Bookmark and Share

Fagbevægelsen raser mod nyt EU-regime


Kommissionens REFIT-program dumper en demokratiske test, mener den Europæiske Faglige Sammenslutning

Mens EU-kommissionen taler om mere åbenhed, advarer fagbevægelsen mod undergravning af demokrati og faglig autonomi
20. maj 2015

EU-kommissionen vedtog på deres møde i går et nyt regime for behandlingen af EU-lovgivningen, det såkaldte REFIT-program for ”bedre regulering.

Og næppe var Tv-kameraerne efter Kommissær Timmermans pressemøde før den europæiske Faglige Sammenslutning var ude med en rasende kommentar, også LO Danmark er nådesløs i sin vurdering af det nye regimente.

Hvis man skal tro kommissionen, så lægger den ellers op til en enestående kombination af åbenhed og demokratisk debat kombineret med ”evidens baseret” konsekvensanalyse af både nye og gammel EU-lovgivning. Kommissionen vil på den ene side lade et uafhængigt ekspertpanel nøje vurderer og gennemgå forslag til ny EU-lovgivning. Samtidig skal gud og hver mand i Unionen have mulighed for at kommentere og stille forslag til EU-lovgivningen fra den fødes til den endelig vedtages. Til det formål oprettes der en netportal, hvor alle skal komme til orde.

Men hverken den europæiske fagbevægelse, som til daglig forsøger at påvirke EU i lønmodtagervenlig retning, eller dansk LO tror tilsyneladende på kommissionens gode hensigter – tvært imod.

EU-kommissionen foreslår, at også EU-parlamentet og ministerrådet skal have eksperter til at gennemgå konsekvenserne, når parlamentet stiller ændringsforslag til kommissionens lovforslag (kommissionen har eneret på at foreslå EU-lovgivning). Men det er at stille spørgsmålstegn ved parlamentets og medlemslandenes ministres demokratiske ret, mener EFS.

Det er et klart forsøg på at bremse valgte EU-parlamentarikere og ministres ret til at tage demokratiske beslutninger, og vil gøre det sværere at ændre Kommissionens forslag, mener den europæiske fagbevægelse. Som dog ikke forventer, at kommissionen kommer igennem med det forslag.

- Jeg tror ikke Kommissionen slipper ad sted med at begrænse demokratisk valgte politikeres ret til at ændre lovforslag i ”bedre regulerings” hellige navn, siger EFS’ generalsekretær, Bernadette Ségol.

- Jeg er meget skeptisk over for at give såkaldte eksperter en meget større rolle i EU-lovgivningen. Konesekvensanalyser er ikke bare ”tekniske”, men er politiske anbefalinger baseret på begrænsede kriterier som ”omkostninger” uden at tage hensyn til sociale goder, siger hun.

Undergraver fagbevægelsens rolle

Ekspertudvalget kommer også til at granske direktiver, som er et resultat af forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk plan. Ifølge traktaten kan en aftale mellem parterne ”ophøjes” til direktiv. Men med den nye procedure, skal en sådan aftale underkastes eksperternes analyse. Det risikerer at undergrave parternes rolle, mener LO.

– Men det undergraver jo fuldstændig den autonomi, som parterne har ifølge traktaten, siger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert.

– Når vi laver fælles aftaler om fx arbejdstid, så har vi selvfølgelig nøje analyseret konsekvenserne for vores respektive medlemmer. Så nytter det ikke, at Kommissionen efterfølgende undergraver vores legitimitet ved at bede eksterne konsulenter vurdere aftalerne, siger hun.

Sidste år var det netop den skæbne som ramte det seneste forhandlede direktiv, som handlede om arbejdsmiljøet for frisører, efter anbefaling af det ekspertudvalg, som har forberedt

EU’s kommissionens REFIT-program, besluttede kommissionen at droppe direktivet.

Fra gulv til loft

Fagbevægelsen frygter også, at det nye regime gør det sværere at fasthold højere standarder, end de minimumsstandarder, som EU lægger. Kommissionen foreslår, at medlemslandene skal begrunde det hver gang, de går længere en EU-lovgivningen kræver.

- Kommissionen anklager medlemsstaterne for at gå for langt, når de implementere EU-lovgivningen. Når den gør det, gør de minimumstandarder til maksimum, og det svækker sociale fremskridt og krænker EU-traktaten, lyder det fra EFS.

Spørgsmålet er tilbagevendende diskussion, hvor både landbrug og industri jævnligt anklager Danmark for at optræde som EU’s duks og overimplementere til skade for konkurrenceevnen.

– I Danmark kan vi for eksempel ønske at fastlægge et højere niveau af miljøbeskyttelse og arbejdsmiljøregler. Men Kommissionens forslag vil uundgåeligt føre til, at man oftere blot vil vælge at følge minimumsstandarden fra EU. Det risikerer at føre til et lavere beskyttelsesniveau af blandt andet arbejdstagere i Danmark, siger Marie Louise Knuppert.

Uden for kontrol

Samtidig fastholder kommissionen sine tanker om, at små og mellemstore virksomheder skal kunne pålægges lempeligere regler. I forvejen har kommissionen beslutter at såkaldt mikrovirksomheder, med under 10 ansatte, helt skal friholdes for EU-reglerne. Konsekvensen er at 90 procent af de danske virksomheder vil være friholdt – helt eller delvis – for regulering.

– Det har vi allerede tidligere taget skarpt afstand fra. Rigtig mange danskere er ansat i netop små og mellemstore virksomheder, så det kan vi på ingen måde acceptere, siger Marie Louise Knuppert.

– Det har vi allerede tidligere taget skarpt afstand fra. Rigtig mange danskere er ansat i netop små og mellemstore virksomheder, så det kan vi på ingen måde acceptere, siger Marie-Louise Knuppert.

EU-Kommissionen signalerede ellers efter sin tiltrædelse, at den ønsker at genstarte den ”sociale dialog” og styrke arbejdsmarkedets parters rolle i spillet om EU-lovgivningen. Men det harmonerer dårligt med det kommissionens beslutning, mener LO:

– EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker har ved flere lejligheder understreget, at han ønsker at styrke den sociale dialog i Europa. Det gør man ikke ved at sætte spørgsmålstegn ved de aftaler, der er demokratiske resultater af selv samme sociale dialog, siger Marie-Louise Knuppert. (brink)

 



Back to Top