Bookmark and Share

Nu må det være nok


Den svenske arbejdsminister Littorin er blevet skydeskive i kampen mod tilpasningen af den svenske model til EU-lovgivningen

Svenske fagforeninger vil stoppe lov der bøjer den svenske model under EU-retten, de har mistet tålmodigheden med politikerne og de faglige ledere og tager nu sagen i egen hånd.
15. januar 2010
Se også
  • Bygettans opråb

  • Græsrødderne i svensk fagbevægelse mobiliserer nu mod den borgerlige regerings såkaldte Lavallov, som skal tilpasse den svenske model til EU-domstolens kriminalisering af blokaden mod byggeriet i Vaxholm i 2004.
    Nu må det være nok, lyder det i et opråb fra Bygettan, byggearbejdernes fagforening i Stockholm, som sammen med elektrikerforbundet stod for blokaden. I december dømte den svenske arbejdsret fagforeningerne til at betale 2,5 million kr. til det lettiske firma Laval.
    Arbejdsrettens dom peger i samme retning som det lovforslag regeringen har lagt frem. Derfor har Bygettan sendt et opråb og bl.a. sat en underskriftsindsamling i gang for at mobiliserer fagbevægelsen mod tilpasningen til EU-lovgivningen.

    Snebolden ruller

    Lovforslaget skal behandles i rigsdagen til februar og Bygettan og andre fagforeninger planlægger en række aktiviteter og demonstrationer op til behandlingen. Samtidig forsøger oppositionen at få udskudt behandlingen af loven et år.

    Fagforeningerne mener, at lovforslaget fører til løndumping, fordi det forbyder fagbevægelsen at kræve de samme overenskomster af udenlandske firmaer, udstationerer arbejdere i landet. Loven indebærer at der kun kan aktioneres for mindstelønninger til de udenlandske arbejdere. Og fagforeninger bliver sat skakmat, hvis de udenlandske firmaer kan fremvise en overenskomst fra hjemlandet.

    Det er en opfattelse som deles af Ronnie Eklund, professor i arbejdsret ved Stocholms Universitet. Han frygter at Lavaldommen fører til institutionaliseret social dumping.
    - Svenske fagforeninger kan kræve, at udenlandske virksomheder levet op til visse kernevilkår, som mindsteløn. Men ikke mere. Eftersom det er første gang EU-domstolen slår det fast, får dommen også store konsekvenser i andre EU-lande. Det er en snebold som ruller gennem EU, siger han.

    Mistet tillid

    Selvom oppositionen nu forsøger at bruge en sjældent brugt paragraf til at udskyde behandlingen af Laval loven et år, så har græsrødderne mistet tilliden til at politikerne vil gå hele vejen.
    - Vores chance til at påvirke beslutningerne i EU og i svensk politik har indtil videre været dårlig. Ingen af de politiske lejre støttet os fuldt ud i forsvaret af de svenske kollektive aftaler. Ingen af vores fremmeste faglige ledere har vovet at stille krav og ultimatum på de kollektive aftalers vegne og på at den svenske model ikke skal røres af EU. Det må vi selv gøre, hedder det i opråbet.

    Sideløbende har Nej til EU’s faglige netværk sat en kampagnen ”Rør ikke Konfliktretten! Forsvar Lex Britannia”.
    Lex Britannie en den lov, som indtil nu har givet grønt lys for at svenske fagforeninger kan konflikte mod udenlandske virksomheder uanset om de har overenskomster med hjemme fra.

    - Det var en stor fejl at fagbevægelsen overhovedet accepterede Lavaldommen. Nu må vi arbejde for at begrænse skaderne. Hvis regeringens antifaglige lovforslag træder i kraft bliver lønkonkurrencen sat i system, siger Gösta Torstensson, fra det faglige netværk.

    Ingen garantier

    Uanset politikernes bestræbelser, så er der ingen garantier for den svenske model, mener Gösta Torstensson.
    - Det er forståeligt at de faglige og politiske magthavere forsøger at vende og dreje EU-domstolens afgørelse, og forsøger alle muligheder for at minimere skaderne og redde, hvad reddes kan af den svenske model. Men faktum er, at ingen kan påstå, at uanset hvilke tilpasninger af loven rigsdagen laver, vil det garantere at den svenske model overlever, siger han.

    - Det kan godt være en lovændring kan tilfredsstille EU-kommissionen og domstolen på kort sigt. Men for det første går det ikke at gennemføre forandringerne uden at det koster svensk fagbevægelse og de kollektive overenskomster noget. For det andet er der ingen garantier for, at tilpasningen forhindrer en ny retssag, næste gang et forbund varsler blokade af et udenlandsk firma. EU-domstolen har tiltaget sig retten til at sætte rammerne for hvornår og hvordan svensk fagbevægelsen kan konflikte. Som Ronnie Eklund siger det, har EU-domstolen sat en snebold i gang, siger Gösta Torstensson.

    Et af netværkets intiativer er en mailkampagne, hvor man via nettet kan skrive til den svenske arbejdsminister Littorin, som er blevet skydeskive som fadder til lovforslaget. (brink)



    Back to Top