Bookmark and Share

OK-forslag uden kædeansvar




Byggefagforeningernes mangeårige krav om kædeansvar er ikke med i det OK-forlig, som lige nu er til urafstemning
30. marts 2017
Se også
  • Den voksende modstand kan bl.a. følges på OK-2017 facebookside og "Nej til 42 timer"

  • Det manglende kædeansvar og arbejdsgivernes nye muligheder for at sætte arbejdstiden op til 42 timer om ugen har fået lokale fagforeninger, klubber og tillidsfolk over hele landet til at anbefale et nej til overenskomsten.

    Spørgsmålet om kædeansvar har udløst en voldsom diskussion efter forliget, fordi direktøren for Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen ikke bare fastslog, at overenskomsten ikke indeholdt kædeansvar, men så tilføjede han: ”Det kommer der ikke.”

    Direktøren kalder kædeansvar for en ”kollektiv afstraffelse”, og trækker drabet på en politibetjent ind i diskussionen.
    - Det giver i vores verden ingen mening, jeg vil ikke engang kalde det principielt, det er en form for kollektiv afstraffelse, som du ikke engang har i strafferetten. Ingen i Blekingegadebanden blev straffet for drabet på en politimand, fordi man ikke kunne finde ud af, hvem der skød, sagde Lars Storr-Hansen til en række regionalaviser.

    - Det tyder på, at Storr-Hansen ikke forstår, hvad kædeansvar betyder, siger formanden for Byggefagenes Samvirke i København, John Ekebjærg-Jakobsen.

    - Den internationalt berømte ’Danske model’ betyder jo, at alt arbejde er overenskomstdækket, at lønmodtagerne er sikret fornuftige løn- og arbejdsvilkår og at virksomhederne kan konkurrere på lige vilkår. Det er mange af de mindre arbejdsgivere i Dansk Byggeri heldigvis enige med os i, siger han.

    - Når Storr-Hansen har brug for sidestille retssagen om mordet på en politimand med kampen mod social dumping, så går han langt over stregen og det er tydeligt at han har brug for at kamuflere kravet fra hans egne arbejdsgivere, som også ønsker at vi skal have stoppet social dumping på det danske arbejdsmarked, siger , John Ekebjærg-Jakobsen.

    Kravet om kædeansvar er vokset i takt med at social dumping er blevet et stigende problem. Og Dansk Byggeri har gennem årene afvist kædeansvar med forskellige begrundelser: først var det ulovligt (selv om det ikke har noget med lovgivning at gøre), så var det forbudt på grund af EU (selv om andre lande allerede har sådan et system), så var det upraktisk (selv byggearbejdsgivere både i og uden for Dansk Byggeri mener, at det godt kan lade sig gøre), og nu er det så ”kollektiv afstraffelse”. (brink)



    Back to Top