Bookmark and Share

Nedskæringspolitik og hjerneflugt i Baltikum


Selv om modstanden mod nedskæringspolitikken har været begrænset i Baltikum, så er der blev protesteret og demonstreret. Her fra en demo i Vilnius

De Baltiske landes befolkninger skrumper og de unge flygter vestover, delvis et resultat af nedskæringspolitik, mener økonom
16. januar 2018

Siden de Baltiske landes selvstændighed i 1991 har de ført en neoliberal økonomisk politik, med svage sociale systemer og en indkomstfordeling der er blandt de mest ulige i EU, skriver den islandske økonom, Hilmar Hilmarsson på socialeurope.eu. Han er professor i økonom og har arbejdet for Verdensbanken blandt i Baltikum i flere år.

En af konsekvenser har været udvandring i stor skala fra de tre lande. I starten af 90’erne havde de tre lande en befolkning på 7,8 millioner, mod nu 6,1 million. Hvor de dengang havde, hvad der svarer til 90 procent af Sveriges befolkning, så har de i dag kun 60 procent. Det er en udvikling som er ødelæggende for landene, mener Hilmar Hilmarsson.

Ikke mindst siden krisen i 2008 har udvandringen de central, øst og sydøst europæiske lande være stor, og de er især unge og veluddannede, som er rejst. Konsekvensen er ”hjerneflugt.” Både dem der rejser og modtagerlandene har fordel af immigrationen, men taberne er hjemlandene.

- For dem er resultatet negativt i form af lavere produktivitet og konkurrencedygtighed. Konsekvensen er lavere økonomisk vækst og indkomstkonvergens. Ifølge et diskussionspapir fra IMF for nylig, ser migrationen fra disse lande ud til at være permanent. Skaden er sket, skriver Hilmarsson.

Efter finanskrisen er de baltiske lande ramt af et større migrationspres end de andre lande i øst og Centraleuropa.
- De Baltiske lande tog fastkurs- og nedskæringspolitikken til sig under krisen i 2008, sådan som den blev foreskrevet af Bruxelles og Frankfurt (den Europæiske Centralbanks hovedsæde red.). Det betød langsommere økonomisk vækst, højere arbejdsløshed og voksende social uretfærdighed. Resultatet af den politik var helt forudsigeligt… Men ingen i Bruxelles kunne høre skrigene fra ofrene for nedskæringspolitikken. Er Centralbankens mure for tykke til demokrati, skriver Hilmarsson.

Han sammenligner nedskæringspolitikken (Austerity) med den gamle medicinske praksis med åreladning af patienter for at helbrede.
- Den praksis er heldigvis opgivet af lægerne, men nedskæringspolitikken fortsætter i den økonomiske verden. En af sideeffekterne er udvandring, som har forværret de i forvejen negative demografiske tendenser i de Baltiske lande, skriver Hilmarsson.

Hjemmestrikket katastrofe

Den islandske økonom fælder en hård dom over den Internationale Valutafonds (IMFs) ageren i de Baltiske lande.

- Her efter krisen, taler IMF’s folk om en politik, som skal styrke institutionerne i Øst- og Centraleuropa, om at booste jobskabelse, moderniserer uddannelse og reduceret den høje strukturelle- og ungdomsarbejdsløshed, og om en politik der skal motiverer til at folk rejser hjem, skriver han.

- Hvilken sørgelig afregning fra IMF. Hvad er der sket med institutionens hukommelse? Det svarer til at iværksætte ødelæggelsen sammen med EU-kommissionen og Centralbanken, og så bagefter forsøge at forsikre med skaden bagefter, skriver Hilmarsson.

- EU’s nedskæringspolitik er ikke en naturkatastrofe – ikke en force majeure. Det er en menneskeskabt kalamitet – en hjemmestrikket katastrofe. Resultatet var til at forudse, skriver han.
Han mener dog, der er håb for at balterne formår at skabe et mere retfærdigt og inkluderende samfund:

- Feks. ved at indføre en progressiv indkomstskat og højere selskabsskat, penge som kan bruges til at styrke det sociale system inklusiv sundhedsvæsenet og uddannelserne. Men ingen skal undervurdere vanskelighederne forude. Med USAs mindre engagement i europæisk sikkerhed og NATO vil der blive presset på for stigende militære udgifter, som vil sætte de Baltiske regeringers budgetter under yderligere pres, advarer Hilmar Hilmarsson. (brink)

 



Back to Top