Bookmark and Share

Norsk fagbevægelse kalder til kort generalstrejke




Både LO og YS planlægger to-timers generalstrejke i protest mod den borgerlige regerings arbejdsmarkslov, som vil udvide arbejdsgivernes adgang til midlertidige ansættelser
09. december 2014

Tirsdag eftermiddag stod flyene stille på de store norske flyvepladser, da forbundet flyveansatte fra forbundet Parat strejkede i en time i protest mod regeringens planer.

Samtidig meldte en samlet LO ledelse ud, at de planlægger en to-timers generalstrejke for alle deres medlemmer efter nytår.

Det blev fulgt op af landsorganisationen YL (som fortrinsvis organiserer offentligt ansatte), som er klar til at gå med i en generalstrejke.

- Forbundene i YS har givet klar besked om politisk strejke efter nytår, siger formanden for YS, Jorunn Berland.

- Regeringens forslag vil ændre arbejdslivet fundamentalt, oppsummerde LO formand Gerd Kristiansen efter mødet med alle formændene i de store LO-forbund, rapportere frifagbevegelse.no.

Opfordringen til at gå i generalstrejken kommer efter, at høringfasen for lovforslaget er ovre, og fagbevægelsen mener ikke, at regeringen har lyttet til deres indvendinger.

– Regeringen har ikke lyttet til organisationerne og, men lagt sin egen ideologi til grund for forslaget, sagde LO-formanden.

- Bliver forslaget vedtaget, så er den norske model en død sild, fastslog Fellesforbundets formand, Arve Bakke, som mente, at det vil forstærke tendensen mod færre fastansatte og flere midlertidigt ansatte.

LO advarer i en udtalelse Stortinget mod at ved forslaget. LO mener, at hvis det bliver vedtager, så kan det fører til, at mere end hver fjerde lønmodtager kommer til at gå på midlertidige kontrakter.

- Det vil ikke føre til flere jobs, kun til større usikkerhed for mange lønmodtagere, som allerede er i en vanskelig situation, hedder det fra LO-toppen.

Den norske hovedaftale åbner for muligheden af ”politiske” strejker af kortere varighed. Men der er langt imellem af hovedorganisationerne går samlet ud og opfordrer til generalstrejke. Sidst gang var i 1998, hvor en borgerlig regering forsøgte at fjerne en helligdag. (brink)



Back to Top