Bookmark and Share

Lego får skatterabat for at skabe job i Østeuropa




Lukning af fabrik i Billund til fordel for Østeuropa skyldes måske, at Lego fik statsstøtte
26. marts 2015

Den danske legetøjskoncern Lego er blevet tilbudt gaver udformet som statsstøtte og skatterabat i millionklassen af blandt andet Tjekkiet og Ungarn for at skabe job og bygge fabrikker i de to lande.

Det er sket samtidig med at Lego besluttede at nedlægge en fabrik i Billund og dermed 380 danske arbejdspladser, skriver Berlingske Business.
Ifølge avisen er der tale om støtte på 200 millioner kroner fra de østeuropæiske lande, viser dokumenter, som ikke tidligere har været fremme.

I papirerne fremgår det, at Legos direktion i perioden 2011 til 2014 er blevet tilbudt million¬støtten, da den lovede tjekkiske og ungarske myndigheder at sørge for nye fabrikker og job. Løfter, som nu er ved at blive ført ud i livet.

Berlingske Business skriver, at af den samlede pakke udgør direkte støtte og skatterabatter i Tjekkiet 168 millioner kroner.

Lego ønsker ikke at udtale sig om statsstøtten, men koncernen oplyser:
– Jeg kan bekræfte, at vi – ligesom vi vil gøre alle steder, vi ellers driver virksomhed, og der er mulighed for det – har ansøgt jævnfør gældende regler for støtteordninger, skriver Legos pressechef, Roar Trangbæk, i en mail til Berlingske. (brink)



Back to Top