvis en hensigt om at gennemføre en reformistisk velfærdspolitik i praksis er for forbudt. Det er det dårligst tænkelige tidspunkt, at eurokraternes og deres autoritære venner i Sydeuropa fornægter folkestyrets gyldighed, samtidig med at demokratiet dagligt afvises med hån fra andre sider – af højreekstremister, putinister og orbanister, skriver tænketanken, i sin leder. (brink)

 



Back to Top