Bookmark and Share

Italien retter ind efter EU’s sparekrav




Italiens største fagforbund klar til at svare med generalstrejke, hvis der ikke er penge til fornyelse af overenskomsten
12. april 2017

EU-Kommissionen har truet med bøder, hvis Italien ikke beskærer det ”strukturelle underskud” inden udgangen af april.

Den socialdemokratiske regering svarede i går med en ”justering” af statsbudgettet på 3,4 milliarder euro i 2016. Selvom den italienske premierminister Gentiloni sagde, at kun en del af pakken er besparelser, så har det største italiensk fagforbund CGIL promte reageret. 

- Vi er klar til generalstrejke, hvis de nødvendige ressourcer ikke er der til en fornyelse af de offentlige overenskomster, lyder det fra CGIL afdeling for den offentlige sektor.

De offentlige overenskomster har ikke været fornyet i flere år, og de offentlige ansattes lønninger har reelt været fastfrosset.

Regeringen håber med nedskæringer på 3,4 milliarder euro at nå ned på et underskud på statsbudgettet på 2,1 procent i år. EU’s vækst og stabilitetspakke tillader i princippet kun underskud på to procent eller mindre.

Det såkaldt strukturelle underskud er en økonomisk konstruktion, som ofte beregnes forskelligt alt efter hvilket program data bliver kørt igennem. Italien har tidligere formået at forhandle det strukturelle underskud ned overfor EU-kommissionen, selvom de reelle tal sådan set var de samme. (brink)



Back to Top