Bookmark and Share

EU’s diskrete deregulering




Mens EU er nærmest usynlig i valgkampen, så fortsætter EU-kommissionen ufortrødent arbejdet med at lette de såkaldt administrative byrder. En udvikling som sætter arbejdsmiljøet under pres, og truer med at sænke niveauet , advarer fagbevægelsen
12. juni 2015

EU’s ”kamp” mod bureaukrati og administrative byrder, i EU-jargonen kaldet ”Red Tapes,” har stået på siden 2002, hvor de første initiativer blev præsenteret. Kampen mod Red Tapes kom til en foreløbig kulmination sidste år, hvor det såkaldte Stoiber-udvalg præsenterede sine bud på, hvad der skal til for at lette erhvervslivets byrder. Og her står ikke mindst arbejdsmiljøet for skud.

Et af udvalgets forslag går ganske enkelt ud på, at undtage ”små og mellemstore virksomheder” op til 250 fra EU-reguleringen. Det ville betyde at 90 procent af de danske arbejdspladser, vil blive undtaget. Foreløbig er ”mikrofirmaer” med under 10 ansatte fritaget, uden at det dog har haft praktiske konsekvenser endnu.

Fagbevægelsen har løbende protesteret og kritiseret Stoiber-udvalgets anbefalinger, og som noget hidtil uset i EU-systemet valgte fagbevægelsens repræsentanter at afgiv en mindretalsudtalelse, da den endelig rapport blev afleveret sidste år.

Arbejdet fortsætter med REFIT- programmet, hvor EU-kommissionen er i gang med at screene hele EU-lovgivningen for at trimme lovgivningen og fjerne administrative byrder. Der eksisterer allerede en ”dødsliste” over direktiver, der skal fjernes. Og samtidig har kommissionen besluttet, at hvis der indføres en regulering, så skal der samtidig fjernes en anden. Det kække princip kaldes ”One-in-one-out”.

– Vi har bestemt ingen ambition om at få så meget regulering som muligt. Men et ”one-in-one-out” regime er meningsløst. Fx betyder indførelse af forbrugerbeskyttelse ved køb og salg på internettet jo ikke, at andre reguleringer samtidig bliver overflødige, sagde LO-sekretær, Marie-Louise Knuppert, da Stoiber-udvalgets rapport kom.

Udvalget er nu nedlagt, men formanden Stoiber fortsætter som særlig rådgiver for kommissionsformand Juncker. En udnævnelse, som ikke beroliger fagbevægelsen.

- Jeg frygter, at Stoiber ikke vil bidrage til bedre regulering, men lobbye på vegne af erhvervslivet for mindre regulering, sagde Veronica Nilsson fra den Europæiske Faglige Sammenslutning ved udnævnelsen.

Ekspertvælde

Et af nøgleværktøjerne i REFIT programmet er at overlade det til et ”uafhængigt” eksperter-panel at vurdere al ny lovgivning i forhold til et konkurrenceparameter. En opgave som er udliciteret til konsulentfirmaet Deloitte.

- Det bliver op til ekspertpanelet at vurdere, om man skal gå videre med ny EU-lovgivning hver gang. Der mangler gennemsigtighed om, hvem der skal indgå i panelet. Regelforenkling og administrative byrder, det bliver de briller, som alle direktiver vil blive betragtet med, siger Heidi Rønne, international sekretær i FTF. Hun sad med i Stoiber-udvalget og følger kommissionens arbejde med arbejdsmiljø tæt.

Senere på foråret forventes EU-kommissionen at fremægge de næste skridt i etaper i REFIT-programmet, og hun frygter, at fagbevægelsens muligheder for at få indflydelse svækkes. Og så er det foruroligende meldinger, der kommer fra EU-systemet.

- Ekspertpanelet spørger nu ind til evidens, når de skal vurdere. Det vil være en katastrofe for arbejdsmiljøet, hvis vi nu skal til at bevise, at arbejdet med f.eks. farlige kemikalier er kræftfremkaldende. Alle ved jo, at de endelige beviser først viser sig mange år efter, siger Heidi Rønne.

Kan sænke niveauet

- Det er mest frustrerende er, at man hele tiden trækker ting tilbage, og det er uigennemskueligt, hvad der sker, siger hun.
Det er allerede sket i forhold til en aftale om farlige kemikalier stoffer i frisørbranchen, hvor parterne var enedes om en aftale. Næste skridt ville normalt være, at aftalen blev ”ophøjet” til direktiv, men kommissionen har i stedet droppet det.

EU’s direktiver omkring arbejdsmiljø har altid været betragter som et ”gulv”, som medlemslandene kunne bygge oven på.

- Men nu prøver man at sige, at det er konkurrenceforvridende, hvis man har forskellige niveauer i medlemslandene. Man forsøger at ændre tilgangen, så EU-direktiverne bliver niveauet, og det betyder en risiko for, at vores niveau sænkes, siger Heidi Rønne.

Arbejdspladsvurderinger på spil

Det alvorligste anslag fra hele den øvelse EU er i gang med er, at man vil fritage små og mellemstore virksomheder for Arbejdspladsvurderinger, mener Rudi Larsen, arbejdsmiljøkonsulent i FOA.

- Det er katastrofalt, APV er det eneste værktøj vi har, og det er det, som er på spil. Man kan sige meget om, at det ikke fungerer godt nok. Men det særlige ved APV er, at det der står i APV’en forpligter arbejdsgiveren til en reaktion. Han skal forholde sig til et problem, hvis det er beskrevet i APV – og det er adgangsbilletten til, at Arbejdstilsynet kan komme efter ham. Derfor bør EU’s plan forkastes, det er et rigtigt alvorligt anslag mod de ansattes muligheder for at få gjort noget ved deres arbejdsmiljø, siger han.

- Erfaringerne med arbejdsmiljøreformen viser tydeligt, at der hvor der er klare regler fungerer det. Der hvor tingene er henvist til ”samarbejde”, fungerer det ikke. Kun klare skrevne regler virker, og det vil forsvinde endnu mere, siger Rudi Larsen. 

- Diskussionen om administrative byrder har jo stået på i årevis, og fagbevægelsens kritik har været fremført mange gange. Problemet er vel, at der ikke bliver lyttet?

- Man er blevet så bovlam, at der ikke er noget bid, det bliver kun til et sugemærke i låret. I det formelle system kan interesseorganisationerne have forskellige interesser, og selvom jeg ikke har hørt arbejdsgiverne anbefale at afskaffe APV, så kan man tvivle på, hvor hårdt de vil forsvare det. Spørgsmålet er hvor den danske regering er henne. Hvor er dens forsvar for, at vi fortsat kan have et arbejdsmiljøsystem, hvor man lokalt arbejder med problemerne, siger Rud Larsen.

- Kommissionens planer bliver godkendt på topmøderne, så regeringen må jo stiltiende have samtykket. Det er en trist udvikling – især med en S-ledet regering. Og der er ikke meget håb med udsigt til en Lars Løkke ved magten, siger Rudi Larsen. (brink)

Artiklen har været bragt i AAA’s Nyhedsbrev

 



Back to Top