Bookmark and Share

Fortsætter pres for dagpengeløsning


- Hvis der ikke kommer en dagpengeløsning ved finansloven, så er der brug for at fagbevægelsen samles til en faglig konference for aktive for at diskuterer, hvad der så må gøres for at råbe politikerne op, siger Hans A. Sørensen, formand for 3F Horsens og Omegn og en af initiativtagerne bag Dagpengeløsning.nu.

Dagpengeløsning.nu fortsætter indsamling af underskrifter og er klar til at samle fagbevægelsens aktive, hvis der ikke kommer en løsning ved finansloven
10. november 2014
Se mere
  • - Hvis der ikke kommer en dagpengeløsning ved finansloven, så er der brug for at fagbevægelsen samles til en faglig konference for aktive for at diskuterer, hvad der så må gøres for at råbe politikerne op, siger Hans A. Sørensen, formand for 3F Horsens og Omegn og en af initiativtagerne bag Dagpengeløsning.nu.

    Initiativgruppen bag kampagnen har netop besluttet at fortsætte underskriftsindsamlingen for en dagpengeløsning.nu.
    Siden kampagnen startede har mere end 15.000 skrevet under, blandt dem er omkring 2.500 med tillidshverv på arbejdspladserne eller i fagforeningerne. Mens kampagnens Facebook side bliver fulgt af 3.500.

    Trods omfattende debat i medierne og nye prognoser, som peger på at endnu flere står til at miste dagpengene i 2015, så afviste et flertal i Folketinget i sidste uge et forslag fra Enhedslisten om at sænke genoptjeningsperioden til seks måneder. 32 stemte for forslaget (Jan Johansen fra S, DF, SF, EL og UFG), mens 77 stemte imod forslaget (V, S, RV, LA, KF).

    I den forbindelse kunne finansministeriet berette at en genopretning ville koste omkring 800 millioner kr. om året.

    - Vi synes det forekommer billigt for en delvis genoprettet tryghed. Kig dog mod Sverige. Lyt dog til de økonomer fra Aalborg som igen og igen har sagt, at tryghed skaber job, udvikling og forbrug, skriver initiativet i en nyhedsmail, hvor de gør det klart at kampagnen fortsætter:

    - For os er polemikernes eksperimenter med dagpengesystemet bare for meget. Og i den anledning fortsætter kampagnen. Dels fortsætter vi med at samle underskrifter og også gerne e-mails til information om kommende aktiviteter. Dels forbereder vi et foretræde for folketingets beskæftigelsesudvalg. Så tager vi senere bestik af om resultaterne af finanslovsforhandlingerne betyder at kampagnen lukker, skriver de.

    - Vi er også indstillet på, at et af de næste træk kan være, at indkalde til et landsdækkende møde for fagligt aktive. Der er efterhånden i den grad brug for at få drøftet, hvad der skal til, for at den politiske verden tager udgangspunkt i virkelighedens problemer og ønsker. Formentlig en aktivitet i slutningen af januar, hedder det fra initiativtagerne. (brink)



    Back to Top