Bookmark and Share

Løngabet mellem øst og vest vokser i EU




Forhåbninger om konvergens mellem lavtlønslandene i Øst- og Centraleuropa og vest er ikke blevet indfriet, tværtimod vokser afstanden, viser ny rapport
08. maj 2017

- Arbejderne i Polen, Ungarn og Tjekkiet bliver udbyttet som billig arbejdskraft. Uligheden mellem øst og vest bliver større, hvor den burde mindskes, siger Esther Lynch, sekretær i den Europæiske Faglige Sammenslutning, som kommentar til et arbejdspapir fra tænketanken ETUI.

I arbejdspapiret ”Derfor har central og øst Europa brug for lønstigninger” analyserer Bela Galgoczi lønudviklingen i Tyskland og en række Øst og Centraleuropæiske lande.

Siden krisen i 2008 er løngabet mellem tyske og Østeuropæiske lønninger vokset. Tyskland er brugt som eksempel, fordi det er den langt største økonomi i det ”gamle” EU.

I 2008 udgjorde den gennemsnitlige brutto løn i Polen 33 procent af den tyske, i 2015 var det faldet til 29,3 procent. I Ungarn faldt bruttolønnen i forhold til Tyskland fra 31,9 til kun 25 procent og i Tjekkiet fra 34,9 til 30,9 i 2015.

Faldet er ikke udtryk for, at de øst- centraleuropæiske arbejdere er faldet af på den, tværtimod. Produktivitet er steget mere end deres realløn i Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Estland og Letland. I Rumænien og Kroatien har arbejderne i samme periode oplevet et fald i reallønnen, på trods af en stigende produktivitet.

EU’s krisestyring har medansvar

- Fra 2004’eres ”big bang” udvidelse af EU til krisen i 2009 tog man det for givet, at det kun var et spørgsmål om tid, før økonomien og lønningerne ville konvergere mellem de nye fattige medlemslande og højindkomstlandene i EU. Og selvom udenlandske investorer så de relativt lave lønninger (og lønudgifter) i Øst- og Centraleuropa som en konkurrencefordel, som de ofte brugte til at true arbejderne i de Vesteuropa med, så steg lønningerne i de nye EU-lande trods alt. Der var en dynamisk økonomisk konvergens og delvis lønkonvergens, som fik politikudviklerne i Øst- og Centraleuropa til i midten af 00’erne til at overveje en fremtid på den anden side af en lavtlønsbaseret økonomi. Men så kom krisen og satte en brat stopper for tendensen til en opadgående lønkonvergens. EU’s krisestyringspolitik har spillet en hovedrolle i at forstærke den lavtlønsbaserede konkurrencemodel i regionen, som har ført til ny splittelse i Europa, skriver Bela Galgoczi i arbejdspapiret.

- Lave lønninger en blevet et karakteristisk element i Central og Østeuropa, og regionen risikerer at blive fasthold med lave lønninger, medmindre regeringerne og EU handler beslutsomt for at bryde ud af lavtlønsfælden, siger Bela Galgoczi.

Lønkampagne

Arbejdspapiret falder fint i tråd med den Unionsdækkende kampagne, som den Europæiske Faglige Sammenslutning har sat i gang for lønforhøjelser til alle europæiske arbejdere.

- Arbejderne Central- og Østeuropa fortjener lønforhøjelser, som beskærer i løngabet mellem øst og vest, siger Esther Lynch.

Hun peger på svækkelsen af de kollektive forhandlinger i de nye medlemslande, som en af forklaringerne på løngabet:

- De kollektive forhandlinger mellem fagforeninger og arbejdsgivere er blevet svækket i central og øst, mens de stadig er stærke i Tyskland. EU og de nationale økonomiske politikker burde fremme kollektive forhandlinger og se løn som andet end en omkostning, men også som en middel til at fremme efterspørgslen, siger hun.

- Hvis arbejdere fik flere penge, ville de bruge dem på goder og service, det er godt for forretningslivet, det vil styrke væksten og skabe jobs, siger Ester Lynch. (brink)

 



Back to Top