Bookmark and Share

EU’s krisepolitik bortdømt


De sociale bevægelser formår både at protesterer og skabe nye fælleskaber, mener Tribunalet. Her en blokade af et EU-topmøde i Bruxelles tidligere på året

Græsrodstribunal bortdømmer EU’s krisepolitik og opfordrer de sociale bevægelser til fælles modstand på tværs af grænserne
26. maj 2014

Midt i maj gennemførte en række organisationer et Tribunal i Bruxelles, hvor EU’s krisepolitik blev sat under anklage. Der blev ført vidner, som berettede om krisepolitikkens konsekvenser i en række lande EU-lande.

Især siden 2010 har EU vedtaget en række lovpakker (sixpack, twopack, finanspagt mm.), som først og fremmest skulle disciplinerer medlemslandenes finanspolitik. Dertil kommer Trojkaen (EU, Centralbanken og den Internationale Valutafond), som har indgået aftaler med en række EU-lande om ”lån i bytte for reformer og besparelser.” Reformerne har først og fremmest handlet om at arbejdsmarkedet og sociale besparelser.

- Det er et alarmerende billede af udviklingen i EU, som vidner og rapportører giver. Siden krisens start, er der sat gang i en forandring, som leder Europa ind på et spor af social tilbagegang, krænkelse af sociale rettigheder og tilbagerulning af demokratiske fremskridt, hedder det i den ”dom” som tribunalet har lavet på basis af de mange vidneudsagn.

Tribunalet opsummerer det i fire hovedpunkter:

* EU’s politik har forværret følgerne og virkningerne af krisen, og har kastet millioner ud i fattigdom, og skadet livskvaliteten for flertallet inklusiv middelklassen.
* Det var ikke en ”nødvendig politik,” men var drevet af en neoliberal opskrift og til fordel for bestemte økonomiske interesser.
* Politikken blev gennemført uden demokratisk legitimitet.
* Og den bryder internationale og Europæiske menneskerettigheder.

Byg et andet Europa

Tribunalet opsummere den sociale katastrofe, som især har ramt i Sydeuropa, men som også viser sit ansigt i mange andre dele af Unionen. Den peger på den systematiske svækkelse af fagbevægelsen, som har været en del af politikken og gennemgår de eksempler, der er på direkte krænkelser af faglige- og menneskerettigheder, som krisepolitikken har medført.

Men selvom der ifølge Tribunalet er grundlag for at hive EU’s institutioner og nogle medlemslande for domstolene for krænkelserne, så peger de i stedet på behovet for at bygge ”et andet Europa” op nedefra.
- Vi tror, at de sociale bevægelsers vigtigste modsvar til udviklingen er at styrke bestræbelserne på at bygge et andet Europa, hedder det.
De advarer mod de politiske lederes snak om at krisen er ovre.
- Et lille fald i arbejdsløsheden tages som bevis for, at EU generelt og især Eurozonen er kommet sig. Men krisens virkninger går langt dybere. De seneste år er de sociale rettigheder blevet rullet tilbage, selvom væksten kommer igen, så vil det ikke bringe de tabte rettigheder tilbage. Det er nødvendigt, at de sociale bevægelser arbejder på tværs af grænserne for at skabe politisk sammenhold på et højere niveau og arbejde systematisk for et andet social og demokratisk Europa, lyder anbefalingen.

Lyspunkter

Og der er lyspunkter trods krisen og trods de beslutninger den økonomiske og politiske elite har truffet, mener Tribunalet.

- De sociale bevægelser har vist deres evne til modstand og til at forsvare grundlæggende rettigheder og opbygge nye former for demokrati. Fagforeninger har forsvaret deres ret til at organisere og har bekæmpet social dumping, sådan som havnearbejderne i Portugal har vist det. Der er tegn på, at de sociale bevægelser begynder at genopfinder deres måder at lave politik på, og nye alliancer bliver skabt. Det er helt nødvendigt, men for at kunne slå den politik, som bliver gennemført over hele Europa i ly af krisen, må de sociale bevægelser forstærke deres anstrengelser for at sætte en ny dagsorden for Europa, konkluderer Tribunalet. (brink)

 



Back to Top