Bookmark and Share

ILO dybt bekymret for faglige rettigheder i Grækenland




FN’s arbejdsorganisation, ILO er bekymret over udviklingen på det græske arbejdsmarked: Fagbevægelsen sættes uden for indflydelse og 38 procent af jobbene er nu løsarbejde
12. januar 2012

ILO havde i september sidste år en såkaldt højniveau delegation i Grækenland, som har samlet oplysninger om, hvad der sker på det græske arbejdsmarked i lyset af de krav, som EU og valutafonden stiller som betingelse for nødlån til landet.

Det er der kommet en opfattende rapport ud af, som tegner et dystert billede af udviklingen og respekten for de faglige rettigheder. I næste måned tager ILO’s ekspertkomite stilling til, om Grækenland overtræder de ILO konventioner, landet har forpligtet sig til at følge.

Under besøget har ILO hentet informationer fra parterne på arbejdsmarkedet myndigheder og trojkaen (EU, Centralbanken og IMF).

I et diplomatisk sprog kritiserer rapporten trojkaen for at kræve ændringer på det græske arbejdsmarked, ”som forekommer uden forbindelse med realiteterne i Grækenland”, som det formuleres. Det betyder at effekten af de reformer, trojkaen kræver, i realiteten svækkes.

- Det er afgørende i en krisetid at give parterne på arbejdsmarkedet og regeringen den nødvendige plads til at finde fælles løsninger på problemer, som alle synes at anerkende, på en måde som er i trit med landets forhold og dets internatonale forpligtigelser, skriver ILO.

Indgreb i overenskomstern

e

De betingelser trojkaen har stillet har ført til lovindgreb i det græske overenskomstsystem. Indgrebene rejser en stribe spørgsmål, mener ILO: Det gælder behovet for at sikre parterne uafhængighed og autonomi, omfanget af indgrebene, beskyttelse af de svage gruppet og endelig spørgsmålet om, hvor lang tid indgrebene skal gælde.

Rapporten minder om ILO konvention 98, som slår fast, at hvis en regering ikke tillader fri forhandlinger, så kan indgrebet kun ske helt ekstraordinært, som led i en stabiliseringspolitik og kun i et ”nødvendigt omfang i en begrænset periode.” Indgrebet skal følges op af tiltag, som beskytter arbejdernes levestandard.

Selvom delegationen anerkender at regeringen under besøget gjorde noget for at sikre parternes rolle,  så udtrykker den dyb bekymring over udviklingen siden.

I oktober vedtog parlamentet en lov, som tillader virksomhederne at indgå ”overenskomster” med grupper af personer, frem for fagbevægelsen.

- Vi forstår, at disse grupper ikke er fagforeninger, eller er reguleret af nogen grantier for deres uafhængighed. Vi er dybt bekymret over at resultatet af ”kollektive aftaler” på de vilkår vil have en ødelæggende virkning for kollektive forhandlinger og for fagbevægelsens muligheder for at varetage deres medlemmers interesser på alle niveauer, hedder det i rapporten.
Det truer hele grundlaget for fremtidige forhandlinger, frygter ILO.

- Ændringerne vil ramme hele aftalesystemet og kan få en ødelæggende virkning for den sociale fred og hele samfundet, skriver ILO og minder om, at Grækenland har ratificeret konventioner, som pålægger landet at fremme kollektive forhandlinger generelt.

Under fattigdomsgrænsen

ILO skriver at 20 procent af grækerne er i risiko for at falde under fattigdomsgrænsen på 580 euro om måneden.

De reelle lønninger i den private sektor er faldet 9 procent, men samtidig er der en voldsom udvikling, hvor faste job udskiftes med løsarbejde i forskellig form. Ifølge det græske arbejdsministerium drejer sig om omkring 30 af jobbene i den private sektor. For dem er lønnedgangen helt oppe på 38 procent.

Dertil kommer lønninger i den uformelle sektor, som er langt under den overenskomstmæssige mindsteløn.

Presset på forhandlingssystemet og lønninger er stærkt bekymrende, mener ILO, so frygter det vil skabe en negativ spiral for flere og flere ender under fattigdomsgrænsen. (brink)

 



Back to Top