Bookmark and Share

Politikerne taler til arbejderklassen men lytter til storkapitalen




Jakob Mathiassen har ikke den store tiltro til EU-parlamentets muligheder for at få styr på den sociale dumping, der er brug for at samle arbejderne i Europa til fælles aktion, mener han
13. maj 2014

Jakob Mathiassen er betonarbejder og forfatter. Han har seneste udgivet ”Kamppladser”, sammen med journalisten Klaus Buster Jensen. Bogen beskriver nogle af de markante kampe fagbevægelsen har været ude i for at stoppe social dumping.

Han har ikke den store tiltro til de mange løfter, kandidaterne til EU-valget udsteder i de her uger
- Det er et demokratisk problem, arbejderklassen er uden sammenligning den største gruppe i hele EU. Derfor taler alle partier til arbejderklassen, når der er valgkamp. Men når der ikke er valgkamp, så lytter de til storkapitalen, siger han.

- Det er kapitalinteresserne der har midlerne til at påvirke politikerne, de har deres lobbyister, tænketanke og eksperter, som står klar til at påvirke lovgivningen. De muligheder har arbejderklassen ikke, den er svækket gennem de sidste 30 – 40 år, og står ikke særlig stærkt, siger Jakob Mathiassen.

Derfor er han ikke særlig fortrøstningsfuld:
- Især ikke ved EU-valget. Der er stadig gode muligheder for at holde partierne op mod deres løfter, når det gælder Folketinget. Men der ikke meget mediedækning af EU-parlamentet, det er sjældent en afstemning i parlamentet når frem til TV2 nyhederne. Og det er der mine kolleger henter deres informationer, siger han.

Det mindst magtfulde

- Kandidaterne fra snart sagt alle partier er i valgkampen klar med løsninger på problemerne med social dumping. Det kan næsten lyde, som om de kan klare det hele?

- De skal jo på en eller anden måde promovere sig, men det er op ad bakke. Social dumping hænger sammen med arbejdskraftens frie bevægelighed, og det kan parlamentet ikke sådan ændre på, siger Jakob Mathiassen.

- Det er jo lidt mærkeligt, at der er valg til det mindst magtfulde af EU’s tre kamre. Ministerrådet har rattet og bestemmer kursen, mens EU-kommissionen er motoren og den eneste, som kan stille forslag. Og hvad kan parlamentet? Det kan bremse forslag, og det kan påvirke og i sidste ende kan det fyre kommissionen. Hvis parlamentet kunne stille forslag, som kunne begrænse social dumping, så gav det mening. Men det er mærkeligt, vi har direkte valg til et parlament, som ikke kan stille lovforslag, siger han.

Udsigt til lortevalg

Jakob Mathiassen har senest udgivet ”Kamppladser”, sammen med journalist Klaus Buster Jensen. Bogen beskriver nogle af de markante kampe fagbevægelsen har været ude i for at stoppe social dumping.

Selvom parlamentet er EU’s mindst magtfulde organ, så frygter Jakob Mathiassen at valget kan føre til politisk kaos.
- Det tyder på et lortevalg. Jeg er bange for, at det nye parlament får svært ved at lave selv den lille smule det ellers kan. De nationalistiske partier står til at gå frem, men det er en narresut at stemme på nationalistiske partier, vi risikerer, at de helt lammer den politiske proces, hvis de kommer til fadet, siger han.

- Jeg håber stadig, at EU gør noget ved social dumping, det er på europæisk plan, det skal løses. Hvis det ikke bliver løst ad politisk vej, så risikerer vi at det bliver løst på gaden. Det handler om arbejdskraftens frie bevægelighed men også om f.eks. samarbejde mellem landenes myndigheder, her må EU ind og pålægge landene at samarbejde, siger Jakob Mathiassen.

Han peger f.eks. på, at det er umuligt at få oplysninger fra Polen og de polske virksomheder, som opererer i Danmark betaler de sociale ydelser, de efter polsk lov skal.
- De polske myndigheder svarer ganske enkelt ikke, og fagbevægelsen kan slet ikke få noget at vide. Det handler det nye håndhævelsesdirektiv blandt andet om, det er et lille skridt på vejen, siger Jakob Mathiassen.

Overtag EU

- Jeg hører ikke til dem, som siger, vi skal bare ud af EU. Alle statsdannelser har været den herskende klasses projekt. Hvis det er kapitalen, der har skabt EU, så siger vi tak og ovetaget det, ligesom vi gjorde med nationalstaten, siger han.

Jakob Mathiassen henviser til ”socialdemokratiets århundrede.”

- Socialdemokraterne indså, at de kunne bruge nationalstaten, hvis den blev demokratiseret. Det førte til kæmpe sejre. Jeg tænker vi kan lave det samme i EU, hvis arbejderpartierne og fagbevægelsen i Europa finder sammen. Man burde stille op som en samlet europæisk socialistisk gruppe, så det blev tydeligt for arbejderklassen at de stemmer sammen med græske, tyske og engelske arbejdere, siger han.

- Jeg synes den danske venstrefløj burde sige: Det er hele den europæiske arbejderklasse, vi repræsenterer i EU-parlamentet, ikke kun den danske. Det ville gøre det tydeligere, hvad valget handler om, siger Jakob Mathiassen.

- Nu optræder kandidaterne som om de kommer til at repræsentere Danmark. Men virkeligheden er jo, at det er de grupper de indgår i, som kommer til at afgøre deres politik. De stemmer sammen med deres grupper. Så selvom en Jens Rohde siger, at han vil bekæmpe social dumping, så stemmer han med den liberale gruppe. Han repræsenterer den liberale blok mere end Danmark, så det er bare bullshit, siger han.

Start nedefra

- Synes du fagbevægelsen har gjort nok for at skabe alliancer i Europa?

- Det skal starte nedefra. Der er nogen, der har talt om transnationale overenskomster, men jeg tror vi har brug for noget i stil med den strejkeaktion, som er i gang i USA mod Mac Donald. Vi kunne gøre noget lignende på europæisk plan og sige, nu løfter vi lønnen i den her virksomhed i hele Europa, og så tager vi dem en efter en, siger Jakob Mathiassen.

- Arbejderklassen står organiseret nationalt, men i mange situationer står vi over for en global modstander. Og så bliver selv den kongelige danske fagbevægelse sat skatmat, siger han.
Og giver et eksempel fra hans eget område:

- Det svenske entreprenørfirma Skanska har ifølge den engelske fagbevægelse sortlistet fagligt aktive systematisk. Da det kom frem var den svenske fagbevægelse påfaldende tavs. Men de burde have reageret kraftigt overfor Skanska, siger Jakob Mathiassen.

- Hvis vi skal have et EU, så skal vi kunne slås, ellers er vi på røven. Vi skal kunne forsvare og støtte kolleger i hele Europa, siger han. (brink)



Back to Top