Bookmark and Share

Norsk ret tørner igen sammen med EU-retten




I går startede den norske højesteret behandlingen af principsag om retten til at bruge blokade for at opnå overenskomst
09. november 2016

Sagen handler om havnearbejderne i Drammen, som siden 2013 har blokeret det danske selskab Holship. Det danske firma besluttede i 2013, at de ikke længere ville bruge det losse- og lastekontor i Drammen, som anviser havnearbejdere til arbejde på havnen, i stedet bruger firmaet sine egne ansatte til opgaven. For at komplicerer sagen, så er de organiseret i Arbejdsmandsforbundet, mens havnearbejderne er organiseret i transportarbejderforbundet, NTF.

Transportarbejderforbundet svarede igen med et krav om overenskomst med Holship og tager blokadevåbnet i brug for at nå deres mål. Lovligheden af den blokade bliver godkendt ved to domstole, men Holship anke (sammen med arbejdsgiverorganisationen NHO) sagen til højesteret.

Arbejdsgiverne mener, at organiseringen af losse- og lastekontorer i de norske havne, som har eneret på at anvise havnearbejdere er, i strid med EØS-aftalen og dermed EU’s indre marked. Og at en blokade for at ”tvinge” en overenskomst igennem er ulovlig.

Transportarbejderforbundet og LO mener derimod, at den norske grundlov beskytter boykot som et middel i arbejdskampen. Dertil kommer, at ILO’s konvention 137 udtrykkeligt giver registrerede havnearbejdere fortrinsret losning og lastning af gods, sådan som det sker via losse- og lastkontorerne i de norske havne.

Norge har tiltrådt ILO-konventionen, og den står over EØS-aftalen, mener fagbevægelsen. Derfor vil et nederlag for havnearbejderne, så også skærpe kravene om at Norge helt forlader EØS-aftalen, mener formanden for NTF, Lars Morten Johnsen.

- LO-kongressen i 2013 sagde, at overenskomster og ILO-konventioner skulle have forrang for EØS-aftalen. Taber vi, må LO’s arbejde for, at Norge skal ud af aftalen, siger han til Frifagbegelse.no.

- Jeg håber og tror, at vi vinder. Jeg synes, vi har en god sag og kan ikke forstå. Hvordan højesteret skal kunne lande på andet. Det er i udgangspunktet et spørgsmål om lovligheden af blokade, som er det kampmiddel vi har for at få en overenskomst. Den blokade har både lagmannsretten og tingretten (by- og landsret red.) sagt var lovligt varslet. Hvis højesteret havner på noget andet, så må de mene, at FN-organet ILO’s konventioner strider mod EØS-aftalen, selvom EU-kommissionen selv har opfordret medlemsstaterne til at ratificere ILO’s konvention 137 om havnearbejdere, påpeger NTF-formanden. 

Han forudser alvorlige konsekvenser, hvis fagbevægelsen taber sagen:
- Fordi det handler om blokade som kampmiddel, så kan et nederlag i højesteret få stor smitteeffekt. Andre arbejdsgivere vil gribe muligheden, det vil gøre det vanskeligt at opretholde ordnede forhold i norske havne og større fare for social dumping, siger Lars Morten Johnsen.

EU-rettens grænser

Den norske højesteret har indhentet en såkaldt rådgivende udtalelse fra EFTA-domstolen i sagen. EFTA-domstolen er populært sagt er EU-domstolens lillebror og den tager stilling til konflikter som handler, hvorvidt EØS-landene følger EØS-aftalens bestemmelser og dermed også følger reglerne på EU’s indre marked.

Men ifølge, norsk LO’s hjemmeside, giver EFTA-domstolen ikke klare svar i sagen, men overlader det til højesteret at afveje forskellige hensyn i den konkrete sag. Domstolen slår dog entydigt fast, at EØS-staterne ikke kan gøre det indre markeds fire friheder (her etableringsfriheden) afhængige af ILO-konventioner eller ”andre internationale aftaler.” En melding som klart stiller EØS-reglerne over konventioner og norske overenskomster.

Sagen kommer samtidig med, at overvågningsorganet ESA har indledt en sag mod Norge om almengøringen af norske overenskomster. ESA ”overvåger” - ligesom EU-kommissionen i EU -at medlemslandene efterlever reglerne på det indre marked.

Med almengørelsen skal alle virksomheder - uanset om de har tiltrådt en overenskomst – følge overenskomsten på området. Det er især overenskomstens krav til udetillæg og betaling af rejse, kost og logi, som ESA – på linje med de norske arbejdsgivere, mener er i strid med EU’s udstationeringsdirektiv.

Men at ESA nu udfordrer den norske højesterets tolkning er helt uhørt, mener man i LO:
– Det er helt ekstraordinært at ESA starter en sag med baggrund i en højesteretsdom. Det er aldrig sket før, siger norsk LO’s advokat Håkon Angell.

LO forudser, at der vil føre til mere uro og øge konfliktniveauet på det norske arbejdsmarked, hvis den norske regering bøjer sig for ESA’ krav.

Forbundsformanden for EL og IT Forbundet, Jan Olav Andersen forudser dramatiske konsekvenser, hvis EU’s konkurrenceregler får forrang for de norske.
- Sagen handler i første omgang om værftsindustrien, som bruger meget udenlandsk arbejdskraft, det får virkninger langt udover værfterne. Hvis ESA får ret, så vil EU’s konkurrenceregler får forrang, og hensynet til den fri konkurrence får forkørselsret på det norske arbejdsmarked, siger han.

Begge sager har fået debatten om norsk medlemskab af EØS til at blusse op i fagbevægelsen, hvor norsk LO har kongres næste år. (brink)

 



Back to Top