Bookmark and Share

Nyt EU-direktiv underminerer den danske model




Nyt EU-direktiv ”bryder afgørende og grundlæggende med den danske aftalemodel,” mener Dansk Arbejdsgiverforening
31. januar 2018

EU-Kommissionen præsenterede før jul en ”modernisering” af direktivet om ansættelsesbeviser, men samtidig foreslår kommissionen en stribe ”mindsterettigheder”, som hvis de bliver vedtaget er en underminering af den danske aftalemodel, det skiver Dansk Arbejdsgiverforening i et høringssvar om forslaget.

EU-Kommissionens forslag er et af de mange initiativer, som er på vej for at sætte kød på den såkaldt sociale søjle, som blev vedtaget på EU-topmødet i Gøteborg sidste år. Kommissionen er pludselig kommet i tidsnød, når det gælder at få pudset EU’s sociale profil af, inden den går af i forbindelse med valget til EU-parlamentet næste år.

Men som den bekendte elefant i glasbutikken risikerer direktivet, som angiveligt skal sikre de ansatte visse minimumsrettigheder at smadre velfungerende nationale kollektive overenskomster.

Direktivet som nu giver ansatte ret til et ansættelsesbevis bliver med Kommissionens forslag til et detaljeret regelsæt, som angiveligt skal sikre de ansatte gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår, som det hedder. Det handler bl.a. om hvordan arbejdsgiveren skal varsle arbejdstiden.

Men ”mindsterettigheder af den foreslåede karakter bryder på flere punkter afgørende og grundlæggende med den danske aftalemodel og er udtryk for en helt ny kurs inden for EU-samarbejdet på det ansættelsesretlige område,” skriver DA.

Underminerer aftalemodellen

”DA’s stærke modstand skyldes først og fremmest, at de foreslåede mindsterettigheder vedrører vilkår, der er kerneelementer i den danske aftalemodel og derfor i Danmark reguleret via overenskomsterne. En introduktion af disse rettigheder via et EU-direktiv underminerer arbejdsmarkedets parters autonomi og forstyrrer den balance, parterne har skabt gennem overenskomsterne. Denne autonomi har medlemslandene og Europa-Kommissionen netop erklæret at ville respektere som led i den Sociale Søjle, som er baggrunden for forslaget,” hedder det.

DA peger, som eksempel, på artikel 9 i forslaget, som indebærer, at personer med varierende arbejdstid skal have et ”rimeligt” varsel, hvis de indkaldes til arbejde uden for den arbejdsplan, der er gældende.

- Hér er EU-direktivet inde og fastlægge nye regler på et område, som er en af hjørnestenene i de kollektive overenskomsters regler om fleksibilitet, arbejdstidstilrettelæggelse og betaling herfor. De kollektive overenskomster indeholder overarbejde, og den ansatte vil få særskilt betaling, typisk en betaling der væsentligt overstiger den sædvanlige timeløn, skriver DA.

Arbejdsgiverforeningen mener, at direktivforslagets bestemmelse får direkte indvirkning på den regulering, overenskomstparterne har aftalt – en regulering som er resultatet af forhandlinger, hvor der er givet indrømmelser mod betaling.

Slet det

Høringssvaret er til beskæftigelsesministeren, og DA anbefaler, at den danske regering skal arbejde for helt at fjerne de nye mindsterettigheder. Og hvis det ikke kan lade sig gøre, så foreslår DA, at man i Danmark holder fingrene fra at ændre i de gældende overenskomster for at efterleve direktivet, og i stedet lader de danske overenskomster automatisk træde i stedet for EU’s mindsterettigheder.

For EU-Kommissionen forslag åbner op for, at direktivet kan implementeres ved at blive skrevet ind i gældende overenskomster. Men samtidig fremgår det af direktivet, at medlemslandene har pligt til at sørge for at overenskomsterne indeholder mindst EU’s mindsterettigheder med et vist spillerum for ”lokale” tilpasninger.

Direktivet betyder også en EU-definition af arbejdstager- og arbejdsgiverbegrebet. Kommissionen argumenterer med, at det er for at bringe direktivet på linje med EU-domstolens afgørelser, men DA finder det netop problematisk, fordi det overlader det til EU-Domstolen:
- Gennemførelsen af en EU-definition af arbejdstager- og arbejdsgiverbegrebet griber desuden ind i den adgang, de enkelte medlemslande har til at tilpasse EU-regulering til de nationale særtræk, der kendetegner arbejdsmarkederne. Vedtagelsen af en EU-definition af disse begreber vil betyde, at det fremadrettet vil blive EU-Domstolen – der som bekendt har en meget dynamisk fortolkningstradition - der afgør anvendelsesområdet for national lovgivning, skriver DA.

Hjælper ikke på de virkelige problemer

Til bagtæppet for forslaget til nyt direktiv hører, at parterne på EU-plan ikke har kunne blive enige om at forhandle et forslag frem. Ifølge kommissionen har arbejdsgiverne været imod en aftale.

Og den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS er da også moderat positive overfor forslaget, som et første skridt.

Ester Lynch, EFS-sekretær hilser en række vigtige forbedringer velkommen, selvom hun slår fast, at reformen ikke er den ”game-chancer som Unionen har brug for eller havde ventet.

Blandt de fremskridt, EFS peger på, er retten til en skriftlig kontrakt fra dag et man bliver ansat, det gælder direktiv giver arbejdsgiveren en frist på to måneder efter ansættelsen. Det vil ifølge EFS betyde at en række ellers usikre job bliver omfattet af direktivet.

Og selvom Kommissionen taler pænt om mulighederne for at indskrive direktivet i de kollektive overenskomster, så finder EFS formuleringer her, både modstridende og forvirrende.
- Men der hvor direktivet virkelig fejler er på løftet om at gøre noget ved det værste former for usikre ansættelser. En ”ret til at bede om mere sikre og forudsigelige former for arbejde”, er virkelig ikke en meningsfuld rettighed for de mange arbejdere, som er fanget i usikre jobs af 0-timers typen. Direktivet kræver kun, at arbejdsgiveren skal svare skriftligt på sådan et ønske fra en ansat, det er fuldstændigt irrelevant, siger Ester Lynch.

Der er brug for meget stærkere midler, hvis arbejdere skal have en realistisk mulighed for at sikre sig job med flere betalte timer og mindre variable arbejdsplaner, mener EFS.
- Kommissionen har ikke foreslået et eneste effektivt middel til at håndtere misbrug af fleksibiliteten, som f.eks. for arbejdere der bliver lovet en dags arbejde, men som bliver sendt hjem uden løn efter en time eller to, siger Ester Lynch.

Og så efterlader direktivet både freelancere og selvstændige ude i kulden, mener hun.
- Og så mangler den forventede garanti for lige løn for lige arbejde for alle de atypiske ansættelser. Hvis det ikke bliver taklet, vil det skabe et kæmpe hul, som har potentiale til at underminere de kommende initiativer om adgang til social beskyttelse, siger Ester Lynch. (brink)

 



Back to Top