Bookmark and Share

Forlis for arbejdstidsdirektiv


- Men fagbevægelse skal holde sig på tæerne og ikke glæde sig for tidligt. Jeg tror, at hvis vi får det samme parlament efter valget, så indgår de forlig om arbejdstiden, siger Søren Søndergaard

I nat brød forhandlingerne om et kompromis om EU’s arbejdstidsdirektiv endeligt sammen. Men fagbevægelsen skal holde sig på tæerne, hvis de vil forhindre forringelser efter valget, mener Søren Søndergaard, parlamentsmedlem for Folkebevægelsen mod EU.
28. april 2009

Efter endnu en resultatløs runde opgav det fælles udvalg mellem Kommission, Råd og parlament i nat at nå til enighed om teksten til et nyt arbejdstidsdirektiv. Hermed er alle muligheder for at Kommissionen kommer igennem med sit direktiv udtømt, og diskussionen om nye fælles arbejdstidsregler i Unionen er formelt slået tilbage til start.
Søren Søndergaard, MEP for Folkebevægelsen mod EU glæder sig over sammenbruddet.
- Det er godt, at der ikke kom et direktiv på de vilkår. Der var lagt op til et kompromis med helt uholdbare lange arbejdstider. Det ville have dumt at gå på ind på det, siger han.
- Det ville være mærkeligt, hvis de store grupper i parlamentet havde lavet forlig om et så vigtigt vitalt for lønmodtagerne en måned inden parlamentsvalget. Det ville være svært at gå til valg og påstå, at parlamentet er den store kampplads, med sådan et kompromis i bagagen. Hvad skulle de så gå til valg på, siger Søren Søndergaard.

Fagbevægelsen skal ikke glæde sig for tidligt

Når parlamentet forkastede Kommissionens forslag i første omgang, så skete det efter et stærkt pres fra fagbevægelsen i en række europæiske lande, som ikke kunne accepterer forringelserne. Sammen med det forestående valg fik det forhandlingerne til at bryde sammen, mener Søren Søndergaard.
- Men fagbevægelse skal holde sig på tæerne og ikke glæde sig for tidligt. Jeg tror, at hvis vi får det samme parlament efter valget, så indgår de forlig om arbejdstiden. Derfor må vælgerne sikre sig, at der bliver valgt kandidater, som ikke vil acceptere, at EU forringer forholdene for lønmodtagerne i medlemslandene, siger han.
Det er første gang at man i EU har set et forslag til direktiv til ”beskyttelse af arbejdstagere” som har sat tiden tilbage og lagt op til ringere beskyttelse end den gældende.
Det eksisterende arbejdstidsdirektiv er stadig i kraft, men i praksis er den beskyttelse mod lange arbejdsdage, som direktivet skulle give arbejdstagerne illusorisk. Mange medlemslande bruger direktivets mulighed for at stå uden for reglerne, hvis lønmodtagerne siger ja. F.eks. er det i Storbritannien fast praksis i mange jobs, at man fraskriver sig direktivets beskyttelse, hvis man vil have jobbet.
Det nu forliste forslag kom i stand som en studehandel mellem landenes beskæftigelsesministre, som vedtog det i en pakke, hvor et direktiv om vikararbejde indgik. Det sidste sagde parlamentet ja til, mens resten af pakken altså røg i vasken. (brink)



Back to Top