Bookmark and Share

Grækenland fastholdes i gældsfængsel




Men den græske regering arbejder for at slippe ud af låneaftale til august, vil EU-Kommissionen fastholde grebet så langt øjet rækker.
02. februar 2018

Den græske regering forventer et klart brudt med lånerne, når den nuværende aftale med Trojkaen (EU, Centralbanken og den Internationale Valutafond) udløber til august. Og landet har ikke brug for en aftale om en ”kassekredit” hos Trojkaen i fremtiden, det er meldingen fra græske finansminister i et interview med Reuter.

I stedet arbejder regeringen på at opbygge sin egen økonomiske buffer, som kan dække landets finansielle behov for ”godt et år”. En ny aftale om kreditmuligheder ville kun betyde nye krav, vurdere den græske finansminister, Tsakalotos.

- Til påske vil vi forberede vores egen plan, for at vise både institutionerne (Trojkaen red.) og markedet at det er vores program, det har ejerskab … det er ikke blevet påtvunget, det er ikke et spørgsmål om et kompromis, siger han.

Men som tidligere omtalt, så har EU-Kommissionen i en nylig rapport gjort det klart, at man ikke agter at slippe landet ud af kløerne på kreditorerne.

Det gjorde Declan Costello, Kommissionens mand i den gruppe der overvåger og kontrollerer, at landet lever op til låneaftalen, det klart tidligere på ugen, da han talte til hollandske parlamentarikere.

Declan Costello slog fast, at Grækenland fortsat vil være under markant udenlandsk opsyn i mange år, og vil være nød til at fortsætte økonomiske reformer for 10 år, rapporterer avisen Ta Nea.
Ifølge avisen mener EU-kommissionens mand, at flere af de påtvungne reformer er uafklarede, og at nogle af de mere dybtgående reformer skal fortsætte i endnu 10 år, før de vil bære frugt.

Han pegede også på, at der er forsinkelser i de privatiseringer, som landet har lovet at gennemfører. Hvis den astronomiske græske gæld skal gøres ”bæredygtig”, så er der brug for yderligere reformer, understregede han, ifølge avisen.

Samfundet lider

EU-Kommissionen har samtidig gang på gang understreget, at deres nyliberale medicin nu er begyndt at virke, at landet er på ret kurs. Og det kan der da også findes makroøkonomiske tal for.

Men samfundet lider, skriver keeptalkinggreece.com med henvisning til en ny stor undersøgelse af virkeligheden i de græske husholdninger:

- Det græske samfund er på økonomisk nedtur: Tre ud af fire arbejdsløse er langtidsarbejdsløse. 51 procent af husholdningerne er afhængige af pensioner. En ud af fem frygter at miste sit hus, og 70 procent af de unge vil forsøge at finde arbejde i udlandet.

Næsten 30 procent af husholdningerne, det er omkring en million, har mindst en arbejdsløs i familien. Og 83,5 procent af de arbejdsløse er langtidsarbejdsløse. Og det er kun 7,3 procent af de arbejdsløse i husholdningerne, som er dækket af arbejdsløshedsunderstøttelse.

Men det er ikke kun de arbejdsløse familier, som er økonomisk marginaliserede, skriver keeptalkinggreece. Mere end hver femte familie har et medlem, som arbejder for mindre end den officielle mindsteløn på 586 euro (490 euros netto). (brink)

 



Back to Top