Bookmark and Share

Hvad EU-kommissionen siger – og gør


De europæiske transportarbejderes kampagne for Fair Transport kørte i går helt ind i EU-parlamentet

EU-kommissær under pres for at stoppe dumping på landevejene
25. januar 2017

EU-kommissær for transport, Violeta Bulc fik presset fra de faglige organisationer helt tæt på tirsdag, hvor hun deltog i en konference i Bruxelles om situationen for de europæiske lastvognschauffører.

Hun blev bl.a. konfronteret med COWI’s omfattende rapport om social dumping i vejtransporten. Fagforeningsfolk fra 3F og det Europæiske Transportarbejderforbund deltog for at gøre det klart for kommissær Bulc, at det er brug for at stoppe smuthullerne, som muliggør den omfattende underbetaling og udnyttelse af chauffører.

Konferencen var måske sidste pitstop inden kommissionen til maj fremlægger sit forslag til en ny vejpakke. Det sidste halve år, har Bulc sendte signaler, som har vagt forhåbninger hos fagforeningerne. Hun har bl.a. talt for ligeløn og vendt sig imod løndumping i transportbranchen.

Men i samme periode har Kommissionen taget de første skridt til at få dømt Frankrig og Tyskland ved EU-domstolen, netop fordi de to lande har besluttet, at udenlandske chauffører der kører i Frankrig eller Tyskland mindst skal aflønnes med deres mindsteløn.

Hvad skal man tro

Den dobbelthed fik efter konferencen det socialdemokratiske medlem af EU-parlamentet, Agnes Jongerius til at tvivle på kommissionens gode hensigter.

Hun mente, at kommissionen er drevet af de regler, som den bruger i aktionen mod den franske og tyske mindsteløn til udenlandske chauffører.

- Jeg tror ikke den (Kommissionen) tager chaufførernes sikkerhed og beskyttelse lige så alvorligt, som den tager det indre marked, sagde hun til EurActiv.

På høringen sagde sagde Bulc, at ”nationale mindstelønninger ikke skal ”indføres stykke for stykke”.

Hun forsikrede også, at vejpakken ikke kommer til at indeholde en yderligere liberalisering af cabotage-kørslen. Det var ellers hendes forgænger på postens løsning på de mange problemer med omgåelse af reglerne for cabotagekørsel. Tværtimod har hun planer om at skærpe håndhævelsen af reglerne for at forhindre arbejdsgiverne i at bryde loven, rapporterer EurActiv.

Og så havde hun fokus på postkasse-firmaerne, som hun mente er ”en af de vigtigste årsager til spændingerne mellem lavtløns- og højtlønslande.” (brink)

 



Back to Top