Bookmark and Share

Grækenland regeres af Trojkaen på tredje år




Den græske statsminister Alexis Tsipras indrømmer, at han har regerer efter kreditorernes instruktioner i tre år. – Jeg ville være et fjols, hvis jeg ikke ønskede at prøve at være statsminister i et land som bestemmer selv, siger han.
28. maj 2018

- I tre år har vi kæmpet for at få landet ud af Memorandaet (aftalen med Trojkaen red.) Når landet er ude af Memorandaet, så vil vi som regering have et år til at implementere et projekt, sagde han i sidste uge til en gruppe journalister.

Aftalen med Trojkaen (EU, IMF og den Europæiske Centralbank) har på den ene side sikret, at Grækenland har kunne ”servicere” sin enorme statsgæld med nye lån, til gengæld har de nedskæringer og reformer, som er foreskrevet i aftalen betyder en accelererende social krise, hvor bl.a. det kollektive forhandlingssystem stort set er sat ud af kraft.

Det venstreorienterede Syriza-parti kom til magten for tre år siden, netop på sin modstand mod Trojkaens diktater over for Grækenland. Men i sidste ende valgte Tsipras under dramatiske forhandlinger i Bruxelles at undelægge sig memorandaets krav til landet.

Aftalen løber ud til august, og mens den græske regering tydeligvis går efter at gøre sig helt fri af overvågning og kontrol fra Trojkaens side, så har lånegiverne på deres side ikke lagt skjul på, at de regner med at skulle have hånd i hanke med den græske økonomi i mange år fremover.

Det projekt Tsipras nævnte for journalisterne i sidste uge ”vil ikke være baseret på aftaler med andre partnere eller med streng disciplin og overvågning, men være baseret på vores egne beslutninger, sagde han.

- Jeg ville være et fjols, hvis jeg ikke ønskede at prøve det, og ikke ønskede at være statsminister for et land, som bestemmer over sig selv og ikke under streng kontrol, sagde han.

Valget forventes til oktober næste år, spørgsmålet er, om regeringen kan rulle et troværdigt projekt ud, som kan imødekomme de enorme sociale behov, som krisen har akkumuleret. Og om vælgerne tror på en regering, som har valgt at blive siddende og ført en politik i tre år, som er diktereret udefra.

Foreløbig er Syriza næsten 10 procentpoint bagud for det borgerlige Nyt Demokrati, viser meningsmålingerne. (brink)



Back to Top