Bookmark and Share

Ny græsk aftale svækker fagbevægelsen


Tidligere finansminster Yanis Varoufakis advarer europæisk fagbevægelse om afsmitning fra ny græsk aftale

Trojka gennemtvinger yderligere svækkelse af de kollektive aftaler i Grækenland. Tidligere finansminister Varoufakis advarer europæisk fagbevægelse
17. august 2015

- Ændringer i arbejdsmarkedspolitikken må ikke indebære en tilbagevenden til tidligere tiders politik, da det ikke er foreneligt med målet om at fremme bæredygtig og inkluderende vækst, sådan står der i det ”memorandum of understanding”,  (MOU3) som den græske regering har indgået med EU, og som det græske parlament vedtog i sidste uge. 

Men hvad betyder det? Den tidligere græske finansminister og medlem af parlamentet, Yanis Varoufakis var blandt de Syriza-medlemmer som i sidste uge stemte nej til den nye aftale mellem Grækenland og EU. I dag offentliggjorde han så aftalen med sine egne kommentarer til de enkelte punkter. For som han skriver på sin blog, så er aftalen skrevet i et ”Trojkasprog, som er næsten umuligt at afkode, for dem som ikke taler dette uappetitlige sprog”.

Han advarer fagbevægelsen i EU og især Frankrig: ”En politik, som tillader arbejderbeskyttelse som følger af kollektivt forhandlede aftaler bliver anset for at være i modstrid med vækst. Hvis det bliver accepteret i Grækenlands tilfælde, og imod alle kendsgerninger (det er klart at afskaffelsen af kollektiver forhandlinger har forværret beskæftigelse- og vækstmulighederne), så vil det smitte af på andre medlemslande, især Frankrig, skriver han.

Syriza-regeringen kom bl.a. andet til magten med løfter om at genoprette de faglige rettigheder, som de tidligere regeringer efter aftale med Trojkaen havde afskaffet. Men med den nye aftale så afskriver den sig muligeden.

Tværtimod bliver en af regeringens første opgaver at få parlamentet til at annulleret en lov, som blev vedtaget i sidste måned. Loven forlængede nogle gældende overenskomster og var et første skridt i genoprettelsen af det kollektive forhandlingssystem. 

- Med andre ord har regeringen kapitulere på dette ene og lille skridt, den har taget hen i mod genoprettelsen af et minimum af fairness på arbejdsmarkedet, skriver Varoufakis.

Flere reformer på vej

I aftalen forpligter den græske regering sig til at lade en gruppe uafhængige eksperter gennemgå det græske arbejdsmarkedssystem med henblik på reformer. Inklusiv den beskyttelse der er mod kollektive fyringer. Eller som den tidligere finansminister læser det: Trojkaen er ubønhørlig i sin stræben efter at give bankerne mulighed for at kunne fyre mange ansatte fra dag til dag.

Også strejkeretten og de kollektive forhandlinger skal have et eftersyn, Varoufakis minder om, at Trojkaen ønsker strejkeretten effektivt fjernet og at den har kæmpet hårdt for at forhindre at de kollektive forhandlinger, som den tidligere regering afskaffede, kommer tilbage.

FN’s arbejdsorganisation, ILO skal dog også komme med input under granskningen af det græske arbejdsmarked og i memorandaet peges der på, at reformerne skal være i overensstemmelse med med ”bedste praksis i EU”. Det beroliger dog ikke den tidligere finansminister.

- Men er det fransk eller lettisk standard? Kan nogen besvare dette enkle spørgsmål, skriver han.

Endelig slår aftalen fast at så længe eksperterne arbejder, må der ikke ske ændringer i det kollektive aftalesystem.
– Med andre ord forpligtes den græske regering til at skrotte sit stærke løfte om at genoprette arbejdernes ret til kollektive forhandlinger, konstaterer Varoufakis.

Han peger også på, at trods forsikringerne om at reformer skal være i overensstemmelse med bedste praksis og ILO, så forbeholder Trojkaen sig ret til i sidste ende at godkende nye reformer.

- Så Trojkaen er den sidste beslutningstager, når det gælder arbejdsmarkedslovgivning – bare i tilfælde af at nogen skulle være i tvivl, skriver han.

Mere end rigeligt med fleksibilitet

Aftalen fremhæver, at det græske arbejdsmarked og lønsystem har været udsat for store ændringer for at fremme fleksibiliteten.

- Og jo, det græske arbejdsmarked kan næppe blive mere fleksibelt. En halv million grækere har ikke fået løn de sidste seks måneder, andre 800.000 arbejder på ”nul-timers” kontrakter, et ukendt stort antal arbejder på papiret på deltid til 300 euro om måneden, men i realiteten arbejder de 40 timer om ugen uden ekstra betaling, for slet ikke at tale om det sorte arbejde som har drænet skatteindbetaling og pensionsfonde. Det sidste det græske arbejdsmarked har brug for er mere fleksibilitet, slår den tidligere finansminister fast. (brink)

 



Back to Top