Bookmark and Share

Når fagbevægelsen forsvinder


Gerd Leu fra IG-Metal Flensborg advarede mod at det skal gå som i Tyskland, hvor fagbevægelsens svækkelse har ført til fattigdom og lavtlønsektorer

- Værn om Jeres fagforeninger, ellers går det som hos os, lød advarslen fra tysk fagforeningsmand på ”Spire og Gro-konference” i Horsens
21. september 2017

Samtidig med at det tyske eksporttog buldrer derudad og Tyskland holdes frem som eksemplet på en succesrig økonomi, så er vilkårene for de mange ”arbejdende fattige” i landet i frit fald.

Fagforeningsmanden Gerd Leu fra IG Metal Flensborg ridsede i den tyske lak, da han holdt oplæg om ”Arm trotz arbeit” onsdag. Han holdt oplæg for de knap 200 faglige tillidsfolk og aktivister, som var samlet for at diskuterer, hvordan fagbevægelsen kommer videre.

Det skete på en dag, hvor en ny undersøgelse fra FAOS pegede på, at begrebet arbejdende fattige også er aktuelt i Danmark. I flere brancher vokser tendensen til at have flere jobs med få timer sig.

- Jeg ved godt, at der findes politikere i Danmark og i Europa, der siger, at for at være konkurrencedygtige på globalt plan, er det nødvendigt at skabe et lønniveau som i Tyskland. Disse politikere har enten ikke forstand på de tyske forhold, og hvis de kender til dem, så kan det kun være udtryk for en menneskeforagt, som vi også kender fra mange tyske politikere, sagde Gerd Leu.

For ganske vist er Tyskland en topnation når det gælder eksport.
- Men i IG-Metal siger vi, at vi hverken kan eller vil producere lige så billigt som Kina. Vores slogan er ”bedre ikke billigere.” Vi hverken kan eller vil forsøge at vinde en lønkamp, med Kina eller andre lavtlønslande. Når vi er en førende eksportnation stadig, så har det intet med lave lønninger at gøre, sagde han.

Tværtimod så viser en nærmere granskning, at succesfulde eksporterhverv har fornuftige lønninger, påpegede han.
- Det er f.eks. i stål- og maskinindustrien, bilbranchen og medicinalindustrien. Det er brancher med gode og fair lønninger. Men det skyldes ikke, at arbejdsgiverne er mere sociale der. Det er fordi fagforeningerne er stærke i de brancher, og det er langtfra det almindelige i Tyskland, hvor kun 19 procent er organiseret i en fagforening, sagde Gerd Leu.

Grundlæggende problem

Den lave organisering er ifølge ham et helt grundlæggende problem for de tyske arbejdstagere.
- Overalt, hvor folk ikke er medlem af en fagforening, findes der katastrofale forhold, der er alt i frit fald. Så kernen i vores budskab er: Værn om jeres gode stærke fagforeninger, ellers går I den samme vej som vi, sagde Gerd Leu.

Tyskland fik en lovfæstet mindsteløn i 2015, det har hjulpet noget, men op til da var situationen, at næsten en fjerdedel af de tyske lønmodtagere arbejdede i lavtlønssektoren.

Næsten 8 millioner tjente mindre end 9,15 euro (68 kr.) i timen. 1,4 millioner tjente mindre end 5 euro 37 kr. i timen.

- Det skyldes, at der ikke er nogen overenskomst i mange brancher. F.eks. har elektrikerne siden 90’er ikke haft en overenskomst, som de kan støtte sig til. De bliver betalt, som chefen synes, sagde han.

Falliterklæring for fagbevægelsen

Da regeringen i Tyskland efter års diskussioner indførte en lovfæstet mindsteløn i 2015, betød det at hver femte lønmodtager fik en lønstigning. Mindstelønnen blev sat til 8,50 euro eller 63 kr.

- Den blev hævet i 2017 til 8,87 euro, altså med 37 Cent. Det svarer til at mindstelønnen i de tre år ikke er steget med en krone om året. Sådan går det, når politikerne bestemmer, hvad vi har i løn, sagde Gerd Leu.

- I Tyskland var mindstelønnen en nødvendighed for at stoppe disse forfærdelige forhold. Men mindstelønnen er også en falliterklæring for fagforeningerne. Så kollegaer, lad det ikke komme så langt som hos os, sagde han.
De lave lønninger i Tyskland er også en fare for andre EU-lande, mente Gerd Leu.

- Der er danske virksomheder, som flytter til Tyskland. I starten opfører de sig pænt ligesom i Danmark. Men når de har fundet ud af, hvad der er muligt i Tyskland, når der ingen fagforening er, som de skal tale med, så er det slut, sagde han

- Fleggaard har 2000 ansatte uden overenskomst. Men det gælder også firmaer som Fakta, Danfoss og Lars Larsen. Det burde i tænke over, når i studser over, at øllerne er så billige, eller når danskerne får lavet biler på tyske værksteder, sagde Gerd Leu.

Arbejdsgivernes Union

Han nævnte et eksempel med en fiskefabrik fra Esbjerg, som flyttede til Tyskland. På fabrikken arbejder der i dag 157 mennesker, 10 tyskere – resten er rumænere.

- Gode arbejdspladser blev nedlagt i Danmark, tit med EU-penge eller anden offentlig støtte kom de til Tyskland. Jeg synes den Europæiske Union udvikler sig mere og mere til en union kun for arbejdsgiverne. Jeg var overbevist europæer, men bliver det mindre og mindre. Jeg troede, at unionen med årene skulle blive bedre for alle – også for dem i de fattige lande. Men i stedet bliver det dårligere og dårligere i vores lande, og arbejdsgiverne udnytter arbejdskraften fra østlandene. Derfor vil jeg advarer politikerne, hvis I fortsætter i det spor ødelægger i den Europæiske Union, sagde Gerd Leu.

Og så sluttede han med at opfordre den europæiske fagbevægelse til at ”lære” af arbejdsgiverne:
- Arbejdsgiverne ved hvordan man arbejder over grænserne i Europa. De er enige om at presse lønnen, så arbejdsbetingelserne for os arbejdstagere bliver stadig forværret. Derfor vil jeg opfordre de europæiske fagforeninger til at arbejde bedre sammen over grænserne. Det findes i dag, men det er ikke nok, det skal styrkes. I dag kan man ikke bare koge sin egen suppe, så lad os stå sammen om denne kamp, sagde Gerd Leu. (brink)

 



Back to Top