Bookmark and Share

Grækenland styres af eurokratiet




Onsdag er der igen generalstrejke i Grækenland mod en ny runde nedskæringer og privatiseringer dikteret af EU og valutafonden
16. maj 2017

De græske fagforeninger har kaldt til generalstrejke onsdag mod de ”supplerende foranstaltninger,” som den græske regering har aftalt med Trojkaen (EU, ECB og IMF).
Strejkerne løber af stablen samtidig med, at det græske parlament får forelagt et enormt lovkompleks af nye nedskæringer og liberaliseringer, som Trojkaen og regeringen enedes om 2. maj. De nye indgreb skal vedtages, inden en ny rate af lån til landet bliver udbetalt.

- Grækerne er under et enormt pres fra EU, som har dikteret en række reformer, som Syriza-regeringen ikke er glade for. Men de accepterer det, fordi det eneste alternativ er en udmelding af Euroen. Og det ønsker flertallet i Syriza-partiet og befolkningen ikke. De er bange for statsbankerot og total nedsmeltning af økonomien med endnu større arbejdsløshed og fattigdom end de har i dag, siger Tom T. Kristensen, sociolog og forfatter. Han har forsket i Græsk samfundsliv i mange år.

- Det er et skræmmende billede af EU. Vi ser en ikke valgt EU-kommission og et EU-bureaukrati, som tager de her beslutninger, om hvad der skal ske i Grækenland, siger han.

- EU’s indflydelse og magt over landet svarer til den situation Grækenland var i i 50-erne. Dengang talte man om Amerikanokratiet. USA allierede sig efter den græske borgerkrig med centrum-højre og der var en amerikansk konsul i Athen, som godkendte alle politiske beslutninger. Det er det samme, som sker nu, nu er det bare EU, som bestemmer – nøjagtigt som amerikanerne gjorde før. Man kan sige at Grækenland nu styres af et Eurokrati, siger Tom T. Kristensen.

Den nye pakke indeholder yderligere hug til de græske pensioner, som for tredje gang skal sænkes og en sænkelse af det skattefri bundfradrag, som vil ramme de fattigste pensionister og børnefamilier. Varmehjælp til de mest udsatte skal sænkes og tilskud til medicin yderligere reduceres. 

Svækker venstrefløjen i fagbevægelsen

Aftalen betyder også yderligere liberaliseringer på arbejdsmarkedet. Den græske regering var ellers gået til forhandlingerne med Trojkaen med et krav om, at det kollektive forhandlingssystem skulle genoprettes.

Der tales ganske vist i aftalen meget om at arbejdsmarkedet skal leve op ”Best European Practice”, bedste europæisk praksis.

- Men ”Best European Practice” er i dag på mange områder er blevet identisk med et liberalistisk, fleksibelt og dereguleret arbejdsmarked, der ikke er til fordel for lønmodtagerne, siger Tom T. Kristensen. Han vurderer ikke, at aftalen på nogen måde betyder en genopretning af situationen før den første aftale med Trojkaen, hvor der blev åbnet op for, at virksomhederne kunne løses fra brancheoverenskomster, hvis de blot indgik ”lokale” aftaler.

I stedet for en styrkelse af fagbevægelsen og det kollektive system, så kræver Trojkaen og får ifølge den sidste aftale en stramning af strejkeretten.
Ifølge aftalen, skal 50 procent af en de stemmeberettigede i en fagforening stemme for at strejke, hvis strejken skal være lovlig. Det hæver kravet til stemmeafgivningen markant.

- Det er et meget højt tal, og det gør det meget sværere legalt at vedtaget en strejke. Det betyder at venstrefløjen svækkes ligesom den er blevet på forbundsplan og landsplan, siger Tom T. Kristensen.

Lettere at fyre

Aftalen fjerner også den vetoret, som regeringen har haft over for massefyringer. Ved masseafskedigelser kan regeringen i dag gribe ind og stoppe fyringerne. Men den ret fjernes, i stedet skal virksomhederne blot informere regeringen og de ansatte om de forestående fyringer.

- Det er svært sige, hvad det betyder i praksis. Men signalet er klart: Staten skal ikke blande sig i virksomhedernes anliggender, det signal er helt i tråd med de liberalistiske principper, som ligger i aftalen, siger Tom T. Kristensen.

- Der er dog enkelte punkter, der er positive som fx. bedre uddannelsesmuligheder og efteruddannelse på arbejdsmarkedet, afskaffelse af monopolpriser og monopollignende tilstande for ingeniører, læger og andre, bekæmpelse af korruption, sort arbejde og skattesnyd, siger han.

- Oven i det kommer så en række meget negative reformer om f.eks. privatiseringer af offentlige og ikke mindst strategiske virksomheder, som det offentlige forsyningsselskab PPC og store regionale havne. 14 regionale lufthavne blev allerede købt sidste år af det tyske firma Fraport. Dertil kommer liberalisering af energi- og el-markedet osv., siger Tom T. Kristensen. (brink)

 



Back to Top