Bookmark and Share

Græsk krise er ”ovre” men landet fortsat i benlås




Mens EU erklærer krisen for ovre, så er landet forpligtet til at fortsætte nedskæringspolitikken frem til 2022
27. juni 2018

Den græske gældskrise endte natten til fredag i sidste uge, hvis man skal tro EU-kommissær Pierre Moscovici.

- Den græske krise ender her til aften. Vi er nået til vejs ende – en vej, der har været lang og vanskelig. Det her er et historisk øjeblik, sagde han efter mødet i Luxembourg tidligt fredag morgen, sagde Pierre Moscovici, der er EU’s økonomikommissær, om aftalen.

Aftalen giver ikke Grækenland den gældseftergivelse, som den græske regering hele tiden har efterlyst, og som den internationale valutafond mener er nødvendig, hvis landet skal have en chance for at komme på fode.

I stedet får Grækenland udsate tilbagebetalingen i ti år på 100 milliarder euro af gælden. Samtidig får grækerne et nyt lån på 15 milliarder euro.

Som modydelse forpligter den græske regering sig på at fortsætte med at gennemfører reformer, der ifølge eurogruppen skal »danne grundlag for en bæredygtig vækst med højere beskæftigelse og jobskabelse, der er Grækenlands bedste garanti for en velstående fremtid«.

Den græske statsminister Tsipras fejrede dag også aftalen som en sejr:
- Grækenland bliver et normalt land igen. Dagen tilhører alle dem som er ramt af krisen. Grækenland tager den politiske og økonomiske suverænitet tilbage. Social retfærdighed afløser nedskæringspolitikken, sagde han, og forsikrede, at den ”overvågning” af den græske økonomi som fortsætter vil være af en hel anden slags, end det var tilfældet mens låneprogrammerne har kørt.

Den græske finansminister Euclid Tsakalotos lovede efter mødet, at de kommende års forventede fremskridt særligt vil komme de grækere til gode, der har været hårdest ramt af nedskæringspolitikken.

Regeringen har forpligtet sig til at have et budgetoverskud på 3,5 procent af bruttonationalproduktet. Men landet har i øjeblikket en lav økonomisk vækst på 1,5-2,0 procent.
Arbejdsløsheden er stadig på 20 procent, mens den blandt unge er hele 43 procent.

Ifølge officielle tal er lønnen siden den første lånepakke i 2010 faldet med en femtedel, mens pensioner og andre velfærdsydelser er skåret med 70 procent i samme periode. En fjerdel af den offentlige sektor er skåret væk

- Væksten vil ikke være for de få, men for de mange. Dette er et løfte fra den græske regering. Det græske folk vil kunne se resultaterne meget snart sagde Euclid Tsakalotos.

Og det haster dag også, hvis den venstreorienterede regering, som kom til magten på et ”Nej til trojkaen”, skal overbevise grækerne om, at de nu vil føre en anden politik, end den som lånepakkerne har dikteret. Der skal være valg senest i efteråret 2019, og lige nu er regeringens flertal reduceret til bare to mandater, og den borgerlige opposition fører stort i meningsmålingerne.

Men i Athen er stemningen knap så euforisk. Den græske regering har længe bedt om fuld eftergivelse af gælden – ikke udsættelse af betalingen. Jorge Gkiokas, parlamentsmedlem for kommunistpartiet KKE, afviser fuldstændigt aftalen.

– Kun ved at annullere gælden og tilbagebetale arbejderne i dette land, hvad der er taget fra dem, kan nogen være stolte i denne situation, siger han til den græske til tv-station Skai og tilføjer:
Aftalen betyder fortsatte nedskæringer og stramninger, så folket bør ikke have tiltro til regeringen.

Han tilføjer, at Grækenlands Syriza-ANEL-regering sammen med det konservative oppositionsparti Nea Dimokratia har forpligtet sig til at fortsætte nedskæringspolitikken indtil 2022.
– Det har de skrevet under på, siger han.

Tyske banker scorede kassen

Få dage før den begejstrede afblæsning af den græske krise viste nye tal, at Tyskland har tjent godt

Tysklands finansministerium har offentliggjort detaljer om overskuddene på lån til Grækenland. Siden 2009 er det blevet til 1,34 milliarder euro. Det svarer til 9,9 milliarder danske kroner.
Det fremgår af svar i Forbundsdagen til parlamentsmedlemmer fra de Grønne.

Den tyske udviklingsbank KfW scorede mest med 393 millioner euro. Det skyldes rentebetalinger på et lån til 15,2 milliarder euro, som Grækenland fik tilbudt i 2010.
KfW er ejet af den tyske stat.

Men også da euroområdets centralbanker besluttede at opkøbe græsk statsgæld mellem 2010-2012, scorede den tyske nationalbank Bundesbank et overskud på 952 millioner euro.

EU-kommissionen, eurolandene, EU’s centralbank, EU’s stabiliseringsmekanisme og IMF har siden 2010 givet Grækenland løfter om lån på 226,7 milliarder euro – og udbetalt rater af beløbet – med krav til regeringen i Athen om nedskæringer, privatiseringer og angreb på den græske befolknings pension, løn og arbejdsforhold. (brink)

 



Back to Top