Bookmark and Share

Kommission forsøger igen med arbejdstiden




EU-kommissæren for arbejdsmarked sonderer terrænet for at komme igennem med nyt arbejdstidsdirektiv
16. oktober 2009

EU-Kommissær Spidla, med ansvar for arbejdsmarkedet, har startet en serie konsultationer med EU-parlamentet og ministerrådet om et nyt forslag til arbejdstidsdirektiv. Det erfarer fackligt.eu.
Det seneste forslag til direktiv faldt i maj, da Europaparlamentet afviste at godkende et direktiv, som ville forringe det gældende direktiv.
Det forliste forslag indebar en ny definition på arbejdstid, så rådighedsvagter som nu tæller som arbejdstid (f.eks. på hospitaler) blev delt op i arbejdstid og inaktiv tid. Meningen er, at det kun er de timer, hvor der arbejdes, som tæller.
Baggrunden for forslaget er tre domme fra EF-domstolen, som entydigt slår fast, at rådighedstid på en arbejdsplads er arbejdstid.
En anden knast i det afviste forslag var, at det bibeholdt den såkaldte ”opt-out” mulighed, hvor landene kunne fortsætte med at se bort fra arbejdstidsdirektivet, hvis de ansatte skrev under på det.

Vil undgå retssager

Når Kommissionen genåbner arbejdstidssagen så kort tid efter at det blev afvist, så hænger det sammen med, at en række lande overtræder direktivet, og at kommissionen kan blive tvunget til at slæbe dem for EF-domstolen, hvis direktivet ikke hurtig bliver ændret.
Samtidig er der ikke meget der tyder på, at Kommissionen er klar til at give sig på netop det punkter, hvor EU-parlamentet sagde nej tak.
I et brev til medlemslandene og parlamentet fra kommissær Spidla er der ingen tegn på, at kommissionen vil opgive sit forslag om at opdele rådighedsvagter i aktiv betalt tid og inaktiv ubetalt tid. Kommissionens forsøger også stadig at finde udveje til at fastholde opt-out muligheden, skriver fackligt.eu
EU-kommissionens forslag indebar, at lande som vælger opt-out muligheden kan lade lønmodtagere arbejde 60 timer om ugen og på områder uden overenskomst 65 timer.
Samtidig foreslog den at lempe den almindelige regel om højst 48 timers arbejdsuge, så den skulle beregnes som gennemsnit inden for det sidste år, i modsætning til det gældende direktiv, hvor beregningsperioden er 4 måneder.
Forslaget fik den Europæiske Faglige Sammenslutning til at kritiserer kommissionen for første gang at komme med et forslag som på vigtige punkter forringede lovgivningen om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. (brink)



Back to Top