Bookmark and Share

Når EU kortslutter demokratiet er der brug for plan B




Erfaringerne fra Grækenland viser, at der er brug for en plan B når EU hælder demokratiske beslutninger ned ad brættet, mener ”Plan B for Europa”
26. februar 2016

Der var fuldt hus da ”Plan B for Europa” mødtes i Madrid sidste weekend, de 1500 pladser var ”udsolgt”, mens 5000 havde forsøgt at komme med til mødet.

Bevægelsen blev skudt i gang i Paris i starten af året, hvor en række fremtrædende venstrefløjsikoner stod som indkaldere. Men bevægelsen har tilsyneladende bred tilslutning, mere end 14.000 har hidtil skrevet under på en appel for et demokratisk Europa uden nedskæringspolitik.

Blandt deltagerne i Madrid var Søren Søndergaard, folketingsmedlem for Enhedslisten. Han understreger, at ”Plan B” ikke har et enkelt svar på udfordringen fra EU-systemet.

- Plan B er mere et ønske end et svar, det er en proces, hvor der kommer forskellige svar, i lyset af de konkrete kampe der foregår rundt om i Europa mod nedskæringspolitikken og EU’s jerngreb, siger Søren Søndergaard.

- Når der er brug for en plan B, så hænger det sammen med nederlaget i Grækenland. Her blev det klart, at befolkningerne i EU ikke bare kan beslutte en anden vej, end den som EU og traktaterne har udstukket. Grækerne sagde nej til flere nedskæringer, men som kommissionsformand Juncker har formuleret det: ”Der kan ikke blive tale om demokratiske beslutninger mod EU-traktaterne”. Derfor er der brug for en plan B, du kan ikke bare møde op i Bruxelles og sige, vi har besluttet en alternativ vej, siger han.

Civil ulydighed

Madridmødet vedtog en deklaration for en ”demokratisk revolution i Europa”, med en skarp kritik af EU’s politik både når det gælder de evindelige krav om nyliberale reformer og nedskæringspolitikken. Og ikke mindst EU-institutionernes ageren:

- Institutionernes dybt antidemokratiske natur afspejler deres oprindelse og formål: At tjene virksomhederne, den finansielles sektors og de forskellige eliters interesser, som udgør dagens oligarki, hedder det bl.a. Og så opfordres de til civil ulydighed mod ”de europæiske institutioners giftige love, politik, traktater eller udemokratiske diktater.

Hvordan den civile ulydighed skal komme til udtryk kan virke noget diffust, medgiver Sørens Søndergaard.

- Det kan virkeliggøres, når et land stiller sig i spidsen. Lige nu går fronten i Portugal, siger han, med henvisning til, at den socialdemokratiske regering der, forsøger at rulle en del af nedskæringspolitikken tilbage. EU-kommissionen har netop underkendt regeringens finanslov og kræver yderligere nedskæringer på 135 millioner euro. Dermed er der lagt op til en ny armlægning mellem en regering, som vil noget andet EU-kommissionen forlanger.

- Det handler om ikke bare at satse på, at EU acceptere andre løsninger, men at forsøge at finde en udvej – en plan B. Når det svenske Venstreparti foreslår, at Sverige indstiller indbetalingerne til EU, indtil EU begynder at håndtere flygtningeproblemet, og når Grækenland truer med at nedlægge veto mod alle EU beslutninger, hvis de andre lande overlader hele flygtningeproblemet til dem, så er det konkrete eksempler på, at man handler selv, siger Søren Søndergaard.

- På samme måde med social dumping, fagbevægelsen må handle selv, den kan ikke forlade sig på EU, når det gælder underbetaling af udenlandsk arbejdskraft, siger han.

Madridmødet opfordrer til en europæisk aktionsdag den 28. maj, og så lægges der op til en ny samling senere på året i Rom. (brink)

 



Back to Top