Bookmark and Share

Nyt slagsmål om arbejdstid skudt i gang




Kommissionen forsøger endnu engang at sparke gang i diskussion om nyt arbejdstidsdirektiv, men uden klare indrømmelser til fagbevægelsen. Imens gennemhulles det gældende direktiv, uden nogen løfter en finger
31. marts 2010

Efter et års time-out forsøger EU-kommissionen igen at åbne diskussionen om en revision af arbejdstidsdirektivet.
I første omgang stiller kommissionen en række spørgsmål til fagbevægelse og arbejdsgivere om deres syn på det gældende og om behovet for ændringer.

- Vi opfordrer i dag arbejdsmarkedets parter til nøje at overveje alle aspekter af denne vigtige problemstilling og til at fremsætte forslag, der er præget af nytænkning og giver bedre resultater end tidligere tiders fejlslagne drøftelser, sagde beskæftigelseskommissær, László Andor ved præsentationen af udspillet.

Arbejdstiden har været på dagsordenen i de sidste seks år, uden det er lykkedes at nå til enighed om en revision. Senest var ministrene og kommissionen blevet enige om et direktivforslag, som for første gang præsenterede et direkte tilbageskridt i forhold til det gældende. Forslaget blev dog forkastet af EU-parlamentet. I april sidste år opgav man helt at finde en løsning.
Imens er der flere og flere lande, som bruger den såkaldte opt-out mulighed, som i praksis betyder at lande kan vælge helt at stå uden for, eller ”friholde” dele af arbejdsmarkedet fra direktivet.
Fem lande med Storbritannien i spidsen står helt uden for bestemmelserne om arbejdsugens længde. Ti andre holder nogle sektorer ude og her først og fremmest sundhedssektoren.

Stadig lange arbejdsuger

Kommissionen konstaterer, at arbejdstiden i Europa er faldet. I 1990 arbejdede lønmodtagerne i EU i gennemsnit 39 timer om ugen. I 2006 var det 37,8 timer. En anden statistik viser imidlertid, at dem, der arbejder på fuld tid, i 2007 var oppe på 41,8 timer om ugen. I Storbritannien var arbejdsugen på 43 timer og i Danmark 40,4 timer.
Flere arbejder på deltid. I 1992 var det 14 procent og i 2009 18,8 procent. Ti procent af de ansatte arbejder stadig over 48 timer om ugen.

I baggrunden for diskussionen spøger EU-domstolens klare afgørelser omkring, hvad der skal defineres som arbejdstid. Domstolen har slået fast at rådighedsvagter, f.eks. på hospitaler skal tælles med som fuld arbejdstid. Kommissionen vil gerne have den definition omstødt, tidligere har de foreslået at det kun var den ”aktive” arbejdstid, som skulle tælles med.

Den anden alvorlige snubletråd for et kompromis er spørgsmålet om at kunne helt stå uden for reglerne om arbejdstidens længde – den såkaldte opt-out. Fagbevægelsen forlanger at direktivet skal dække hele EU uden undtagelser, og vil have muligheden for at stå uden for udfaset.

Tabersag

Tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort har kaldt direktivet en evig sten i hans sko, som han aldrig kom af med. Og optakten til en ny runde om direktivet tegner ikke til, at det får en let gang gennem EU-systemet.
Ifølge Daily Mail har den britiske Labour-regering straks meldt sig på banen for at forsvare retten til at stå uden for.

En talsmand for Erhvervsministeriet siger ifølge bladet, at millioner af mennesker er stillet bedre uden regler.
- Vi har med succes forsvaret opt-out’en, fordi vi er engageret i Europa, og vi vil fortsætte med at kæmpe imod noget forsøg på at fjerne den, siger talsmanden.

Beskyttelsesdirektiv

Den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS) tager imod udspillet ved at minde om, hvad de allerede krævede i 2004: ”Arbejdstidsdirektivet skal stadig først og fremmest være en beskyttelse mod lange og uregelmæssige arbejdstider.”
- Der er en klar sammenhæng mellem lange og uregelmæssige arbejdstider og øget arbejdsrelaterede helbredsproblemer. Selv om verden i arbejde har ændret sig, har denne dokumentation ikke ændret sig siden den første lovgivning om arbejdstid, og heller ikke siden vi sidst drøftede revisionen af direktivet om arbejdstid, siger EFS generalsekretær John Monks.

Samtidig kritiserer EFS, at EU-kommissionen har tilladt, at det gældende direktiv er eroderet. EFS mener, at Kommissionen for længst burde have trukket de lande for EU-domstolen, som ikke lever op til domstolens afgørelse om rådighedsvagter.

Mindsteregler nødvendigt

EFS peger på, at der er masser af eksempler på, at arbejdsmarkedets parter på nationalt plan og på sektorplan har forhandlet sig frem til nye måder at organisere arbejdstiden.
- Men vi har brug for klare og utvetydige minimumsstander for arbejdstiden på EU-plan,  og der må sættes en stopper for, at landene kan vælge at stå uden for, hvis vi have et solidt grundlag for forhandlingsløsninger, siger EFS sekretær, Catelene Passchier.

EFS vil sammen med de tilsluttede landsorganisationer diskutere oplægget fra Kommissionen, men forlanger samtidig, at der kommer fakta på bordet om, hvordan det gældende direktiv virker i praksis.

Kræver rapport på bordet nu

Siden 2008 har EU-Kommissionen haft en færdig rapport liggende om, hvordan arbejdstidsdirektivet er implementeret i medlemslandene. Den rapport har parterne på arbejdsmarkedet bidraget til. Men den er stadig ikke offentliggjort.

- Vi kræver af kommissær Andor, at den rapport bliver gjort tilgængelig for parterne øjeblikkeligt, siger Catelene Passchier.
Og det haster, for om seks uger skal parterne på arbejdsmarkedet i hele EU have deres høringssvar klar. (brink)



Back to Top