Bookmark and Share

ILO: Nedskæringspolitikken forværrer krisen




FN's internationale arbejdsorganisation ILO udpeger den europæiske strammerpolitik til hovedskurken, som forværrer krisen. EFS afviser snak om vækst gennem ”arbejdsmarkedsreformer”
02. maj 2012

Der mangler stadig 50 mio. jobs globalt, som er forsvundet siden krisen.
- Det er allarmerende og der er ingen tegn på bedring i nærmeste, fremtid, lyder den nedslående melding, fra FN’s internationale arbejdsorganisation, ILO i sin årsrapport.

Rapporten udpeger EU’s strammerpolitikken med finanspagt og nedskæringer, som en af de vigtigste grunde til, at det bedring af økonomien, der eller har været tegn til nu fortoner sig.

ILO dom er hård, EU’s nedskæringspolitik kombineret med brutale arbejdsmarkedsreformer har ikke haft de virkninger politikerne har forventet, men kun bidraget til at uddybe krisen og sat sociale opstande på dagsordenen i mange Syderuopæiske lande.

ILO advarer om, at en ”ny og problematisk fase i den globale jobkrise er på vej.”
- Det skyldes først og fremmest at mane regeringer, især i i udviklede økonomier, har skiftet til en kombination af finansielle nedskæringer og hårde arbejdsmarkedsreformer. Rapporten konstaterer, at den kombination har ødelæggende konsekvenser for arbejdsmarkedet generelt og især på jobskabelsen. Nedskæringspolitikken og reformerne har stort set ikke ført til, at underskuddene i statskasserne er faldet.

- Det snævre fokus i mange Euro-lande på nedskæringer uddyber jobkrisen og kan endda føre til en ny recession i Europa, siger Raymond Torres, direktør i ILO’s og hovedforfatter til rapporten.

Han peger på, at lande som har fulgt en anden vej, har opnået bedre resultater:
- Lande der har valgt en jobcentreret makroøkonomisk politik har opnået bedre økonomiske og sociale resultater. Man af dem er også blevet mere konkurrencedygtige og har klaret krisen bedre end dem, der har fulgt nedskæringsvejen. Vi må se nærmere på deres erfaringer og lære af dem, siger han.

Ingen bedring i sigte

ILO forventer ikke, at jobsituationen i Europa bedres før engang i 2016, med mindre det sker et dramatisk skift i den økonomiske politik. Den situation demoraliserer de millioner af arbejdsløse, som mister kvalifikationer, det svækker igen deres muligheder for at finde job, hedder det i rapporten.

Samtidig vokser antallet af dårlig og usikre jobs i 26 af de 50 lande, som ILO har undersøgt. Der er dog enkelte lyspunkter som f.eks. Brasilien, Indonesien og Uruguay, hvor beskæftigelsen er steget samtidig med af antallet af usikre og uformelle job er faldet.
- Det er sket takket været en vel gennemført beskæftigelses- og socialpolitik, konstaterer ILO.

Vækst uden investeringer

Mens EU-landene er i fuld gang med at gennemføre Finanspagt og de andre nye instrumenter til at stramme landenes finanspolitik vokser tvivlen om visdommen i nedskæringspolitikken.

Det er ikke længere kun få kontroversielle økonomer, den ensidige kurs. Udsigten til et skifte i Frankrig, hvor den socialistiske kandidat, Hollande har sat store vækstprogrammer på dagsordenen og lovet genforhandling af Finanspagten, hvis han vinder på søndag har presset de europæiske politikere, som hidtil har stået vagt om nedskæringskuren.

Nu tager selv Merkel spørgsmålet om behovet for vækst i sin mund, og senest har chefen for den Europæiske Centralbank, Mario Draghi foreslået, at finanspagten suppleres med en ”vækstpagt.”

Men hverken Merkel eller Draghi er klar til at åbne kasserne for investeringer i vækst. Merkel vil ikke genforhandle Finanspagten, og centralbankchefen foreslår en vækstpakke, som skal baseres på arbejdsmarkedsreformer.

Den idé afviser den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS på det kraftigste.

- Faldende lønninger og flere usikre jobs vil ikke skabe økonomisk fremgang. I stedet vil det skabe faldende aktivitet, fordi det vil trække endnu mere efterspørgsel ud af økonomien, hedder det i en erklæring fra EFS.

- En innovativ og konkurrencedygtig økonomi kan ikke bygges på basis af udpint samfund. Blinde strukturreformer har ikke vist deres værdi. Vi har brug for en langsigtet politik baseret på ordentlige lønninger, social dialog og sikring af den europæiske sociale model, siger EFS’ generalsekretær, Bernadette Ségol. (brink)

 



Back to Top